Fra frygtens bydel til harmoniens kvarter

Tekst: Regnar M. Nielsen Foto: Alex Tran

Når beboerne i Paaskeløkken møder hinanden på trappen, i vaskekælderen eller et helt andet sted i byen, hilses der hjerteligt. De kender nemlig hinanden godt. De mødes jævnligt til blandt andet fællesspisning, til træning i vægtløfterklubben Kono, til afdelingsmøder og er fælles om masser af aktiviteter for afdelingens mange børn og unge. Paaskeløkken er tryghedens og harmoniens kvarter. Det er en tilstand i skarp kontrast til samme kvarter for fem år siden, hvor en gruppe unge terroriserede afdelingen med hærværk, trusler og vold. Alene i januar 2005 kunne politiet registrere 60 lovovertrædelser i det lille område. Dengang var Paaskeløkken frygtens kvarter. Den positive udvikling er ikke skabt af trolddom eller hekseri. Forvandlingen udspringer af enkelte beboeres mod og entusiasme, et eksemplarisk samarbejde mellem boligforening, ungdomsskole, områdets kommunale institutioner, foreninger og ikke mindst økonomisk støtte fra Landsbyggefonden.



Succes kan avle succes
Specielt én ildsjæl har en central plads i historiebogen for Paaskeløkkens forvandling. Det er Inge Steffensen, som tilbage i 2005 var formand for afdelingen. Hun ville ikke acceptere den stigende uro og ballade, der fik stadigt flere beboere til at flytte. På trods af alvorlige trusler blev Inge Steffensen ved med at ringe til politiet og ungdomsklubben hver gang, hun registrerede, at områdets unge lavede noget forkert. Efterhånden fik hun den nødvendige opbakning. Politiet rykkede i en periode permanent ind i området og mandsopdækkede de mest terroriserende unge. Skole og ungdomsklub satte massivt ind over for de børn, unge og forældre, der kunne nås. Og de få, der ikke kunne nås og ikke ville acceptere en ny dagsorden for kvarteret, blev sagt op af Odense Andels Boligforening, som ejer Paaskeløkken. Efter et år var kriminaliteten mindsket til en tiendedel. “Desværre flyttede Inge Steffensen og med hende beboernes repræsentation i arbejdet. Men både ungdomsklub, skole, boligorganisation og kommune var tændt af den foreløbige succes, at vi blev enige om at prøve at fortsætte og eventuelt få mere op at stå,” forklarer Lene Vahl Møller, der leder de lokale ungdomsklubber og det kommunale opsøgende ungdomsarbejde i området. Odense AndelsBoligforening og kommunen samarbejdede om at udvikle en helhedsplan for området. Penge blev søgt hos Landsbyggefonden, der kvitterede ved at give støtte til fysiske forbedringer af boligerne og til sociale aktiviteter, herunder opførelsen af et beboerhus, ansættelse af en boligsocial koordinator, gennemførelse af forskellige aktiviteter med mere.



Tung start
“Vi startede med forskellige sociale aktiviteter for både børn og voksne og fik efterhånden fanget børnenes interesse. Men det kneb med de voksnes. De første gange, vi arrangerede fællesspisning, sad vi alene. Der kom ingen beboere. Så begyndte der at komme et par stykker. Vi syntes faktisk til tider, at det var så pinligt, at vi sagde, at de altså ikke behøvede at blive. Men de blev, og efterhånden kom der flere til,” forklarer Dorte Laursen, der er projekt koordinator i Paaskeløkken. Fællesspisningerne er i løbet af to år blevet så populære, at der nu hver gang kommer mellem 40 og 100 beboere. Ud over fællesspisningerne kører der nu mange aktiviteter i helhedsplanens regi. Der er forskellig rådgivning om arbejde, uddannelse og sundhed for beboerne, som også samles i studiekredse for at drøfte muligheder for job. Der er fitness- og motionstræning for kvinder i vægtløfterklubben. Og der kører jævnligt aktiviteter for afdelingens børn. “Fra at der for 15 år siden næsten ikke var børn og unge i afdelingen, er de nu i overtal,” siger lederen af kommunens opsøgende arbejde i forhold til børn og unge, Lene Vahl Møller.



Legeplads frem for overvågning
Også beboerdemokratiet fungerer igen. “Fra at ingen kom til afdelingsmøderne, og vi i en periode slet ikke havde en afdelingsbestyrelse, kommer der nu altid 30-40 stykker,” siger Kim Bondtofte, der er næstformand i afdelingsbestyrelsen. Den positive udvikling kan aflæses på beslutningerne. Eksempelvis blev det for nogle år siden vedtaget at opsætte kameraer til overvågning, når det bliver lovligt. Det er det blevet. Men beboerne overvejer nu i stedet at bruge pengene på en legeplads. “Her er blevet så dejligt og trygt. Vi er ikke bange mere. Og vi er heller ikke bange for, at der skal ske vores børn noget, eller at de skal komme i dårligt selskab,” siger Navine Al- Hay, der er en af Paaskeløkkens mange mødre. Hun har en ekstra grund til at være glad. “Jeg har gennem de nye aktiviteter fået arbejde i ungdomsklubben,” fortæller hun glædesstrålende. Bevillingen fra Landsbyggefonden til de sociale aktiviteter rækker frem til 2012.

Landsbyggefonden:
De almene boligafdelingers bedste ven
Landsbyggefonden har ydet 6 millioner kroner i støtte til de mange sociale aktiviteter i Paaskeløkken, og fonden har også ydet støtte til beboerhuset og bygningsrenoveringer. Fonden har støttet og støtter hundredvis af boligafdelinger over hele landet med støtte til renoveringer og penge til sociale aktiviteter og huslejestøtte.. Pengene i Landsbyggefonden kommer fra alle lejere i almene boliger gennem indbetalinger via huslejen. Folketinget afgør, hvor mange penge Landsbyggefonden må bruge. Som resultat af det aktuelle boligforlig fra 2006 gør Landsbyggefonden det hvert år muligt at sætte almene boligafdelinger i stand for cirka 2,4 milliarder kroner, og fonden har støttet sociale projekter og huslejenedsættelser med 400 millioner kroner årligt. Men behovet er meget større, end der er bevilliget penge til. Rammerne for sociale aktiviteter og huslejestøtte er nu opbrugt, og til renoveringsopgaverne er der indkommet projekter for ca. 15 mia. kr. i 586 afdelinger, hvoraf godt halvdelen ligger uden for den periode, som politikerne har givet bevilling til.