Usynlige beboere i vejen for boligsikring

Af Jørn Nyvang

Da Patrick Sjøner for et år siden flyttede ind i sin nye lejlighed hos Boligforeningen AAB i København, så de 60 kvadratmeter ganske tomme ud. Men nogle måneder senere fandt han ud af, at han åbenbart ikke boede alene. Det erfarede Patrick Sjøner, da han i vinter havde fundet ud af, at han var berettiget til boligsikring og sendte en ansøgning om det til Københavns Kommune. Kommunens boligstøttekontor svarede, at den kunne se, at to andre personer havde samme folkeregisteradresse som Patrick Sjøner. Nemlig lejlighedens tidligere beboere. Boligstøttekontoret gav ham ansvaret for, at de to vildtfremmede mennesker blev slettet fra folkeregistret. Ellers vankede der ingen boligsikring. Det blev så besværligt for Patrick Sjøner at få slettet de to personer, at han måtte klage til det sociale nævn i Region Hovedstaden, før han kunne få sin boligsikring. Nævnet bad kommunen om at tage ansøgningen op igen. Og i oktober 2010 modtog han 4.056 hårdt tilkæmpede kr. i form af otte måneders boligstøtte.


Flyttet til Chile
Sagen begyndte, efter at Patrick Sjøner 16. februar 2010 afleverede sin ansøgning om boligstøtte. Otte dage efter svarede kommunen, at han først skulle få slettet de tidligere beboere fra folkeregistret. Det var en indviklet sag for ham at  klare. Blandt andet fordi det viste sig, at de to var flyttet tilbage til deres hjemland, Chile, og nok ikke havde det danske folkeregister specielt i tankerne. Nu bagefter ryster hans mor, Lotte Kragh, på hovedet over kravet: "Det er ulogisk, at han skal gå op på folkeregistret for at høre, om der er nogen tilmeldt en lejlighed, som han er blevet tilbudt." Men Patrick Sjøner rettede sig efter kravet. "Jeg gik til folkeregistret med det samme med brevet fra kommunen og sagde, at de her to personer skulle frameldes adressen. Damen bag skranken svarede, at det ville blive ordnet.  Men åbenbart fik de kun slettet den ene person. For 20. april fik jeg brev fra boligstøttekontoret om, at den anden person stadig ikke var slettet. Og nu var min frist for at gøre noget ved sagen udløbet," fortæller han. Her sluttede sagen nu ikke. Patrick Sjøner benyttede sig af sin ret til at klage over kommunens afgørelse til det sociale nævn.

Ugyldig afvisning
I mellemtiden var den anden chilener også blevet slettet i folkeregistret. Hermed var den oprindelige forhindring helt ude af verden, og det sociale nævn nøjedes i sin afgørelse 30. august med at bede Københavns Kommune om at genåbne Patrick Sjøners ansøgning om boligstøtte.  Hermed fik det sociale nævn ikke taget stilling til det principielle i sagen: Er ansøgere omboligstøtte ansvarlige for, at fremmede mennesker  bliver slettet i folkeregistret? Svaret er nej, da Beboerbladet spørger i det sociale nævn. "Hvis personen ikke aner et klap om de tidligere beboere, kan vedkommende jo ingenting gøre. Der kan allerhøjest være tale om, at boligstøttekontoret  beder vedkommende om at sige til folkeregistret: 'Der står to mennesker. Fjern dem'," udtaler det sociale nævns sagsbehandler, fuldmægtig Marianne Hansen. Denne melding kan komme andre til gode. Patrick Sjøner er ikke den eneste, der er stødt på problematikken. Men ifølge kommunen er han den første, der af denne grund har mistet boligstøtte på det og klaget.

Kommunen: Uklar retstilstand

"Du er ramt ned i noget, hvor retstilstanden er lidt uklar," siger områdechef Henning Petersen, Center for Boligstøtte i Københavns Kommune, da Beboerbladet beder ham om at kommentere sagen. Henning Petersen erkender, at loven om boligstøtte ikke har en direkte bestemmelse om, at ansøgeren skal sørge for, at tidligere beboere er blevet slettet i folkeregistret. "Omvendt skal vi gå ud fra oplysningerne  i folkeregistret, når vi giver boligstøtte," siger han. Hos folkeregistret kan man ikke fjerne folk fra en adresse, uden at de har fået en chance for at acceptere det. Det kan tage noget tid. Hvis det ikke er muligt at få fat i dem, og indflytteren samtidig kan fremvise en lejekontrakt, bliver de flyttet til "ukendt adresse", oplyser kontorchef Per Stevnsborg, folkeregistret i Københavns Kommune. Men han fastslår samtidig, at der ikke er noget i vejen for at betale boligsikring, mens tidligere beboere er registreret på adressen: "Det, der står i folkeregistret, er kun vejledende for de, der administrerer boligstøtte. Hvis de får en god forklaring, behøver de ikke at nægte at give boligsikring."

Beboerbladet nr. 4 2010