Vollsmosefamilier vilde med højskole

For fjerde år i træk tager voksne og børn fra Vollsmose en uge på Nordfyns Folkehøjskole - en tradition og et samarbejde, som både deltagere og arrangører er glade for.

”Mine børn og jeg deltager igen i år, for både børnene og jeg hygger os og nyder at være sammen med andre familier og lære dem bedre at kende. Vi glæder os meget til at være med igen” siger Ayan Muumin beboer i Vollsmose.

Skolesommerferien er for længst skudt i gang, en del voksne holder også ferie og andre tæller ned til det blev deres tur. I Vollsmose går ca. 90 beboere og glæder sig til sommerhøjskolen, som er en tilbagevendende tradition i bydelen.

I uge 31 er der sommerkursus på Nordfyns Folkehøjskole ved Bogense. Der vil både være særlige forløb for børn og voksne og fælles forløb for forældre og børn. Ugens overordnede tema er Aktivt medborgerskab – hvordan man kan være aktiv borger i det danske samfund, deltage og få indflydelse, være bevidst om rettigheder og pligter, danne netværk og støtte sine børn i uddannelse og job.

Ud over undervisning vil der også være fællesaktiviteter på tværs af alle aldersgrupper bl.a. idræt, leg, film, spil, sang, musik, gøgl, friluftsliv og andre traditionelle højskoleelementer.

”Hvert år har der været stor søgning på sommerhøjskolen, og også i år har vi haft familier på venteliste, som vi desværre er endt med at sige nej til” udtaler beboerkonsulent Randi Rønning.

Deltagerne er overvejende kvinder og børn fra Vollsmose med forskellig etnisk baggrund.

Højskolen er et samarbejde mellem Fællesdrift i Vollsmose (som er det fælles driftskontor for Helhedsplanen i Vollsmose), lokale samarbejdspartnere og Nordfyns Folkehøjskole.

Læs mere om Fællesdrift og Helhedsplanen på www.vollsmose.dk

Læs mere om Nordfyns Folkehøjskole på www.nfhs.dk

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 28. juli 2010
Senest opdateret: 28. juli 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op