De Konservative og Radikale vil forringe
efterlønnen, men Venstre gør det klart, at der ikke kommer
forringelser i år.
Danskerne kan ånde lettet op. Venstre stopper enhver snak om at
genåbne velfærdsforliget og forringe efterlønnen. Det sker efter,
at regeringspartneren De Konservative - samt De Radikale - har
foreslået at fremrykke de forringelser af efterlønsordningen, der
ellers først skulle træde i kraft i 2019.
- Venstre har ikke planer om opsige eller ændre velfærdsaftalen
eller noget ønske om at fremrykke den mekanisme for, hvornår
aftalen træder i kraft. Det samme har Dansk Folkeparti også gjort
klart, og så er den jo sådan set ikke længere. Hvis man skal ændre
et forlig, så kræver det jo, at alle er enige, så der er ikke nogen
grund til at mødes for at drøfte det, siger Venstres politiske
ordfører, Peter Christensen.
Selv om også både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne siger nej
til at genåbne velfærdsforliget, så skal VK-regeringen dog senere
på måneden over for EU komme med et bud på, hvordan den vil lukke
hullet i statskassen. Efter euro-reglerne må underskuddet på de
offentlige finanser nemlig ikke være mere end tre procent af
bruttonationalproduktet (BNP).
Næste år vil det danske underskud være på 5,5 procent af BNP, og
det skal være bragt ned under grænsen i 2013. Regeringen skal altså
konsolidere de offentlige finanser med, hvad der svarer til ni
milliarder kroner årligt.
- Der er selvfølgelig en regning som skal betales, når den
økonomiske krise er overstået, og regeringen skal da nok komme med
sit bud på, hvordan tingene kan gå op. Vi vil se nogle af budene
allerede i 2010, fordi regeringen skal aflevere sit
konvergensprogram til EU. Men der bliver ikke behov for økonomiske
indgreb i år, da 2010 stadig vil være et år, hvor der er behov for
at stimulere økonomien, siger Peter Christensen.
| Sådan ændres efterlønnen i
velfærdsforlig |
* Tidligste efterlønsalder er i dag 60 år, og folkepensionsalderen
er 65 år.
* I 2006 blev det med velfærdsforliget vedtaget, at
efterlønsalderen skal hæves gradvist. Den skal øges med to år over
årene 2019-2022.
* Herudover skal aldersgrænsen fra og med år 2025 hvert femte år
reguleres med udviklingen i restlevetiden for 60-årige.
* Reguleringen af efterlønsalderen i år 2025 besluttes i
2015.
* Folkepensionsalderen ændres med samme regulering som
efterlønsalderen, men med ikrafttræden fem år senere, så
efterlønsperioden fortsat bliver fem år for alle årgange.
* Ifølge regeringens seneste Økonomiske Redegørelse fra december
2009 koster efterlønnen hvert år det danske samfund knap 21
milliarder kroner.
* Partierne bag velfærdsforliget er Venstre, De Konservative, De
Radikale, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.
|
//Ritzau//
|