Gratis taxi lige til døren

Ældre beboere i Gersagerparken i Greve behøver ikke bekymre sig om indkøbsturen. De ringer bare efter en taxa, og der en ingen regning.

Af Heidi Andersen Foto: Stefan Kai Nielsen

Den er gul, og den er gratis for beboerne. Lige præcis sådan er den nye ordning med en el-bil, der skal hjælpe de ældre beboere og andre i Gersagerparken, Greve, med daglige gøremål. De har fået stillet bilen til rådighed af en sponsor, og 22 frivillige har meldt sig som chauffører og telefonpassere. I beboerhuset Mælkebøtten sidder der hver dag frivillige klar i vagtcentralen. Der er telefontid alle hverdage kl. 9.30-11.30. Her kan beboerne ringe og aftale en tid, når de har brug for hjælp til at komme en tur på posthuset, lægen eller blot en lille tur i det lokale supermarked.

Gerda2.jpg

Olsen hjælper galant Gerda ind i den lille beboertaxi.

Dagens chauffør
I dag er det den 72-årige pensionist Erik Olsen, der er chauffør. Olsen, som han kaldes, har boet i Gersagerparken de seneste seks år. Han er vellidt, kendt for sit gode humør og altid klar med en hjælpende hånd. "Jeg er frisk og har masser af tid til at hjælpe andre, og man ved jo aldrig, om man selv pludselig en dag står i en situation, hvor man har brug for lidt hjælp," siger Olsen, inden han ringer på i nummer 91. Den 77-årige Gerda Nielsen lukker op. Gerda er på mange måder en lille frisk dame, men for et par år siden blev hun ramt af en hjerneblødning som i dag har gjort, at hun ikke længere har de samme kræfter, når der skal købes ind og bæres tunge dagligvarer. "Jeg er rigtig glad for den nye ordning. Tænk at have sin egen chauffør med, når man skal ud at handle. Det er da luksus," siger Gerda, der samtidig også konstaterer, at det giver tryghed at have en chauffør under armen. Olsen hjælper Gerda ind i el-bilen, og turen går til Netto et par kilometer fra Gersagerparken.

Gerda på posthuset
Gerda er allerede i gang med at planlægge sin næste tur. Hun har ingen computer, og det har hun heller ingen planer om at få. Så derfor må hun på posthuset, når der skal betales regninger: "Alt det her it-halløj, uha, det er ikke mig. Jeg må betale mine regninger på posthuset, der desværre ligger et stykke væk, og så jeg vil selvfølgelig ringe til vagtcentralen og spørge, om der er en chauffør, som har lyst til at køre mig," siger Gerda.

Andre brugere har skrevet

Poul Mortensen 22-05-2011 20:06
Det vil være en god idé her i Kagshusene som er PAB. afd. 4.
Beliggende Åfløjen, Voldfløjen & Banefløjen i Brønshøj/Husum.
Vi meget gerne være ankermand i dette project.
Er selv pensioneret HT. chauffør ( 63 år)
er har stadig erhvervskort samt arbejdet i 19 år på Sporvejsmuseet som vognstyrer, instruktør, buskørelærer mm.
Vores servicebus stopper til efteråret, så der er stort behov for noget ældreservice.
Der er garager ledige i bebyggelsen hvor bilen kan placeres & oplades.
Efeks. kunne man tænke sig at Føtex Husum ville sponsere en del.
Venlig hilsen
Poul Mortensen
Åfløjen 17. 1 th.
2700 Brønshøj.
Tlf. 51539741
Heidi Andersen 23-05-2011 10:30
Kære Poul

Det lyder som en rigtig god idé, som du kan tage op i din afdeling.

Mange hilsner
Heidi Andersen
Beboerbladet
gunnar andersen 23-05-2011 18:45
god ide det kunne vi tænke os.
Merete Hedemann 28-05-2011 12:15
Kunne det være en ide at også her på Utterslevgård kunne komme i betratning om en gratis taxi. Her er en døgnnetto hvor man ikke kan få alle varer, og tilmed også en del dyrere.
Der ligger både Fakta, Alldi og F'øtex på Frederikssundsvej.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Merete Hedemann
Erling Svendsen 01-06-2011 11:07
Jeg kunne også tænke mig at blive chauffør for vore ældre her i Trige, 8380 Trige, jeg vil godt stå til rådighed.

Erling Svendsen
Trige Parkvej 39 st th
8380 Trige
Telefon: 7789 7120
Mobil: 2089 8688
Heidi Andersen 01-06-2011 11:15
Kære alle

Tak for de mange kommentarer. Det I skal gøre gøre er, at tage jeres idé op i jeres boligafdeling.

Mange hilsner
Heidi Andersen
Beboerbladet
kirsten sorensen 01-06-2011 12:41
Ja det vil være en rigtig god idè også
her i Bredalsparken Hvidovre, der er mange der godt kunne bruge et lift og en hjælpende hånd.
Ivalene 01-07-2011 12:30
That's going to make tghins a lot easier from here on out.
wuqncs 02-07-2011 14:55
EsYqgt , [url=http://qwfjifiwfatm.com/]qwfjifiwfatm[/url], [link=http://rqngcfjewbfb.com/]rqngcfjewbfb[/link], http://ecipmymrjaro.com/
odpgmjvu 04-07-2011 19:14
s41cus , [url=http://pspfvgfuqgnj.com/]pspfvgfuqgnj[/url], [link=http://zazfxpsrfxer.com/]zazfxpsrfxer[/link], http://hepebokjomlw.com/

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 16. maj 2011
Senest opdateret: 16. maj 2011
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op