Mågeskrig fra morgen-
stunden
I serien om andre boformer er
fagbladet Boligen denne gang dykket ned blandt husbådene i
Københavns Havn. Her er der vedligeholdelse nok til mangt en
vicevært og utallige udfordringer i mødet med de mere moderne
naboer.
Af Julie Mathiesen Foto: Stefan Kai Nielsen
Der er dem, der flytter ind højt til
vejrs i de nybyggede lejlighedskomplekser med glasfacader og store
altaner. Og så er der dem, der foretrækker at følge livet i havnen
bogstaveligt talt helt nede ved vandoverfladen. To vidt forskellige
måder at leve på, men de to beboergrupper har alligevel stort set
samme adresse. De bor begge i Tømmergraven i Københavns Sydhavn.
Husbådeforeningen Skibbroen har holdt til her i Københavns Sydhavn
i snart 25 år. Den sidste håndfuld år er de mange meter naboer
skudt op omkring de 19 ombyggede husbåde. En af dem, der har fulgt
udviklingen på tæt hold, er 34-årige Christina Findahl. "For 10 år
siden var det her jo langt væk fra byen. Det var et skummelt sted
med ludere og lommetyve, og indkøbscentret Fisketorvet, som vi bor
lige ved siden af, var slet ikke bygget. Men nu bor vi nærmest i
centrum, og selvom der ikke er lige så meget himmel tilbage med
alle de høje bygninger omkring os, så behøver vi stadig kun at åbne
døren for at få frisk havluft," fortæller hun fra dækket af Norlan.
Under Anden Verdenskrig sørgede minekabelskibet for at lægge
forhindringer ud for tyskerne, men de sidste ni år har det været
hendes hjem. Ved ekstrem effektiv udnyttelse af pladsen under dæk
er det lykkedes at skabe rum til en familie på tre børn og to
voksne - på blot 30 m stadig bidemærker i den orange bogkasse på
væggen fra en af de to hjemmefødsler, og drengene på to, otte og 14
år må udendørs for at slå flikflak. Til gengæld er det flydende hus
i høj kurs hos kammeraterne. "Når man vælger at bo her, så betyder
det materielle ikke noget. For nylig frøs vores gas,
havnemøder blandt Skibbroens medlemmmer, der heller
ikke indbyrdes er enige om hvor poleret og velholdt, der bør være
omkring bådene. Beslutningerne bliver taget ved håndsoprækning, og
en af dem går ud på, at de selvgjorte og egentlig velfungerende
moler langs husbådene skal rives ned. "Foreningen har købt for
80.000 kroner nyt mørkt træ til nye broer, fordi naboernes arkitekt
kræver, at alt herude skal se ens ud. Det er da fuldstændig
vanvittigt," næsten fnyser Tomas, mens han ved familiens lille
spiseplads stædigt skruer endnu en hjemmelavet forsatsrude på en af
de små koøjer.
Bølgegang og bureaukrati
Næstformand Mogens Steffensen medgiver, at der er fare
for, at det hele bliver lidt for konformt. Han er også formand for
alle husbådsforeningerne i København, Aktiv Havn, og han
efterlyser mere vilje til at satse på en maritim hovedstad. "By
& Havn har solgt en del områder uden at stille nogen krav om at
give plads til husbådkolonier. Og for to år siden holdt vi en stor
konference, hvor der var opbakning fra politikerne og Wonderful
Copenhagen, men lodsejerne - det vil sige virksomhederne langs
vandet - var generelt ikke interesserede. Danisco sendte
eksempelvis sin advokat netop for at undgå husbåde nær
virksomheden," uddyber han. Skibbroen selv er i fuld gang med at
blive godkendt som husbådbassin, for så bliver lejekontrakten med
By & Havn automatisk forlænget fra de nuværende tre måneder til
20 år. Men endnu er der et stykke vej, før de nye kontrakter er i
hus, for inden da skal Søfartsstyrelsen godkende sikkerheden, og
Københavns Kommune skal blåstemple boligen, og nogle af de konkrete
krav har en del medlemmer svært ved at forstå. "Hvorfor skal vi
bruge tid og penge på at forhøje vores søgelænder til 1 meter, når
der ikke er noget rækværk på kajen? Det er da ellers derfra, folk
falder i vandet," konstaterer Hartmut Stockter og tilføjer, at når
husbådene skal leve op til bygningsreglementet for småhuse, så
indbefatter det også et sted at hænge sit vasketøj op og 30
centimeters isolering, og det kan være svært at få plads
til.
Bevægelse under fødderne
Sære regler, krævende naboer og lidt mindre himmel end
tidligere kan dog alligevel ikke ødelægge glæden ved livet om bord.
I stævnen af Norlan flokkes foreningens ca. 15 børn +
klassekammerater om sommeren ved vippen, der hæver sig tre meter
over vandoverfladen. For de voksne er der altid en nabo, der giver
kaffe eller har bedre forstand på at svejse dæk end én selv. Der er
foreningens fester i fællesprammen for enden af kajen og den
direkte udsigt fra køkkenvinduet til andemor og hendes ællinger. Og
så er der det, som ikke kan genskabes i nogen andre boligformer: de
små konstante vug under gulvet.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
27. januar 2010 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |