Fanget i eget hjem

Af Regnar M. Nielsen

Se web-tv hvor Malou Christensen fortæller om sin situation

45-årige Malou Christensen sidder ved stuevinduet i sin lejlighed i Rønne og kigger ud. For fem år siden flyttede hun fra Sjælland til solskins-øen for blandt andet at nyde dens vidtstrakte skønhed. Den er dog svær at få øje på i den lille nedslidte gårdhave, som Malou har udsigt til fra stuen. Men det er det bedste, hun i dag og i øvrigt også de fleste andre dage kan give sig til. På grund af en sjældent lang sygejournal, der blandt andet omfatter fremskreden sclerose, adskillige gigtlidelser, en uhelbredelig diskusprolaps med mere, kan hun ikke komme ud. Hun kan heller ikke læse eller se fjernsyn. Hun kender ikke nogen på øen, så hun får yderst sjældent besøg. Malou Christensen har kun et ønske. Hun vil væk fra øen og hjemmet, der er blevet hendes fængsel. Men det lader sig ikke umiddelbart gøre. Det  kræver nemlig velvilje og samarbejde fra Bornholms Regionskommune. Og den er der ikke.

Eventyr blev mareridt
Da Malou Christensen for fem år siden flyttede til Bornholm, var hun sikker
på, at det var indledningen på et fantastisk eventyr. "Jeg var allerede syg og på førtidspension dengang. Men ved nogenlunde førlighed. Jeg har altid elsket natur og frisk luft. Bornholm med sine klipper og kuperede skønhed havde en stor plads i mit hjerte. Min kæreste, min søn og jeg blev enige om, at det var stedet for os," forklarer Malou Christensen. "Desværre gik det ikke med kæresten. Efter et halvt år flyttede han væk fra øen. Jeg overvejede, om min søn og jeg også skulle flytte. Men han var faldet godt til. Og på det tidspunkt kunne jeg selv stadig komme rundt. Så vi blev," fortsætter hun. Sidste vinter skete der en voldsom og akut forværring af Malou Christensens sclerose."Jeg faldt pludselig om i lejligheden og kunne ikke rejse mig. Før det skete, kom jeg rundt i Rønne på en trehjulet cykel. Nu kan jeg slet ikke komme ud uden hjælp. Jeg er blevet stærkt lysfølsom og har mistet mit samsyn. Det vil sige, at hvis jeg ikke går med klap, ser jeg dobbelt. Fra at have været aktiv med mange ting, kan jeg nu kun overskue lidt af gangen," siger hun.

Massiv ensomhed
Bortset fra sønnen ser Malou Christensen sjældent andre mennesker. "Jeg føler, at ensomheden og tomheden i mit liv er massiv. Jeg har kun et ønske. Jeg vil tilbage til Sjælland, hvor jeg stadig har familie og venner," siger hun.  Og Malou Christensen har andre tungtvejende grunde til at forlade Bornholm. "Når jeg skal til behandling, foregår det på Rigshospitalet. Jeg har det ekstremt dårligt med transport og kan eksempelvis ikke tåle at flyve. Det er altså færge og tog over Sverige til København. Når jeg skal derover, må jeg typisk op klokken 04.30. Og jeg kommer ikke hjem før langt ud på aftenen," siger Malou Christensen. "Min søn vil nu af uddannelsesmæssige grunde også gerne forlade øen, men vil ikke lade mig i stikken. Uden at ville det, binder jeg også ham her. Det er utroligt tungt," fortsætter hun.

Tilbageholdes af kommunen
I august sidste år så Malou Christensen en annonce indrykket fra Albertslund Kommune, der ligger i hovedstadsregionen. Den reklamerede for ledige ældre- og handicapvenlige boliger. "Jeg blev simpelthen så glad… Jeg tænkte, at det var lige det, jeg skulle - tæt på folk jeg kender og tæt på rigshospitalet," siger Malou Christensen. Hun henvendte sig til Albertslund Kommune, som meddelte, at hun var velkommen. Hun skulle bare, som loven er indrettet, visiteres til denne type bolig af sin hjemkommune. Hun sender en ansøgning til hjemkommunen og får afslag den 20. september. I afslaget hedder det, at den bolig, hun har med enkelte forbedringer, godt kan opgraderes til at klare hendes behov for en handicapvenlig bolig. I
stedet for flytning bevilges hun en toiletforhøjer og en badebænk. "Jeg blev fuldstændig paf. Jeg har jo ikke lyst til at blive boende," forklarer Malou Christensen. Hun anker afgørelsen, men får den 29. oktober endnu et afslag. I lyset af den manglende samarbejdsvilje fra Bornholms Regionskommune har Malou Christensen overvejet at flytte til en almindelig bolig i Albertslund Kommune for så at lade den visitere hende til en ældre-handicapvenlig bolig. "Jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan klare mere end en flytning hverken fysisk eller økonomisk. Og i øvrigt er det ikke muligt. Der er lang tids ventetid på en almindelig bolig i Albertslund. Og jeg har ikke så meget tid tilbage, at jeg kan vente på det," siger hun. Sagen er anket til Det Sociale Nævn… Det er uvist, hvornår der falder en afgørelse der.

KOMMUNEN: INGEN KOMMENTAR

Beboerbladet har søgt at stille Bornholms Regionskommune
en række spørgsmål om denne sag:

• Hvorfor vil kommunen ikke visitere Malou Christensen til en handicapvenlig ældrebolig, når hun reelt opfylder alle de kriterier, som kommunen selv har formuleret, for hvornår man skal tildeles en sådan bolig?

• Hvordan kan kommunen mene, at Malou Christensens nuværende bolig er passende indrettet for hende, når hun eksempelvis ikke er i stand til at komme i køkkenet uden at være fanget der, fordi der ikke er plads til at vende hendes rollator?

• Hvordan kommunen synes, denne sag falder i tråd med kommunens officielle handicap-politik, hvori der blandet andet står: "I Bornholms Regionskommune ønsker vi at fremme mulighederne for selv at vælge en bolig, der understøtter den pågældendes særlige behov."?

• Hvordan mener kommunen, at den undgår at bryde loven om boliger for ældre og personer med handicap § 17 stk. 5, der lyder således: "Ældre og personer med handicap, der har særlig behov for en ældrebolig, herunder boliger omfattet af § 5a, stk 3 og 4, plejehjem eller beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne boliger."?

Desværre kan Beboerbladet ikke videregive svar fra Bornholms Regionskommune. Social- og sundhedschef Vibeke Juel Blem har meddelt, at kommunen generelt ikke vil drøfte personsager med pressen.