Skilsmisser blandt ældre er fordoblet

Foto: Colourbox

På ti år er antallet af skilsmisser blandt danskere over 60 år fordoblet. Mange går efter 30-45 års ægteskab.


Gammel kærlighed ruster så meget, at omfanget af skilsmisser blandt danskere over 60 år er mere end fordoblet på ti år.
Mange tager det dramatiske skridt, selv om de har været sammen i 30-45 år, skriver Politiken mandag.

Ældre Sagen får i stigende omfang henvendelser fra par, der søger rådgivning om alt fra økonomi til bearbejdning af de følelsesmæssige omkostninger, der er forbundet med bruddet.

- Skilsmissetankerne opstår, når parret ikke længere er travlt optaget af børn og job og pludselig får tid til at kigge på hinanden igen. Så opdager de, at de ikke rigtig kender hinanden mere, siger Margrethe Kähler, ældrepolitisk rådgiver i Ældre Sagen, til Politiken

Hun påpeger, at generationen omkring de 60+ har en mere afslappet holdning til skilsmisser, end man tidligere har haft:

- Vi oplever nu, at 68-generationen går på pension. De er ekstremt bevidste om at få så meget som muligt ud af resten af livet, siger Margrethe Kähler.
I 1999 var antallet af seniorskilsmisser 259. I 2009 var tallet 588, viser tal fra Danmarks Statistik.



//Ritzau///

Andre brugere har skrevet

Maria Kvolbak 26-04-2010 21:23
Ingen bånd der binder efter 30-45års samliv?
Evt. børn er flyttet hjemmefra og nu ser ægtefæller med fornyet "interesse" på hinanden og fremtiden-sammen eller hver for sig?

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 26. april 2010
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op