Verden er til at ændre, hvis man vil
Alle andre undrede sig over Andreas
Røpke i dagene efter kommunevalget. Hvordan kunne en nyvalgt
25-årig SF'er dog tro, at han kunne blive formand for Region
Hovedstaden og dens 1,6 millioner indbyggere? Hvad bildte han sig
egentlig ind? Hvem troede han lige, at han var? Beboerbladet har
søgt svar i en 39 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg.
Af Jørn Nyvang
I denne vinter har Andreas Røpke måttet vænne sig til at være
blevet et kendt ansigt. Når han går på gaden, genkendes han som den
unge politiker, der var lige ved at få en af de mest magtfulde
poster i Danmark. Han var nemlig den 25-årige SF'er, som i et par
dage stod til at blive formand for Region Hovedstaden. Andreas
Røpke så i nogle hektiske dage efter kommunalvalget ud til at
snuppe posten fra den garvede socialdemokrat, Vibeke Storm
Rasmussen, som allerede var amtsborgmester, da han forsøgte at
stave sig igennem sine første skolebøger. Magtskiftet glippede kun,
fordi hans partifæller ikke ville stå ved det, da det
gjaldt. På tv kunne man se Andreas Røpke kommentere
situationen med en rød boligblok i baggrunden. Nemlig det sted,
hvor han har en almen bolig på bare 39 kvadratmeter. Nærmere
betegnet afdeling Havremarken hos Frederiksberg Forenede
Boligselskaber. Men … hvordan kunne Andreas Røpke dog tro, at han
kunne komme til at sidde ved bordenden i denne region med dens
milliard-omsætning? Svar: Fordi han gennem sin opvækst har lært og
erfaret, at det nytter at søge indflydelse. Denne holdning har
gennemsyret hans liv. Også dér, hvor han bor. "Selv om det nogle
gange er uoverskueligt at skulle ændre den store verden, så kan man
sikkert godt gøre det. Den tilgang har jeg i høj grad med
hjemmefra. Men jeg har den også som en oplevelse fra min skoletid,
at det ikke var svært at gøre en forskel," husker Andreas
Røpke.
Delt og hel familie
Han kom til verden i Gladsaxe som søn af Inge Mygind Røpke
og Bjørn Andersen. Forældrene blev skilt, da han var syv år. Det
foregik udramatisk. Faderen blev boende i familiens hus, som han
stadig ejer, og moderen flyttede til en almen lejlighed i nærheden,
som hun stadig bebor. Andreas Røpke og en fire år yngre lillebror
boede på skift hos forældrene, der stadig holder jul
sammen. Nogenlunde samtidig blev Andreas Røpke elev på
Bagsværd Friskole. "Her fik man lov at være, som man var. Der blev
lagt vægt på kreative ting og kunne tages hensyn til det
enkelte barn, fordi der ikke var så mange i klasserne. På friskolen
kunne man få lov at få indflydelse på tingene. Både på
undervisningen og skolens liv. Hvis man ville være med til at
udvikle noget, havde man også indflydelse på det." Da Andreas Røpke
kom på gymnasiet, blev hans engagement mere organiseret. Han blev
medlem af elevrådet og engageret i Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, hvor han samarbejdede med senere
folketingsmedlemmer som Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten) og
Nanna Westerby (SF, nu formand for boligudvalget). Aktiviteterne
her vækkede hans politiske interesse.
Dansk-russisk drama
Hans egen far var i forvejen et politisk dyr. Som ung
var Bjørn Andersen konservativ, men Vietnam-krigen gjorde ham meget
venstreorienteret, og han meldte sig i 70'erne ind i en af tidens
snævre kommunistiske grupper og droppede sit gamle fag som
kultursociolog for at blive skibsbygger på B & W. Dette job
førte mange år senere til, at far og søn skrev en bog sammen. Det
kom sig af, at det tidligere russiske fiskeskib "Neva" i 1995
strandede i Thy, hvor familien i mange år havde haft sommerhus.
Vraget lå på stranden i fem år, før det blev ophugget efter en
masse ballade, hvor Folketinget måtte indblandes. Nogenlunde
samtidig opdagede Andreas Røpke ved en tilfældighed, at skibet var
bygget i 1956 på netop B & W. "Neva" viste sig at være et af
fire fiskeskibe, som Sovjetunionen bestilte i Danmark som led i en
højpolitisk aftale under den kolde krig. Far og søn valgte at
kortlægge fiskeskibets dramatiske tilblivelse, liv og endeligt.
Resul tatet kom i 2002, da Andreas Røpke var 18 år, i form af den
næsten ét kg tunge bog "Historier om et skib".
Politisk lynkariere
I mellemtiden havde Andreas Røpke meldt sig ind i SF i
2001. Der var tre grunde til, at han ikke blev socialdemokrat
dengang: Miljø- og klimapolitik samt hans modstand mod euro'en og
overbevisning om, at Social demokratiet var i lommen på
fagbevægelsen. I otte år var SF stort set hele Andreas Røpkes liv,
når man ser bort fra, at han blev matematisk student i 2003,
læste økonomi på universitetet 2004-07 og indimellem har haft
erhvervsarbejde. I denne periode nåede han blandt andet at blive
formand for partiets trafikudvalg som 20-årig samt medlem af dets
hovedbestyrelse og en række af dets udvalg.
20 kg. ufrivillig slankning
Selv om Andreas Røpke i SF havde arbejdet på overordnede
politiske linjer, var et års udmarvende sygdom anledningen til, at
han stillede op til regionsrådet, der har borgernes sundhed som sin
opgave. Mellem sommeren 2003, da han blev stu dent, og 2004
var Andreas Røpke på vej til at skrumpe til ingenting, fordi der
var problemer med at stille en diagnose. "Ud over skadestuen havde
jeg ikke oplevet et hospital før. Nu blev jeg klar over, hvor
vanskelig en situation man kunne være i som patient. Jeg var ude
for, at et prøveresultat blev væk, og så skulle jeg igennem endnu
en undersøgelse, hvor jeg nærmest skulle have 20 meter haveslange
gennem halsen." Den i forvejen slanke Andreas Røpke tabte sig 20
kg. Lægerne på Herlev Sygehus talte om, at han kunne have en rigtig
alvorlig sygdom. Muligvis leukæmi. "Så kom jeg til den indstilling,
at det vist var ved at være dér, hvor jeg skulle overveje, hvad jeg
gerne ville nå i mit liv. Jeg fik på fornemmelsen, at det var
usandsynligt, at jeg ville blive 30." Og så viste det sig, at
Andreas Røpke "blot" havde en tarmsygdom, der kunne klares med
medicin, som han nu er holdt op med at bruge.
Fire afgørende linjer
Efter dette sygdomsår følte han sig ældre. Og da han var
spidskandidat for sit parti ved regionsvalget, og da det fik
stor fremgang, følte han sig trods sine kun 25 år moden nok til at
stå i spidsen for 1,6 mio. borgeres sundhedsvæsen med 40.000
ansatte. Det var muligt, fordi Venstre, konservative og Dansk
Folkeparti ville slå sig sammen med SF. Der blev talt om kup, men
det afviser Andreas Røpke. "Hvis Vibeke havde sagt ja til de fire
linjer her, havde hun været rådsformand allerede på
valgaftenen," siger han og peger på et krav om at satse på færre og
større sygehuse i hovedstaden. Andreas Røpke mener nemlig, at det
ikke er vejen frem med små sygehuse. End ikke med Frederiksberg
Hospital fra hans egen kommune. For ham at se var problemet, at
Socialdemokraterne (og ikke specielt Vibeke Storm Rasmussen) hang
fast i deres lokale baglandes krav om at tilgodese deres lokale
sygehuse. Det ville de borgerlige være med til at gøre noget ved.
At de så også havde noget personligt imod Vibeke Storm Rasmussen,
er en anden regionsvalget, og da det fik stor fremgang, følte han
sig trods sine kun 25 år moden nok til at stå i spidsen for 1,6
mio. borgeres sundhedsvæsen med 40.000 ansatte. Det var muligt,
fordi Venstre, konservative og Dansk Folkeparti ville slå sig
sammen med SF. Der blev talt om kup, men det afviser Andreas Røpke.
"Hvis Vibeke havde sagt ja til de fire linjer her, havde hun været
rådsformand allerede på valgaftenen," siger han og peger på et krav
om at satse på færre og større sygehuse i hovedstaden. Andreas
Røpke mener nemlig, at det ikke er vejen frem med små sygehuse. End
ikke med Frederiksberg Hospital fra hans egen kommune. For ham at
se var problemet, at Socialdemokraterne (og ikke specielt Vibeke
Storm Rasmussen) hang fast i deres lokale baglandes krav om at
tilgodese deres lokale sygehuse. Det ville de borgerlige være med
til at gøre noget ved. At de så også havde noget personligt imod
Vibeke Storm Rasmussen, er en anden sag. Det havde - og har -
Andreas Røpke ikke. Han fastslår, at hverken han eller hun har
kæmpet om posten på grund af grådighed eller magtsyge. Men da det
kom til stykket, fik han ikke SF-gruppen med på den usædvanlige
alliance. Den blev ikke nedstemt. Men fire af otte gruppemedlemmer
ville ikke stemme for aftalen. Og så bortfaldt forslaget, og
Andreas Røpke blev ikke formand for regionen.
Pakket og billigt
Umiddelbart efter forlod Andreas Røpke SF's gruppe, og
pludselig fik han meget mere tid til at opholde sig i sin
lejlighed. Den ligger i en gavl ud mod Frederiksberg Idrætspark.
Han flyttede ind i 2007, hvor han egentlig var lidt
uafklaret om, hvor han ville bo. Men det trak med en husleje
på bare 2.007 kr. om måneden. "Når man brugte en hel del af sin tid
på politik, var det befriende med et sted, hvor man ikke betaler
ret meget i husleje. Da jeg flyttede ind, var jeg bekymret, om jeg
kunne holde ud at bo på så lidt plads. Som du kan se, er her
nogenlunde tæt pakket." Andreas Røpke peger på sin sovesofa, som
står lige foran en reol i stuen og betror os, at det ikke er
tilfældigt, hvad der står på de nederste hylder. Og nu bliver der
snart endnu mere pakket. Andreas Røpkes ét-rums lejlighed skal nu
også rumme det habengut, han har haft stående på sit tidligere
kontor hos SF. Lejligheden levner ikke plads til andre beboere. Når
Andreas Røpke engang skal stifte familie, må han skrive sig op til
en større bolig.
På cykel i Hillerød
I forvejen fylder en speciel cykel godt op i entreen. Den
kan pakkes sammen i en taske og tages med toget. Det sker dog, at
Andreas Røpke springer skinneturen over og cykler alle 40 kilometer
fra Frederiksberg til regionens hovedsæde i Hillerød. Det
er bare praktisk for ham at bevæge sig rundt uden at have bil.
"I realiteten lever jeg i høj grad, som jeg prædiker, men har ikke
tænkt meget over det. Sidste år fik jeg for eksempel et brev fra
DONG, der mente, at min måleraflæsning var utroværdig. De ville
komme og tjekke den, for jeg brugte alt for lidt strøm i forhold
til standarden. Men når man bor i en lille lejlighed, og ens
køleskab er AA++, og man har energisparepærer, er forbruget ikke så
stort." Selv om han tilsyneladende havde nok at bruge sin tid på i
valgåret, nåede Andreas Røpke også at blive beboerdemokrat. Han lod
sig vælge ind i bestyrelsen for Frederiksberg Forenede
Boligselskaber og er lige nu afdelingsformand for
Havremarken.
Næste gang
Hvad siger naboerne ellers til postyret om din person?
"Jeg får mange små kommentarer. De kommer fra folk, der holder med
én. De synes, at det var flot klaret, og at de vil stemme på mig
næste gang." Der er fire år til næste gang. Lige nu skal
Andreas Røpke finde ud af et erhvervsarbejde ved siden af det
politiske. Han vender ikke tilbage til sine afbrudte økonomistudier
på universitetet og heller ikke til sit virke som virksomheds- og
ledelsesrådgiver, som har skaffet ham smør på brødet i de senere
år. Det er udelukket med et job hos SF, selv om han stadig taler om
partiet, som om det var hans hjerteblod. Andreas Røpke synes,
at det har udviklet sig positivt. Alligevel har han nu meldt sig ud
af det. "Nu uafhængig social demokrat," lyder overskriften forrest
på Andreas Røpkes hjemmeside. Om det indebærer, at han om fire år
stiller op for sin rivalinde Vibeke Storm Rasmussens parti, får
tiden vise. Men det indebærer under alle omstændigheder, at han
fortsat tror på, at han kan være med til at ændre verden.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
10. februar 2010 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |