Studerende dropper familie og venner

Foto: Colourbox

Jagten på topkarakterer og tidsforbruget på prestigefyldte og karrierefremmende studiejob i ministerier, advokatkontorer og hæderkronede virksomheder er så voldsomt, at studerende på blandt andet jura-studiet i lange perioder helt opgiver at finde tid til at se venner og familie.

Flere end hver femte universitetsstuderende på blandt andet jurastudiet har så travlt med studier, at de fravælger at se venner og familie. Det viser en undersøgelse, som Djøf har lavet for metroXpress.

Jagten på topkarakterer og tidsforbruget på prestigefyldte og karrierefremmende studiejob i ministerier, advokatkontorer og hæderkronede virksomheder er så voldsomt, at studerende på blandt andet jura-studiet i lange perioder helt opgiver at finde tid til at se venner og familie.

Flere end hver femte studerende med studiejob har ikke tid til at se hverken venner eller familie bare én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som fagforbundet Djøf har foretaget for metroXpress blandt studiemedlemmerne.

»Rigtig mange studerende er ekstremt stræbsomme. De går målrettet efter topkarakterer og studiejob i for eksempel de største advokatfirmaer eller staten, og de arbejder ofte langt mere end de maksimalt 15 timer om ugen, vi anbefaler. Nogle går ned på det,« siger formand for Djøf Studerende Anna Mee Allerslev.

Den udlægning underbygges af, at knap to tredjedele af de djøf-studerende oplever stort pres, stress og ensomhed i forbindelse med studiet. Heraf angiver 68 procent, at stressen skyldes et 'stort pres for toppræstationer fra mig selv'.

»De studerende skal huske, at der er andet i livet end studiet og studiejobbet. Politikere, universiteter og virksomheder lægger et stort pres på de studerende for at levere toppræstationer, men de har også selv et ansvar for ikke at piske en stemning op,« siger Anna Mee Allerslev til metroXpress og tilføjer, at hun nu vil drøfte med sin bestyrelse, hvordan der kan lægges en dæmper på præstationsræset.

Flere kilder peger på, at jurastudiet på Københavns Universitet har en særlig elite-kultur. Det bekræftes af studie- og karrierevejleder på det Juridiske Fakultet Ditte Krabbe.»Det er problematisk. Jurastudiet har generelt et konkurrence- og præstationspræget miljø, hvor karakterer fylder meget i den enkeltes bevidsthed og i studiekulturen. Vores studerende måler sig selv og hinanden på deres karakterer, og om de har det rigtige studiejob. For en vis andel af vores studerende påvirker dette pres deres studieforløb i form af stress, eksamensangst, studiemæssig ensomhed og udskydelse af eksamener.« Derfor er det ifølge Ditte Krabbe vigtigt at sætte ind over for den konkurrenceprægede studiekultur.
»Vi vil gerne arbej­de med at mode­re­-­re forvent­nings­­­pres­set. Det gør vi bl.a. via den kommende studieform, hvor læring baseres på gruppearbejde. De stu­derende kommer i langt højere grad til at bruge hinan­den som sparrings­-partnere frem for konkur­renter.« Ditte Krabbe, studie- og karriere­­vejleder på det Juridiske Fakultet til metroXpress

Koldt på toppen 'Jeg oplever, at mit studium og mit studiejob tager så meget tid, at jeg ikke har tid til at se venner eller familie mindst en gang om ugen'. Enig og meget enig: 33,3 procent 'Jeg oplever, at mit studium og mit studiejob tager så meget tid, at jeg ikke har tid til at se venner eller familie mindst en gang hver 14. dag': Enig og meget enig: 22,2 procent 'Jeg oplever, at mit studium og mit studiejob tager så meget tid, at jeg ikke har tid til at se venner eller familie mindst en gang om måneden': Enig og meget enig: 20,3 procent. 'Jeg føler mig meget alene på mit studiested, fordi der en hård konkurrence om at få de bedste karakterer'. Enig og meget enig: 11,7 procent. 62,8 procent af de studerende oplever i 'høj grad' eller i 'nogen grad' 'stress, stort pres eller ensomhed i forbindelse med studiet'. Heraf oplever 68 procent stress på grund af 'stort pres for toppræstationer fra mig selv'. 27 procent oplever stress, fordi de 'har meget erhvervsarbejde ved siden af studiet'.Kilde: 487 medlemmer af Djøf Studerende har svaret i spørgeskemaundersøgelsen. Heraf har 355 studiejob. Kun djøf-studerende med studiejob har svaret på de tre første spørgsmål i faktaboksen.



//Ritzau//

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 13. september 2010
Senest opdateret: 13. september 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op