Jacob Haugaard hjalp med at informere om nye regler
Af Michael Thorberg
“Goddag. Jeg har et vigtigt budskab til en hel masse mennesker, som er medlem eller lejer hos en almen boligforening …” Stemmen med den jyske klang er velkendt, og det samme er ansigtet. Jacob Haugaard kravler ud af et minimalt legetøjstelt opstillet på en græsplæne i Folehaven i Valby.
Boligselskabernes Landsforening står bag informationsvideoen med Haugaard, og filmen er blevet vist i OBSudsendelser på både DR1 og DR2, ligesom den kører forskellige steder på nettet. Budskabet, som videoen skal sprede, er, at alle, der har et medlemsnummer i en almen bolig forening, skal gøre noget aktivt inden sommer for at opretholde sin anciennitet på ventelisten i boligforeningen.
Her kan du være nødt til at gøre noget
Hvis du er medlem af en boligforening. Det fremgår som regel af dens navn, om en bolig organisation er en forening. Spørg boligorganisationen, hvis dens navn efterlader dig i tvivl.
Her behøver du ikke gøre noget
Hvis du er skrevet op hos et boligselskab. Men vær opmærksom på, at der er nogle boligselskaber, der administrerer boligforeninger. Og omvendt. Spørg din boligadministration, hvis du er i tvivl om, hvem der er hvad.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
17. maj 2010 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |