Verden er til at ændre, hvis man vil

Foto: Lars Bech

Alle andre undrede sig over Andreas Røpke i dagene efter kommunevalget. Hvordan kunne en nyvalgt 25-årig SF'er dog tro, at han kunne blive formand for Region Hovedstaden og dens 1,6 millioner indbyggere? Hvad bildte han sig egentlig ind? Hvem troede han lige, at han var? Beboerbladet har søgt svar i en 39 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg.

Af Jørn Nyvang

I denne vinter har Andreas Røpke måttet vænne sig til at være blevet et kendt ansigt. Når han går på gaden, genkendes han som den unge politiker, der var lige ved at få en af de mest magtfulde poster i Danmark. Han var nemlig den 25-årige SF'er, som i et par dage stod til at blive formand for Region Hovedstaden. Andreas Røpke så i nogle hektiske dage efter kommunalvalget ud til at snuppe posten fra den garvede socialdemokrat, Vibeke Storm Rasmussen, som allerede var amtsborgmester, da han forsøgte at stave sig igennem sine første skolebøger. Magtskiftet glippede kun, fordi hans partifæller ikke ville stå ved det, da det gjaldt. På tv kunne man se Andreas Røpke kommentere situationen med en rød boligblok i baggrunden. Nemlig det sted, hvor han har en almen bolig på bare 39 kvadratmeter. Nærmere betegnet afdeling Havremarken hos Frederiksberg Forenede Boligselskaber. Men … hvordan kunne Andreas Røpke dog tro, at han kunne komme til at sidde ved bordenden i denne region med dens milliard-omsætning? Svar: Fordi han gennem sin opvækst har lært og erfaret, at det nytter at søge indflydelse. Denne holdning har gennemsyret hans liv. Også dér, hvor han bor. "Selv om det nogle gange er uoverskueligt at skulle ændre den store verden, så kan man sikkert godt gøre det. Den tilgang har jeg i høj grad med hjemmefra. Men jeg har den også som en oplevelse fra min skoletid, at det ikke var svært at gøre en forskel," husker Andreas Røpke.

Delt og hel familie
Han kom til verden i Gladsaxe som søn af Inge Mygind Røpke og Bjørn Andersen. Forældrene blev skilt, da han var syv år. Det foregik udramatisk. Faderen blev boende i familiens hus, som han stadig ejer, og moderen flyttede til en almen lejlighed i nærheden, som hun stadig bebor. Andreas Røpke og en fire år yngre lillebror boede på skift hos forældrene, der stadig holder jul sammen. Nogenlunde samtidig blev Andreas Røpke elev på Bagsværd Friskole. "Her fik man lov at være, som man var. Der blev lagt vægt på kreative ting  og kunne tages hensyn til det enkelte barn, fordi der ikke var så mange i klasserne. På friskolen kunne man få lov at få indflydelse på tingene. Både på undervisningen og skolens liv. Hvis man ville være med til at udvikle noget, havde man også indflydelse på det." Da Andreas Røpke kom på gymnasiet, blev hans engagement mere organiseret. Han blev medlem af elevrådet og engageret i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvor han samarbejdede med senere folketingsmedlemmer som Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten) og Nanna Westerby (SF, nu formand for boligudvalget). Aktiviteterne her vækkede hans politiske interesse.

Dansk-russisk drama
Hans egen far var i forvejen et politisk dyr. Som ung var Bjørn Andersen konservativ, men Vietnam-krigen gjorde ham meget venstreorienteret, og han meldte sig i 70'erne ind i en af tidens snævre kommunistiske grupper og droppede sit gamle fag som kultursociolog for at blive skibsbygger på B & W. Dette job førte mange år senere til, at far og søn skrev en bog sammen. Det kom sig af, at det tidligere russiske fiskeskib "Neva" i 1995 strandede i Thy, hvor familien i mange år havde haft sommerhus. Vraget lå på stranden i fem år, før det blev ophugget efter en masse ballade, hvor Folketinget måtte indblandes. Nogenlunde samtidig opdagede Andreas Røpke ved en tilfældighed, at skibet var bygget i 1956 på netop B & W. "Neva" viste sig at være et af fire fiskeskibe, som Sovjetunionen bestilte i Danmark som led i en højpolitisk aftale under den kolde krig. Far og søn valgte at kortlægge fiskeskibets dramatiske tilblivelse, liv og endeligt. Resul tatet kom i 2002, da Andreas Røpke var 18 år, i form af den næsten ét kg tunge bog "Historier om et skib".

Politisk lynkariere
I mellemtiden havde Andreas Røpke meldt sig ind i SF i 2001. Der var tre grunde til, at han ikke blev socialdemokrat dengang: Miljø- og klimapolitik samt hans modstand mod euro'en og overbevisning om, at Social demokratiet var i lommen på fagbevægelsen. I otte år var SF stort set hele Andreas Røpkes liv, når man ser bort fra, at  han blev matematisk student i 2003, læste økonomi på universitetet 2004-07 og indimellem har haft erhvervsarbejde. I denne periode nåede han blandt andet at blive formand for partiets trafikudvalg som 20-årig samt medlem af dets hovedbestyrelse og en række af dets udvalg.

