Skat har succes med ny strafrente

Foto: Colourbox

De årlige restskatter er næsten halveret, efter at det i år har kostet strafrente fra dag ét, hvis man har betalt for lidt i skat i 2009.

Mens 2,5 millioner danskere lige inden påske kunne juble over, at de fik penge tilbage i skat, er der cirka 1,1 millioner borgere, der har fået en ekstra regning. Til sammen skylder de 7 milliarder kroner, men selv om det lyder af mange penge, er det hele 5 milliarder kroner mindre end sidste år, skriver Søndagsavisen.

»Restskatterne er betydeligt lavere end sidste år. Og det skal sikkert ses i sammenhæng med de nye dag-til-dag renter. Mange borgere har sørget for at få restskatten ud af verden tidligst muligt for at undgå at betale for meget i rente«, siger Henrik Kähler, kontorchef i Skatteministeriet.

Hvor det tidligere var gratis at have en restskat på helt op til 40.000 kroner frem til den 1. juli, så falder der anderledes brænde fra i år. Har du ikke betalt nok i skat sidste år, så koster det en rente på 4,6 procent fra den 1. januar. Og har du stadig ikke betalt den 1. juli, bliver renten sat op til 6,6 procent.

Som ekstra salt i såret kan strafrenten ikke trækkes fra i skat. Det betyder, at den i praksis svarer til en rente på omkring 10 procent.

»Så er det billigere at trække lidt på sin egen kassekredit end at betale Skats høje rente«, siger Kim Valentin, direktør i Finanshuset i Fredensborg.

Skat har for Søndagsavisen set på, hvor det især er, at det går galt for folk, både når de rammer galt til den ene side og til den anden side.

»Topscorer er helt klart renter. Både i forbindelse med omlægning af lån, optagelse af nye lån og renteændringer på eksisterende lån. Hvis man ikke får ændret sin forskudsopgørelse, kan det give store overraskelser, når årsopgørelsen dukker op,« siger Henning Hoffmann, specialkonsulent i Skatteministeriet.

På andenpladsen kommer køb og salg af fast ejendom, og først på tredjepladsen finder man ændringer i indkomsten, hvad enten det er et nyt job, man er blevet ledig, eller man er gået på efterløn. »Når ens situation ændrer sig, skal man skynde sig at få ændret sin forskudsopgørelse. Det kan man gøre hele året,« siger Henning Hoffmann.

Han understreger også, at man kan ændre sin årsopgørelse på nettet helt frem til den 1. marts næste år, hvis man finder noget, der er forkert, eller som man har glemt.


//Ritzau//

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 2. april 2010
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op