Flere ensomme ældre end hidtil antaget

"Der er nogle mennesker, som får det meget skidt i deres alenetilværelse. Når man er ensom, bliver man mere syg og har sværere ved at komme sig oven på sygdom. Og uanset baggrunden kan det være  dybt invaliderende at være ensom. Det er selve meningen med livet, der er  på spil," forklarer Christine Swane.

Gamle mennesker på 75 år og derover, der har mistet deres ægtefælle, føler sig hyppigst ensomme - også fordi deres situation ofte er koblet med tab af førlighed, venner og anden familie. Ser man på det at kende én, man kan tale med, når man har problemer og brug for støtte, så mangler især fraskilte og ugifte ældre mænd nærkontakt. Til trods for at gruppen af ensomme stadig udgør et mindretal blandt ældrebefolkningen, oplever direktøren et voksende skel mellem de ensomme ældre og de, der selv formår at skabe eller fastholde et netværk.

"Der er i dag et hav af tilbud til aktive, ressourcestærke og udadvendte seniorer, som selv formår at række ud efter og blive en del af et netværk. Ældre forventes i dag at tage for sig af livet, også i en høj alder. Derfor bliver kontrasten til dem, som lever isoleret og med et lille eller slet intet netværk at dele sorger og oplevelser med, mere markant."

Nye fællesskaber stadig muligt
Ensomme Gamles Værn har 100 års erfaring med at række hånden ud til de mest isolerede gamle danskere og véd på den baggrund, hvor udsat denne gruppe er. Men heldigvis kan mennesker uden netværk få mod på livet igen." Ensomme gamle rækker ikke ud efter andre, og derfor må vi række ud efter dem. At opleve et andet menneskes omsorg og interesse kan betyde en kæmpe forskel i livskvalitet for den, der er ensom. Nye fællesskaber udspringer i nogle tilfælde af fortrolighed og nærvær til blot ét andet menneske" siger Christine Swane