20 kg. ufrivillig slankning
Selv om Andreas Røpke i SF havde arbejdet på overordnede politiske linjer, var et års udmarvende sygdom anledningen til, at han stillede op til regionsrådet, der har borgernes sundhed som sin opgave.  Mellem sommeren 2003, da han blev stu dent, og 2004 var Andreas Røpke på vej til at skrumpe til ingenting, fordi der var problemer med at stille en diagnose. "Ud over skadestuen havde jeg ikke oplevet et hospital før. Nu blev jeg klar over, hvor vanskelig en situation man kunne være i som patient. Jeg var ude for, at et prøveresultat blev væk, og så skulle jeg igennem endnu en undersøgelse, hvor jeg nærmest skulle have 20 meter haveslange gennem halsen." Den i forvejen slanke Andreas Røpke tabte sig 20 kg. Lægerne på Herlev Sygehus talte om, at han kunne have en rigtig alvorlig sygdom. Muligvis leukæmi. "Så kom jeg til den indstilling, at det vist var ved at være dér, hvor jeg skulle overveje, hvad jeg gerne ville nå i mit liv. Jeg fik på fornemmelsen, at det var usandsynligt, at jeg ville blive 30." Og så viste det sig, at Andreas Røpke "blot" havde en tarmsygdom, der kunne klares med medicin, som han nu er holdt op med at bruge.

Fire afgørende linjer
Efter dette sygdomsår følte han sig ældre. Og da han var spidskandidat for sit parti ved regionsvalget, og da det fik stor fremgang, følte han sig trods sine kun 25 år moden nok til at stå i spidsen for 1,6 mio. borgeres sundhedsvæsen med 40.000 ansatte. Det var muligt, fordi Venstre, konservative og Dansk Folkeparti ville slå sig sammen med SF. Der blev talt om kup, men det afviser Andreas Røpke. "Hvis Vibeke havde sagt ja til de fire linjer her, havde hun været rådsformand allerede på valgaftenen," siger han og peger på et krav om at satse på færre og større sygehuse i hovedstaden. Andreas Røpke mener nemlig, at det ikke er vejen frem med små sygehuse. End ikke med Frederiksberg Hospital fra hans egen kommune. For ham at se var problemet, at Socialdemokraterne (og ikke specielt Vibeke Storm Rasmussen) hang fast i deres lokale baglandes krav om at tilgodese deres lokale sygehuse. Det ville de borgerlige være med til at gøre noget ved. At de så også havde noget personligt imod Vibeke Storm Rasmussen, er en anden regionsvalget, og da det fik stor fremgang, følte han sig trods sine kun 25 år moden nok til at stå i spidsen for 1,6 mio. borgeres sundhedsvæsen med 40.000 ansatte. Det var muligt, fordi Venstre, konservative og Dansk Folkeparti ville slå sig sammen med SF. Der blev talt om kup, men det afviser Andreas Røpke. "Hvis Vibeke havde sagt ja til de fire linjer her, havde hun været rådsformand allerede på valgaftenen," siger han og peger på et krav om at satse på færre og større sygehuse i hovedstaden. Andreas Røpke mener nemlig, at det ikke er vejen frem med små sygehuse. End ikke med Frederiksberg Hospital fra hans egen kommune. For ham at se var problemet, at Socialdemokraterne (og ikke specielt Vibeke Storm Rasmussen) hang fast i deres lokale baglandes krav om at tilgodese deres lokale sygehuse. Det ville de borgerlige være med til at gøre noget ved. At de så også havde noget personligt imod Vibeke Storm Rasmussen, er en anden sag. Det havde - og har - Andreas Røpke ikke. Han fastslår, at hverken han eller hun har kæmpet om posten på grund af grådighed eller magtsyge. Men da det kom til stykket, fik han ikke SF-gruppen med på den usædvanlige alliance. Den blev ikke nedstemt. Men fire af otte gruppemedlemmer ville ikke stemme for aftalen. Og så bortfaldt forslaget, og Andreas Røpke blev ikke formand for regionen.

Pakket og billigt
Umiddelbart efter forlod Andreas Røpke SF's gruppe, og pludselig fik han meget mere tid til at opholde sig i sin lejlighed. Den ligger i en gavl ud mod Frederiksberg Idrætspark. Han flyttede ind i 2007, hvor han egentlig var lidt uafklaret om, hvor han ville bo. Men det trak med en husleje på bare 2.007 kr. om måneden. "Når man brugte en hel del af sin tid på politik, var det befriende med et sted, hvor man ikke betaler ret meget i husleje. Da jeg flyttede ind, var jeg bekymret, om jeg kunne holde ud at bo på så lidt plads. Som du kan se, er her nogenlunde tæt pakket." Andreas Røpke peger på sin sovesofa, som står lige foran en reol i stuen og betror os, at det ikke er tilfældigt, hvad der står på de nederste hylder. Og nu bliver der snart endnu mere pakket. Andreas Røpkes ét-rums lejlighed skal nu også rumme det habengut, han har haft stående på sit tidligere kontor hos SF. Lejligheden levner ikke plads til andre beboere. Når Andreas Røpke engang skal stifte familie, må han skrive sig op til en større bolig.

På cykel i Hillerød
I forvejen fylder en speciel cykel godt op i entreen. Den kan pakkes sammen i en taske og tages med toget. Det sker dog, at Andreas Røpke springer skinneturen over og cykler alle 40 kilometer fra Frederiksberg til regionens hovedsæde i Hillerød. Det er bare praktisk for ham at bevæge sig rundt uden at have bil. "I realiteten lever jeg i høj grad, som jeg prædiker, men har ikke tænkt meget over det. Sidste år fik jeg for eksempel et brev fra DONG, der mente, at min måleraflæsning var utroværdig. De ville komme og tjekke den, for jeg brugte alt for lidt strøm i forhold til standarden. Men når man bor i en lille lejlighed, og ens køleskab er AA++, og man har energisparepærer, er forbruget ikke så stort." Selv om han tilsyneladende havde nok at bruge sin tid på i valgåret, nåede Andreas Røpke også at blive beboerdemokrat. Han lod sig vælge ind i bestyrelsen for Frederiksberg Forenede Boligselskaber og er lige nu afdelingsformand for Havremarken.

Næste gang
Hvad siger naboerne ellers til postyret om din person? "Jeg får mange små kommentarer. De kommer fra folk, der holder med én. De synes, at det var flot klaret, og at de vil stemme på mig næste gang." Der er fire år til næste gang. Lige nu skal Andreas Røpke finde ud af et erhvervsarbejde ved siden af det politiske. Han vender ikke tilbage til sine afbrudte økonomistudier på universitetet og heller ikke til sit virke som virksomheds- og ledelsesrådgiver, som har skaffet ham smør på brødet i de senere år. Det er udelukket med et job hos SF, selv om han stadig taler om partiet, som om det var  hans hjerteblod. Andreas Røpke synes, at det har udviklet sig positivt. Alligevel har han nu meldt sig ud af det. "Nu uafhængig social demokrat," lyder overskriften forrest på Andreas Røpkes hjemmeside. Om det indebærer, at han om fire år stiller op for sin rivalinde Vibeke Storm Rasmussens parti, får tiden vise. Men det indebærer under alle omstændigheder, at han fortsat tror på, at han kan være med til at ændre verden.

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 10. februar 2010
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Kontanthjælploftets ofre

Andreas Røpke har ikke bare kæmpet på den partipoli tiske bane. Fra 2006 var han med til at bekæmpe det loft over kontanthjælpen, som regeringen fik gennemført, og som har ramt mange af Beboerbladets læsere på pengepungen. Han kom i bestyrelsen og gik på gaden for Foreningen til Køb af Udtalelser fra Loftsramte Eksperter. De virkelige eksperter var loftets ofre. Foreningen ville dokumentere, hvordan de blev ramt. Og til det formål indsamlede den penge til at honorere de af dem, der ville fortælle deres historie. "Det var for mig et møde med en fattigdom, som jeg måske nok havde vidst var der, men aldrig mærket til. Det var en voldsom oplevelse at tale med mennesker, der ikke havde råd til at købe julegaver til deres børn, som ikke havde råd til mad i slutningen af måneden, ikke kunne betale for nødvendig medicin, og som blev sat på gaden."

Et domænenavn tilfals

En intern SF-kamp har undervejs givet Andreas Røpke negativ presseomtale. Baggrunden var, at der inden for partiet var uenighed, om man skulle satse på en letbane eller metro-cityring i København. Andreas Røpke gik ind for det første og valgte som intern provokation i SF at lave en hjemmeside med domænet www.metroselskabet.dk. Da der siden blev stiftet et egentligt metroselskab, opstod der en tvist om retten til domænet. Klagenævnet for Domænenavne fandt, at Andreas Røpke havde handlet imod god skik. Det pålagde ham at aflevere domænenavnet. Hans  efterfølgende handlinger blev af Metroselskabet udlagt som et forsøg på afpresning. Det "lugtede lidt af penge", sagde en repræsentant for selskabet til Politiken. Men sådan skulle det ikke forstås, fastslår Andreas Røpke: "Jeg foreslog dem bare, at de kunne få domænenavnet mod, at jeg fik lov til at skrive et indlæg på deres hjemmeside."