En psykisk syg nabo er helt i orden

Foto: Landsformand Knud Kristensen, Landsforeningen SIND

En stor del af danskerne føler sig helt trygge ved at have en psykisk syg som nabo, viser ny undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Beboerbladet og Landsforeningen SIND. Til gengæld mangler danskerne viden om emnet.

Af Samina Usman Foto: Erik Noer

Danskerne er tolerante over for psykisk syge. Så tolerante, at 65 procent af befolkningen ikke har noget imod at bo side om side med en psykisk syg. Det viser en helt ny undersøgelse. Ifølge landsformand Knud Kristensen, Landsforeningen SIND, viser tidligere undersøgelser, at danskerne rent faktisk ikke bryder sig om at være så tætte på folk, der har en psykisk sygdom. Netop derfor glæder landsformanden sig over den positive udvikling og hæfter sig ved, at undersøgelsen vidner om, at tingene bevæger sig i den rigtige retning. Han lægger dog ikke skjul på, at han ville ønske, at tallet var endnu bedre.

"Undersøgelsen viser, at stigmatiseringen af psykisk syge er aftagende. Man kan sige, at den nye tendens nok skyldes, at flere og flere kendte mennesker har stået frem og sagt, at de har eller har haft en psykisk sygdom. De viser dermed, at man sagtens kan leve et normalt liv eller et næsten normalt liv med en psykisk sygdom, hvilket er med til at fjerne den usikkerhed og frygt, som mange mennesker har omkring emnet," påpeger han.

Den øgede tolerance skyldes også, at danskerne generelt har fået psykiske sygdomme tættere på livet. Knud Kristensen fortæller, at over halvdelen af den danske befolkning enten selv er i berøring med det psykiatriske system, har et familiemedlem eller en god bekendt, som er det. Væsentlige faktorer, som er med til at gøre psykisk sygdom mindre "farlig".


psykisksyg.gif

Opret hotline
Selv om danskerne er blevet mere åbne over for psykisk syge og hellere end gerne træder til, når en psykisk syg nabo har det skidt og har brug for hjælp, så viser undersøgelsen, at 52 procent af danskerne ikke aner, hvor de skal henvende sig, hvis de vil hjælpe en psykisk syg. Et tal som bekymrer landsformanden.

"Det er noget skidt. For vi er jo aldrig i tvivl om, hvor vi skal henvende os, hvis vi i bliver ramt af en almindelig fysisk sygdom. Når over halvdele ikke ved, hvor de skal henvende sig, så er det et udtryk for, at det er et problem, der skal gøres noget ved," understreger han.

Knud Kristensen mener, at det primært er sundhedsvæsenets ansvar at gøre opmærksom på problematikken, men også psykiatriforeningen og boligforeningerne har en opgave at løse med mere information. Hans drømmescenarie er dog, at man opretter en særlig hotline i lighed med 114, hvor danskerne kan henvende sig, når de vil søge hjælp til en psykisk syg.

"Lige nu kører der en kampagne, "en af os", der oplyser danskerne om psykisk sygdom og konsekvenserne heraf. Her kunne man passende benytte lejligheden til at fortælle danskerne om, hvor de kan henvende sig, hvis de vil hjælpe en psykisk syg. Vi vil helt sikkert tage det op med folkene bag kampagnen," lover Knud Kristensen.

Download  A&B Analysen


Læs også:

Psykisk syge er helt almindelige mennesker



Beboerbladet nr. 4 - 2011

Andre brugere har skrevet

SL 16-11-2011 13:36
Jeg har igennem længere tid kæmpet en kamp imod min psykisk syge overbo, og først idag - 2 år efter generne startede er hun endelig ude af mit liv...
Først sender man klage på klage over støjende adfærd som generer flere beboeres nattesøvn - men uden resultat og nogen særlig reaktion fra boligselskabet.
I dette forår står det så, så skidt til at min overbo hælder benzin udover hele lejligheden, og bliver tvangsindlagt. Denne indlæggelse varer dog ikke længe, og tilbage er hun igen - til trods for den særdeles utrygge stemning hun skaber i opgangen, da man tydeligvis ikke kan vide hvad hun kan finde på...

