Vi rammes af flere indbrud
Politiet har besvær med at holde indbrudstyve i skak. Der var
5000 flere indbrud sidste år end året før. Antallet af røverier er
også steget meget.
Traditionen tro har tyvene haft travlt i de sidste måneder af 2009.
Men alligevel sætter indsatsen rekord.
I alt blev det til 16.228 anmeldelser om indbrud i villaer og
lejligheder i årets sidste kvartal, og så højt har tallet aldrig
været før, oplyser Danmarks Statistik.
Godt 2000 flere danskere blev plaget af indbrudstyve i deres hjem,
når man sammenligner sidste kvartal 2009 med samme periode i
2008.
I alt blev der sidste år anmeldt godt 48.000 indbrud i villaer og
lejligheder i 2009, og det er cirka 5000 flere end i 2008.
Også antallet af røverier er steget fra 2008 til 2009 - fra cirka
3300 til næsten 4000.
//Ritzau//
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
27. januar 2010 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |