Friske ældre må passe de svageste ældre

Foto: Colourbox

At den danske befolkning bliver ældre og dermed dyr i udgifter til sygdomsbehandling og ældrepleje, har de fleste efterhånden forstået. Men måske kan den voksende gruppe ældre selv løse problemet ved at yde mere frivilligt arbejde.

At den danske befolkning bliver ældre og dermed dyr i udgifter til sygdomsbehandling og ældrepleje, har de fleste efterhånden forstået. Men måske kan den voksende gruppe ældre selv løse problemet ved at yde mere frivilligt arbejde. Sådan lyder logikken fra leder af Palliativt Videncenter Helle Timm i Kristeligt Dagblad.

En indsats, som efter Helle Timms mening lader noget tilbage at ønske. Men hun tør ikke forvente markant mere lønnet personale til at tage sig af de døende i nærmeste fremtid."Jeg tænker, at det fremover i højere grad kan være de friske ældre, der tager sig af de svageste. Hidtil har vi fokuseret meget på, at vi får en større ældregruppe, som skal have hjælp, men der bliver jo samtidig flere sunde ældre, som har energi og erfaring," siger hun.Helle Timm peger på, at arbejdskraft fra frivillige - ofte ældre - i dag er helt afgørende på landets hospicer.

I 2009 var der 425 almindeligt ansatte, mens hele 517 frivilligt tog sig af beboerne. "Vi er nødt til at tænke de frivillige ind flere steder, for eksempel på plejehjem eller almindelige hospitalsafdelinger, hvor de kan klare nogle af de omsorgsopgaver, som personalet ikke altid kan nå. Det kan være at rette en pude, at snakke med folk eller at læse højt fra avisen," siger Helle Timm.

Hendes forslag er også en reaktion på tal fra sundhedsøkonom Jakob Kjellberg. På en konference om ældre i går oplyste han, at antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker i den kommunale ældreomsorg er faldet med 16 procent fra 2000 til 2008. Mange af dem er blevet erstattet af social- og sundhedspersonale med kortere uddannelser. En problematisk udvikling, når kommunerne i samme periode har overtaget flere tunge sundhedsopgaver som forebyggelse og genoptræning, mener Jakob Kjellberg.

Forslaget om bedre udnyttelse af de ældre frivillige kommer, kort før socialminister Benedikte Kiær (K) fremlægger en plan for flere frivillige i Danmark. Hun vil bruge 100 millioner kroner på at få halvdelen af danskerne til at hjælpe andre ulønnet. Det har fået flere til at udtrykke bekymring for, at godhjertede danskere får ansvar for opgaver, som fagpersoner i det offentlige ellers burde tage sig af. "Frivilligt arbejde er et værdifuldt supplement, men det må aldrig nogensinde erstatte det professionelle sundhedsarbejde. Derfor kan de frivillige ikke løse problemet med mindre personale til flere opgaver i kommunerne," siger formand for Social- og sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr.

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 28. september 2010
Senest opdateret: 28. september 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op