Mange børn af indvandrere og deres efterkommere
står uden for de kommunale dagtilbud. I aldersgruppen mellem ét og
fem år er tallet således tre gange så højt som hos de etnisk danske
jævnaldrende, viser en undersøgelse foretaget af AE-rådet for
pædagogernes fagforbund, Bupl.
Bupls formand, Henning Pedersen, understreger vigtighed af, at
indvandrerbørnene er en del af miljøet i daginstitutionerne.
- Det er vigtigt, at de tidligt kommer ind i fællesskaber med andre
børn og voksne, der kan udvikle deres sprog. Hele grundlaget for
senere at kunne lære at læse er daginstitutionerne, siger
han.
- Flere børn i daginstitutionerne med indvandrerbaggrund vil styrke
deres muligheder senere hen og dermed integrationen, fortsætter
Henning Pedersen.
Undersøgelsen opdeler børnene i aldersgrupperne ét til to år samt
tre- til femårige. Blandt de yngste er 37,1 procent af børnene med
indvandrerforældre af ikkevestlig baggrund hverken i dagpleje eller
i institution. Hos børnene på samme alder af etnisk danske forældre
er tallet 12,4 procent.
Kaster man et blik på undersøgelsens ældste aldersgruppe, står 12,1
procent af børnene med ikkevestlig baggrund uden for dagplejen
eller institutionerne.
Det overgås dog af børnene af indvandrere fra vestlige lande, hvor
tallet er 17,6. Forældre med dansk baggrund fravælger kun
dagtilbuddene i 3,8 procent af tilfældene.
I begge aldersgrupper er tallene ligeledes høje blandt børn af
efterkommere af indvandrere. Men her er der dog tale om, at
undersøgelsen omfatter et meget lavt antal.
AE-rådet konkluderer således, at "forældrenes herkomst har (...)
stor betydning for, om børnene er indskrevet i et dagtilbud". Det
udsagn kan Henning Pedersen nikke genkendende til.
- Mange af dem ved ikke, hvad en daginstitution er, og hvad der
foregår i disse. De kan have forskellige opfattelser af det, men en
reel viden er ikke nødvendigvis til stede, siger han.
Henning Pedersen fortæller, at visse kommuner har haft held med, at
personer med indvandrerbaggrund opsøger familierne for at
"afmystificere" daginstitutionerne.
- Det er vigtigt at få forklaret forældrene, hvilke muligheder
daginstitutionerne giver børnene senere i livet. Det være sig i
forhold til at lære dansk, at kunne læse og senere at få en
uddannelse, siger Henning Pedersen.
Undersøgelsen peger desuden på, at forhold som forældrenes
arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse samt indkomst har en stor
betydning for, om børnene er indskrevet i dagtilbuddene.
Undersøgelse om børn uden for dagtilbud |
Følgende er hovedkonklusionerne fra AE-rådets
undersøgelse af ét- til femårige uden for dagtilbud, som er blevet
udarbejdet for Bupl.
* I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i
enten dagpleje eller institution. Når det gælder de 1-2-årige er
dækningsgraden noget lavere, nemlig 84 procent, hvilket svarer til
lidt mere end 8 ud af 10. Blandt de 3-5-årige er 95 procent
indskrevet i et dagtilbud.
* Uanset børnenes alder har forældrenes arbejdsmarkedstilknytning
stor betydning for, om børnene har et dagtilbud. Andelen af børn,
der hverken er indskrevet i dagpleje eller institution, er op til 4
gange højere, hvis begge forældre er uden arbejde.
* Forældrenes herkomst har ligeledes stor betydning for, om børnene
er indskrevet i et dagtilbud. Børn af indvandrere og efterkommere
er tre gange så ofte uden for dagtilbud.
* Samme mønstre gør sig gældende for forældrenes uddannelse og
indkomst.
|
//Ritzau//
|