Flere er på passiv kontanthjælp
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af
danskere, som får kontanthjælp uden at blive aktiveret, er
stigende.
Gruppen af såkaldt passive kontanthjælpsmodtagere steg syv
procent i marts 2011 sammenlignet med samme måned året før. I samme
periode er antallet af kontanthjælpsmodtagere, som er i gang med en
form for aktivering, faldet fire procent.
I alt modtog 161.283 danskere kontanthjælp i marts - en stigning på
to procent i forhold til marts 2010. Antallet af yngre modtagere af
passiv kontanthjælp er på samme niveau i marts 2011 som i marts
2010, mens gruppen over 25 år er steget otte procent.
Udgifterne til kontanthjælp
stiger
Udgifterne
til kontanthjælp mv.
er steget med 3 pct. i marts 2011 siden samme
måned sidste år. Dermed var udgifterne til kontanthjælp mv. i
denne måned 1,8 mia. kr., og heraf går næsten halvdelen til passiv
kontanthjælp.
Andre brugere har skrevet
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
14. juni 2011 |
| Senest opdateret: |
14. juni 2011 |