Jeg har gentagne gange forsøgt at finde ud af hvad jeg kunne gøre, andet end at få hende smidt ud af sin lejlighed så jeg kunne slippe for generne. For faktum er, at jeg ønsker at hun skal få det bedre samtidig med at jeg ikke vil leve med gener eller i frygt - men det har ikke ladt til at der har været nogen særlig hjælp at hente.

Jeg har ikke været utryg ved diagnosen "psykisk syg" men ved de handlinger der fulgte med denne "lidelse" uden korrekt behandling/medicinering. Der har været gode og dårlige perioder, som tydeligt bærer præg af mangel på opfølgning og kontrol med medicineringen - hvilket jeg synes er utrolig synd. Jeg tror min overbo har været igennem mange ubehagelige ting efterhånden som sagen begyndte at rulle, fordi hun ikke har fået hjælp til at "styre" sin sygdom.

Det kan da ikke være rigtigt at:
1. naboer holdes som gidsler af en utilregnelig person som er truende og generende
2. en psykisk syg person ikke får hjælp før det er for sent og man er smidt ud af sin lejlighed
3. at man som nabo ikke ved hvor man skal henvende sig for at hjælpe den psykisk syge på en ordentlig og konstruktiv måde.

Jeg er et tolerant og åbent menneske, men kun hvis folk respekterer reglerne og ikke generer deres medmennesker - er man psykisk syg og har brug for hjælp, så skal det være meget nemmere at finde hjælp til at løse problemerne.
V. J. 02-12-2011 02:57
Jeg har modtaget det seneste nummer af Beboerbladet - nr. 4 november 2011 - i dag og kan til min forbløffelse læse på forsiden at:" Vi accepterer psykisk syge naboer".
Hvad i alverden skal det betyde? Skal jeg nu oven i at være syg også være taknemlig for at nogle "ikke psykisk syge", i følge en undersøgelse, synes det er i orden at jeg har et sted at bo?
Ja, for det er lige så svært for psykisk syge som for mennesker, der ikke er psykisk syge, at undgå at have naboer der hvor man bor!
Hvad skulle jeg og andre psykisk syge have gjort, hvis undersøgelsen havde vist at: "Vi accepterer IKKE at have psykisk syge som naboer"? Havde I forestillet jer at vi så skulle have skyndt os at forsvinde fra vores boliger for ikke at genere vores naboer med vores tilstedeværelse? Hvor skulle vi være gået hen?
Bortset fra risikoen for at eventuelle ukrudtsfrø fra min have i vækstperioden spreder sig til naboernes haver hvis jeg er indlagt og derfor ikke er i stand til at luge, har jeg svært ved at se hvilke ulemper mine naboer bliver udsat for ved at jeg har lov til at bo her, selvom jeg er psykisk syg.
Jeg vil tro at langt de fleste psykisk syge er til lige så lidt gene for deres naboer, som alle andre mennesker.
Skal vi til at lave undersøgelser af alle mulige tænkelige og utænkelige forhold, som naboer kan tænkes at have noget imod? Og hvad er så det næste vi skal undersøge tolerancen over for?
Hvis ikke der skal laves undersøgelser af andre forhold, hvorfor skal psykisk syge så udstilles på denne måde? Er det for at gøre os opmærksomme på, at vi har at være taknemlige over at "I andre" accepterer, at vi eksisterer?

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 9. november 2011
Senest opdateret: 11. november 2011
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Fakta om SIND

Landsforeningen SIND blev stiftet i 1960 under navnet Landsforeningen Sindslidendes Vel.

SIND arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Landsforeningen arbejder for trivsel, forebyggelse og helbredelse.

SIND har cirka 5.000 medlemmer og kan kontaktes på 35 24 07 50.