HVAD? HVOR? HVORFOR? HVORDAN?

Rygning i fællesrum

Spørgsmål:
Vi har problemer med, at der tit bliver røget i vor opgang og vaskekælder. Det generer både børn og voksne i vor familie og får det rene tøj til at lugte af røg. Vi har talt med afdelingsbestyrelsen om problemet, men den vil ikke tage sig af sagen. Er det overhovedet lovligt at ryge den slags steder?

Svar:
Som udgangspunkt må der ikke ryges på trappeopgange, kældergange og fællesvaskerier. Den slags steder skal der indimellem udføres arbejdsopgaver af forskellige personalegrupper. Og det er dem, som det er rygelovens vigtigste formål at beskytte.



Remis

Spørgsmål:
Jeg stillede et forslag ved et afdelingsmøde. Meningerne var delte, og det var helt i orden. Men da vi stemte, opstod der et delikat problem: Der var lige mange stemmer for og imod. Hvad gælder så?

Svar:
Det er almindelig praksis inden for foreninger (og faktisk også i Folketinget), at et forslag bortfalder, når der er stemmelighed.

Flyttet ind til larm

Spørgsmål:
Jeg var så glad, da jeg fik en ny lejlighed. Men glæden er hurtigt forsvundet, efter at jeg har opdaget, at jeg har fået en larmende nabo. Der er fester med høj musik flere gange om ugen, og derfor må jeg nu og da sove hos familie og venner for at kunne møde frisk på arbejde. Jeg føler mig bondefanget af boligforeningen, fordi den ikke nævnte noget om naboen, da den tilbød mig lejligheden. Hvad skal jeg gøre?

Svar:
Boligforeningen har muligvis ikke hørt om din urolige nabo. Du kan netop gøre boligforeningen opmærksom på problemet. Boligforeningen skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen. Og har boligforeningen modtaget en begrundet klage, skal den senest inden for fire uger give naboen en påmindelse eller gå til beboerklagenævnet i kommunen, og så kan det afgøre, om sagen skal have såkaldte retsfølger for den pågældende. Hvis boligforeningen ikke reagerer, har du ret til selv at få behandlet klagen af beboerklagenævnet.

Brev til gammel adresse

Spørgsmål:
For nylig fik jeg ny lejlighed. Da jeg skulle have flytteopgørelse for min tidligere lejlighed viste det sig, at mit gamle boligselskab havde sendt brevet til det sted, hvor jeg ikke mere boede. Var det ikke noget fjolleri?

Svar:
Det kunne godt lyde sådan, men kan faktisk have været fornuftigt. Boligselskabet skal sende afregningen til sidst kendte adresse. Hvis den ikke har fået andet at vide, skal brevet sendes til den gamle lejlighed. Hvis der så ikke mere er nogen til at modtage brevet her, prøver Post Danmark at spore fraflytteren.



Gebyrer for forbedringer

Spørgsmål:
Jeg har udnyttet råderetten til at gennemføre forbedringeraf min bolig. Men det er kommet noget bag på mig, at min boligforening har krævet et fire-cifret kronebeløb for at behandle sagen. Er der ikke faste satser for den slags?

Svar:
Boligorganisationer må opkræve et gebyr for at behandle sager om råderet. Der er ikke fastsat bestemte beløb for det. Men gebyret skal være det, man kalder for kostægte. Det vil sige, at der ikke må kræves mere i gebyr, end det faktisk koster at behandle en sådan sag. Hvis du er utilfreds med det gebyr, du er blevet afkrævet, kan du gå til beboerklagenævnet i din kommune med sagen. Nogle boligorganisationer kræver ikke gebyr for at behandle sager om råderet.



Med og uden hvidevarer

Spørgsmål:
Da jeg overtog min lejlighed for 13 år siden, skulle jeg selv sørge for komfur og køleskab. Nu har jeg opdaget, at den slags er standardudstyr i lejlighederne, hvor nogle af mine familiemedlemmer bor. Er det faste regler om den slags?

Svar:
Der er ingen krav om, at lejligheder skal være udstyret med hårde hvidevarer. Men hvis en lejlighed oprindelig har haft for eksempel komfur og køleskab, må man gå ud fra, at denne slags hvidevarer bliver ved med at høre til lejemålet.




Beboerbladet nr. 3 - 2011