Fattigdommen eksploderer i København
På blot tre år er antallet af fattige indbyggere ifølge
Københavns kommunes egen opgørelse steget med knap 5000, og en
undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at
andelen af fattige i hovedstaden nu er rekordhøj set i forhold til
resten af Danmark.
Antallet af fattige er vokset voldsomt gennem de sidste 10 år,
og alt tyder på, at tallet vil stige.
Boblen i det sociale vaterpas er kæntret i København, hvor 70.867
personer nu lever under fattigdomsgrænsen, skriver Urban.
På blot tre år er antallet af fattige indbyggere ifølge kommunens
egen opgørelse steget med knap 5000, og en undersøgelse foretaget
af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af fattige i
hovedstaden nu er rekordhøj set i forhold til resten af
Danmark.
Hele syv procent af byens indbyggere lever i dag uden penge til
ekstraregninger og nærende aftensmad. Det tal er næsten dobbelt så
højt som landsgennemsnittet.
- Fattigdommen er vokset voldsomt i de seneste 10 år, og især i
storbyen slår den igennem. Set i forhold til landsgennemsnittet er
der næsten dobbelt så mange, der lever under fattigdomsgrænsen i
hovedstaden, siger chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul til Urban.
- For folk vil gerne bo ved siden af nogen, de ligner, og derfor
klumper de sig sammen i bestemte områder uden nogen økonomisk
mulighed for at flytte væk igen, forklarer han.
Jonas Schytz Juul påpeger, at intet tyder på, at udviklingen vil
vende. For finanskrisen, den stigende arbejdsløshed og
stramningerne i offentlig ydelse er endnu ikke slået igennem i
statistikken over fattige.
- Kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 250 timers-reglen har sendt
flere tusinde mennesker ned under fattigdomsgrænsen. Og alle
fremskrivninger tyder på, at tallet vil stige yderligere, siger
Jonas Schytz Juul til Urban.
//Ritzau//
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
29. november 2010 |
| Senest opdateret: |
29. november 2010 |