Jeg er her hver dag, indtil de lukker

Af Jan Kaare

"Muhammed. Du har eses!" Ali bukker sig, og gør hvad han kan for ikke at lægge mærke til, at kammeraten ved den anden pc har heldet med sig i dagens pokerspil. Selv er han ved at tabe for anden gang. Ved siden af sidder en af de to juniorkonsulenter, Gagendran Srisurendran. Han er lige dukket op og skal blot tjekke, at alt er vel hos drengene, før han går videre i dagens program. I stueetagen i kulturhuset spiller Vivi Mortensen, den anden juniorkonsulent, bordtennis med nogle andre drenge. De er i gang med "Rundt om bordet", hvor de skifter plads, hver gang de slår til bolden. Det går hurtigt, og der bliver råbt højt af ivrighed. Firat er røget ud og står lidt og kigger på. "Det er godt, Vivi er med", siger han. "Ellers ville jeg ikke gide at komme her. Jeg er her hver dag, indtil de lukker, og vi laver sjove ting både med hende og Gagendran."

På tomandshånd
Dagen er en af de almindelige for de to juniorkonsulenter på Holtbjerg-området i Herning. Den begyndte med planlægning af den kommende tids aktiviteter og nogle opringninger om et par arrangementer. Så fik børnene fri fra skole, og de første drenge begyndte at dukke op. Dem skulle der snakkes og leges med. Om lidt skal Gagendran til et SSP-møde med nogle lærere og en socialrådgiver, og Vivi skal gøre klar til "Tøsetirsdag", et ugentligt hyggearrangement for piger mellem 6 og 12 år. Alle hverdage er der aktiviteter for forskellige aldersgrupper i Kulturama, som kulturhuset hedder, men juniorkonsulenter får også tid til at foretage sig noget med enkelte af de unge. "Mange har en hård facade, når de er sammen med kammeraterne. Sammen med os viser de nogle helt andre sider, og vi kan få en god snak om, hvordan det går i deres liv," siger Vivi.

Mærkbar effekt
Det lyder meget komme-hinanden-ved-agtigt, men de to juniorkonsulenter har stor betydning for udviklingen i området. I en rapport udarbejdet af Herning Kommune står der, at de to har været med til at gøre området til "et bedre sted at bo". Helt konkret har deres aktiviteter været med til at få hærværk og andre former for kriminalitet i bund. Ikke noget dårligt resultat i betragtning af, at områdets skole så sent som for et år siden blev raseret ved en påsat brand. "Det vigtigste er, at vi har været med til at give børn og unge noget at foretage sig. Det manglede de førhen," siger Gagendran. Holtbjerg-området har mange beboere med en baggrund i andre dele af verden. Mange af deres børn benytter ikke institutionstilbud eller deltager i foreningslivet. "De har kedet sig om eftermiddagen og om aftenen, og så har de fundet på at lave ballade. Det gør de ikke ret meget mere," siger Vivi. Gagandran og hun er begge opvokset på Holtbjerg, så de ved, hvor skoen trykker, når man er 7, 11, 14 eller 17 år og går ud ad døren på skolen eller hjemmefra. "Vores styrke er, at vi ikke er lærere eller pædagoger," siger Gagendran. "Vi er unge mennesker, som de har nemt ved at gå til, og vi har sat gang i nogle aktiviteter, som de selv ønsker." "Det er alfa og omega at knytte an til det, som de selv vil, og at tingene sker, hvor de bor, siger Vivi. "Mange er ikke gode til at flytte sig. Hvis de skal ned i fodboldklubben, og den ligger i en afstand af et par kilometer, kommer de der ikke."

Hånd om problemer
Boligselskaberne Fællesbo og Lejerbo har tæt på 800 boliger i området, og forretningsfører Ebbe Johansson, Lejerbo, er ikke i tvivl om juniorkonsulenternes betydning. "Alt hvad der er af problemer med børn og unge kommer i bund på grund af konsulenternes indsats. Det kan vi helt kontant måle på afdelingens udgifter til hærværk og andre former for kriminalitet. De er i dag meget lave," siger forretningsføreren. Samme erfaring har Fællesbo, og de to boligselskaber har derfor besluttet at betale en juniorkonsulents løn foreløbig i tre år. Ebbe Johansson: "Det gør vi, fordi konsulenterne er rigtigt gode til at tage hånd om de problemer, der er, og fordi de er en væsentlig årsag til, at Holtbjerg er blevet et sted, hvor man gerne vil bo."


Kilde: Boligen nr. 4 2010