Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der uddanner sig i
Danmark, har vidt forskellige historier. Fælles for kvinderne er
dog, at de ser uddannelse som vejen til et arbejde, og ikke ønsker
at gå hjemme hos familien. Det viser en ny rapport fra SFI.
- Man tager da ikke en uddannelse bare for at gå
hjemme.
Sådan siger pædagogen Semra. Hun har tyrkisk baggrund og er en af
de 25 kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som SFI's forskere har
interviewet til rapporten "Det var ikke nemt, men jeg klarede det -
interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinder om
uddannelse".
I rapporten fortæller kvinderne - som bl.a. tæller flere pædagoger,
humanister, en læge og en jurist - om deres vej gennem det danske
uddannelsessystem.
Forskellige historier - med fællestræk
Kvinderne har både mødt glæder og udfordringer under deres
uddannelse. De fortæller om stor opbakning hjemmefra, om at møde
lærere, der tror på en, om at finde netværk af ligesindede på
uddannelserne - men også om ensomhed, hårdt arbejde og
vanskeligheder med at balancere krav fra familie og
uddannelse.
Flere af kvinderne er de første i deres familie, der tager en
uddannelse. De har også skullet tilegne sig en historisk og
sproglig baggrundsviden, de ikke havde med hjemmefra.
"Jeg mærkede, at der også blev efterspurgt nogle færdigheder, som
ikke handlede om, at man kun læste sine lektier, men at man også
vidste, hvem Holberg var - og Homér", fortæller tyrkiskfødte
Goncagül om sin gymnasietid. Hun har sidenhen taget en humanistisk
universitetsuddannelse.
En ting er alle kvinderne enige om: Formålet med at tage en
uddannelse er at få et arbejde. Dette underbygges af registerdata
på området, som viser, at uddannede kvinder med etnisk
minoritetsbaggrund kommer i arbejde i stort tal.