Sproget afslører dig

Siger du Træls eller Nederen? Hedder det en eller et hamster? Sprogforskelle afslører vores alder og herkomst. Det er f.eks. næsten udelukkende unge, der siger et hamster, mens den ældre generation mener, at det hedder en hamster.

Har du lyst til at sprogteste din alder, kan du gå ind på Dansk Sprognævns nye kampagneside Gang i sproget. Dialekter er også afslørende, og sprogbrugen kan vise, om vores rødder er i Jylland eller København. Hvor jyderne siger Træls, bruger københavnerne f.eks. Nederen.

Dansk Sprognævn mener, at sprog er sjovt og vil have os til at lege med i en to-årig kampagne. Målet er ikke at slå nogen i hovedet med, at de har dårligt sprog, men i stedet at skabe fornyet interesse om dansk.

I forhold til skriftsproget har Dansk Sprognævn dog den klare anbefaling, at vi skriver korrekt. De mange opfindsomme forkortelser, som florerer i mails og på sms, gør det nemlig sværere at læse. Derfor bliver  Retskrivningsbogen udviklet til mobiltelefoner og kan hentes gratis fra uge 41.




//Ritzau//

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 13. september 2010
Senest opdateret: 13. september 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op