En god nabo underretter

Af Jesper Frandsen og Michael Thorberg
Foto: Carsten Ingemann og Stefan Kai Nielsen

Hvilke tegn på mistrivsel og vanrøgt skal man være opmærksom på hos børn i nabolaget?
Der kan være mange tegn på mistrivsel og vanrøgt: Hvis børnene går i sommertøj om vinteren, eller hvis de overhovedet ikke har overtøj på, eller at tøjet er for småt. De kan være snavsede og lugte af tis. Der kan også være fysiske tegn på vold, hvis børnene ofte har blå mærker, de humper eller er meget "håndsky" og dukker sig, hvis man rækker hånden ud for at sige goddag eller vil klappe dem på hovedet. Det kan være et tegn på, at de bliver slået og er vant til at beskytte sig. Der kan også være nogle psykologiske tegn. Hvis en 7-årig taler i baby-sprog. Eller børn, der gerne vil have kontakt, dér hvor de overhovedet kan få det - uanset om de kender den voksne eller ej. Det kan også være børn, der er meget i slagsmål på legepladsen, som slår, sparker eller tager de andres ting. Et barn som hele tiden er ude i store konflikter. Men det kan også være børn, der går i den modsatte grøft og er meget stille og kigger på de andre og ikke deltager. dér hvor de overhovedet kan få det - uanset om de kender den voksne eller ej. Det kan også være børn, der er meget i slagsmål på legepladsen, som slår, sparker eller tager de andres ting. Et barn som hele tiden er ude i store konflikter. Men det kan også være børn, der går i den modsatte grøft og er meget stille og kigger på de andre og ikke deltager.

Skal man reagere, hvis man ser en far eller mor stikke sit barn en på kassen på legepladsen?
Det findes der ikke noget entydigt svar på. Du kan overveje at gå hen og sige: "Er du lidt for træt, og har du lidt for travlt for tiden? " … eller … "Kan jeg hjælpe dig med noget?" Så får man samtidig signaleret, at man ikke må slå. Hvis man overhovedet ikke kender vedkommen de, kan man stille sig op og kigge uden at virke truende. Men så markerer man: "Jeg holder lige øje med dig, for her sker der faktisk noget, som ikke er i orden."

Har man en underretningspligt som nabo?
Ja, det har man. Alle mennesker - også naboer, genboer og familiemedlemmer har en underretningspligt i Danmark.

Hvad hvis der 'bare' er tale om en lussing?
En lussing er ikke bare en lussing. For et barn er dét, at mor og far slår, et af de værste overgreb, man kan være udsat for. Et barn forventer jo, at mor og far passer på det. Når et barn er ked af det, vil det jo typisk løbe hen til mor og far for at få trøst. Men hvis mor og far er dem, der har slået, så  er der jo ikke noget sted at gå hen. Man må ikke slå børn i Danmark, og en lussing er vold. Derfor skal man underrette. Et barn kan tage skade af en lussing. Derfor er det så vigtigt, at forældrene får hjælp til at tælle til ti, gå en tur rundt om huset, tage koldt vand i hovedet - gøre noget andet - bare ikke slå. Har du først slået én gang, så er det nemmere at slå næste gang.

Hvad sker der, når man underretter?
Myndighederne skal tale med den, der har udsat barnet for vold, og ofte taler myndighederne også med barnet selv.

Ud fra de samtaler skal kommunen vurdere, om familien har brug for hjælp. Spiller det en rolle, at naboen reagerer?
Ja, det gør det. Det kan være naboens underretning, der gør, at kommunen
ser, at et barner misrøgtet. Det er klart, at det kan være svært at gå ind at blande sig i, hvordan andre familier lever deres liv. Men vi skal i hvert fald reagere, når vi har mistanke om, at børn bliver udsat for omsorgssvigt.

Skal man ringe på døren, hvis det lyder som om, at naboens børn bliver slået?
Ja, det skal man - med mindre man har en stærk formodning om at forværre situationen. I så fald skal man kontakte politiet. Hvis man ringer på, kan man jo være med til at stoppe volden. Men man skal efterfølgende kontakte den sociale døgnvagt eller politiet, for hvis man kan høre et barn blive slået, er der jo tale om grov vold. Man må aldrig ikke gøre noget.

Skal man invitere legepladsens børn på kakao og franskbrødsmadder, hvis de ser lidt for sultne ud?
Det er altid fint, at man tager sig af børnene, men det skal bare ikke være det eneste, man gør. For man vil jo aldrig som nabo kunne kompensere for, at der er nogle forældre, der omsorgssvigter deres børn.

Skal man spørge børnene, hvordan de har det?
Man skal ikke begynde at lege politibetjent og afhøre børnene. Det er ikke
en nabos opgave - det
er socialforvaltningens.

Skal man fortælle børnene, hvor de kan henvende sig?
Vi ved, det kan være svært for børnene selv at kontakte de sociale myndigheder. Det kan derfor være en god idé at tilbyde sin hjælp og gå med dem.

Hvor går grænsen for, hvad man skal blande sig i?
Vores erfaring er, at voksne oftest går meget længe med en bekymring, inden de reagerer. Tit for længe.

Skal man underrette om alkohol- eller stof-påvirkede forældre?
Ja, helt klart. Når man er påvirket, er man ikke i stand til at reagere hurtigt og ansvarligt over for sit barn. Så man skal reagere på forældre, der har et misbrug.

Hvad hvis der blot er tale om en festlig lejlighed?
Uanset om det er hverdag eller fest, skal forældre tage sig af deres børn. De kan ikke overlade børnene til sig selv.

Hvordan underretter man?
Beskriv så konkret du kan, hvad du ser, og hvad du er bekymret for
Du skal have så mange oplysninger på barnet, at det er muligt for de sociale myndigheder at lokalisere barnet. Det er vigtigt, at du holder dig til fakta og dine oplevelser af situationen og undlader egne synspunkter.

Kan man være anonym, når man underretter?
Ja, det kan man. Men vælger man at oplyse sit navn, vil forældrene blive gjort opmærksomme på, hvem det er, der har underrettet. Der kan være flere gode grunde til, at man ikke tør underrette som nabo, fordi man er bange for konsekvenserne.

Skal man underrette flere gange?
Ja, hvis man fortsat oplever børn, der mistrives eller udsættes for vold, skal man underrette igen, så kommunen ved, at det gentager sig.

Risikerer man, at børnene bliver fjernet på en forkert mistanke?
Nej. Kommunen foretager en grundig undersøgelse, før et barn bliver fjernet. Bliver et barn fjernet, ligger der meget alvorlige svigt til grund.

Hvis man oplever noget, som man opfatter som akut - og uden for normal åbningstid - hvor ringer man så hen?
Man ringer til den lokale politistation eller kontakter den social døgnvagt i kommunen.


Vil du reagerer, hvis du så et barn få en lussing?













Læs også:

En lussing er vel ikke slem



Beboerbladet nr. 3 - 2011