Indvandrere søger danske skolekammerater

Er det udtryk for omhu for børnenes fremtid, eller hærger polariseringen alle hjørner af det danske samfund, når stadig flere indvandrerfamilier fravælger den lokale distriktsskole og i stedet flytter deres børn til en skole, hvor der går flere danske elever?

Skoleledere og embedsmænd i forvaltningerne i en række større byer glæder sig over udviklingen.

Men en forsker og lederen af en tænketank inden for undervisningsverdenen advarer mod, hvad der sker. De frygter, at de distriktsskoler, som fravælges, får stadig sværere ved at klare sig.
Anne Holmen, professor i tosprogethed og dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), afviser at tolke tendensen som udtryk for vellykket integration.

Hun ser den som et udslag af, at et politisk flertal har gennemtrumfet en benhård assimilation, som efter hendes vurdering er noget helt andet end integration.

- Det bastante krav om at lære dansk og tilegne sig danske værdier overtrumfer alt andet. Fint nok, at familierne har ambitioner for deres børn. Samværet med danske elever giver bare ingen garanti for en god uddannelse, men også ressourcestærke forældre blandt indvandrerne har åbenbart lært at læse signalerne og bliver dermed en del af den polarisering, der efterhånden når ud i alle kroge af samfundet, siger professoren til Ritzau.

Morgenavisen Jyllands-Posten skrev lørdag, at 39 pct. af de tosprogede børn i Kolding i dag går på en anden folkeskole end den lokale.
Bakkeskolen i Kolding er én af de skoler, som tager imod flere elever fra denne gruppe. Inspektør Povl Erik Wolff glæder sig over, at flytningen sker frivilligt.

- De er mere motiverede, når de selv har valgt at komme, siger han til avisen.

Men Per Kjeldsen, daglig leder af Sophia, tænketank for undervisning og uddannelse, kalder det et demokratisk og samfundsmæssigt problem, at så mange fravælger fællesskabet omkring den lokale folkeskole.

- Det frie skolevalg er skurken over alle andre skurke. Det går ud på, at folk skal flytte deres børn til en skole, hvor alle eleverne er ligesom deres egne. således at det nærmest bliver et problem, hvis børn går i skole samme sted, som de bor, siger Per Kjeldsen.

Både han og Anne Holmen fra DPU mener, at den lokale folkeskole i princippet bør have de bedste muligheder for at løfte fagligt svage elever, danske såvel som udenlandske.
Anne Holmen mener, at de skoler, der står tilbage med færre og fagligt svagere funderede elever, muligvis kommer til at overleve som en slags specialskoler for børn med særlige problemer.
- Heldigvis ser vi i flere kommuner, at skoler, der før havde problemer med at fastholde eleverne, har været i stand til at vende billedet som såkaldte profilskoler med særlige faglige og pædagogiske tilbud af høj kvalitet, slutter hun.



Kilde: Ritzau