Nye tiltag skal sikre færre trafikdræbte
2009 var der en positiv nedgang i antallet af dræbte og
tilskadekomne i trafikken, men hvis vi sammenligner os med de
europæiske lande, indtager Danmark en midterplacering i forhold til
trafiksikkerhed. Det skal vi gøre bedre, mener transportminister
Lars Barfoed.
Nye tiltag over for spøgelsesbilister og højresvingsulykker skal
sikre, at færre mister livet i trafikken. Antallet af trafikdrab
ligger stadig højt i Danmark.
Nye kampagner mod for høj fart, udbedring af særligt udsatte
steder på vejene og nyt sikkerhedsudstyr i bilerne er nogle af de
initiativer der skal gøre danskernes færdsel i trafikken endnu mere
sikker. Transportminister Lars Barfoed præsenterer i dag udspillet
"Nye mål for trafiksikkerheden".
Kampagner skal skabe mere bevidsthed hos danskerne om sikker
færdsel ved at sætte fokus på nedsat hastighed og mere opmærksomhed
i trafikken. Samtidig skal infrastrukturen ved særligt udsatte veje
og kryds udbedres, så flere uheld kan undgås. Og ny teknologi som
selealarmer, intelligent farttilpasning og forbedrede
bremsepræstationer for busser og lastbiler skal være med til at
gøre vores køretøjer endnu mere sikre, skriver Justitsministeriet
på deres hjemmeside.
Transportminister Lars Barfoed præsenterer i "Nye mål for
trafiksikkerheden" en lang række initiativer, som skal føre frem
til målet om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i
trafikken yderligere. Lars Barfoed udtaler i den forbindelse:
- I 2009 var der en positiv nedgang i antallet af dræbte og
tilskadekomne i trafikken, men hvis vi sammenligner os med de
europæiske lande, indtager Danmark en midterplacering i forhold til
trafiksikkerhed. Det skal vi gøre bedre.
- Nye mål for trafiksikkerheden" indeholder rigtig mange
initiativer, som kan bidrage til at øge trafiksikkerheden. Det
gælder kampagner og investeringer i bedre veje. Og det gælder
fremme af mere sikre køretøjer og udvikling af nye og bedre viden
på området. Alt sammen noget som kan være med at øge
trafiksikkerheden for den enkelte dansker.
- Vi har allerede i dag et godt samarbejde med et bredt udvalg
af aktører på trafiksikkerhedsområdet, og det skal vi bygge videre
på. Det er mit ønske, at "Nye mål for trafiksikkerheden" kan
bidrage med inspiration til det fortsatte arbejde med at skabe
endnu mere trygge rammer for de danske trafikanter.
Download:
"Nye mål for trafiksikkerheden"
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
5. februar 2010 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |