Et lille cirkus med storhedsvanvid

Af Martin Ljung Krabbe Foto: Simon Jeppesen


“Hvornår begynder du?” spørger en lille dreng. “Når jeg starter – det er et fast princip, jeg har,“ svarer klovnen. Cirkus er kommet til byen, og efterhånden kniber det med tålmodigheden blandt gårdens unger. De har hele dagen kastet længselsfulde blikke mod det lille rød- og hvidstribede cirkustelt, der har indtaget et hjørne af deres gård. Et banner forkynder, at forestillingen begynder kl. 17. “Fem minutter!” Opråbet kommer fra klovnen og gjalder ud mellem de gule blokke på Hammershusvej i Århus. Ekkoet signalerer, at budskabet er eftertrykkeligt leveret. Hoveder dukker op i vinduerne og kigger ud i gården. Nu begynder også de voksne at sive ud af opgangene og ud på græsset. For at nyde eftermiddagssolen og for at komme til cirkusets sæsonpremiere.

Almen mangfoldighed
Stemmen bag råbet tilhører Mr. Big, direktør for Cirkus Big og professionel klovn. Når Mr. Big holder fri, bliver han til 32-årige Benjamin Breith, som er far på halvtid og selv bor alment i en treværelses lejlighed i naboafdelingen. Han satser især på at lave cirkus i almene boligafdelinger og har gode erfaringer med det. “Det er interessant at lave cirkus i en almen boligafdeling, fordi der er en mangfoldighed, som man ikke finder andre steder – der er børn, unge, gamle og alle mulige nationaliteter. Det er som om, selve cirkusideen passer bedre til almene afdelinger, hvor der er rum for fællesskab,” fortæller Benjamin Breith, da Beboerbladet møder ham før forestillingen. Benjamin Breith har rejst rundt som cirkusartist i mange år. I 2002 købte han sit første cirkustelt og tog navnet Cirkus Big. Det står for Benjamins Interaktive Gadegøglershow. I dag ejer Benjamin Breith flere cirkustelte og har ofte andre artister med sig på turné. Det største telt har plads til 200 gæster. I den mindste opsætning arbejder han alene. Det er netop det mindste telt, der er sat op på hjemmebanen på Hammershusvej. Til denne forestilling har Benjamin dog undtagelsesvist fået assistance fra sine børn, otteårige Liva Lykke og Oskar August på fire.



“3…2…1…”
Inde i det lille telt er der tre rækker bænke og plads til ca. 40 mennesker. Der er næsten helt fyldt med både børn, forældre og bedsteforældre, da forestillingen går i gang. “Er I klar til at se noget cirkus?” “Jaaa …” “Aaarj, kom nu … I får én chance til – er I klar til at se noget cirkus?” “JAAAAA.” De er i den grad klar. Musikken begynder brutalt, og børnene hviner af fryd over klovnen, der laver fjoll ede opvarmningsøvelser lige foran dem. Han jonglerer med først en, så to, så tre og til sidst fire bolde. Han tryller ting frem og får dem til at forsvinde igen. Klovnen er lidt flabet over for børnene, og de elsker ham for det. Han laver ballonkunster og ballondyr til de børn, der hjælper ham på scenen. Da Liva Lykke lægger sig midt i manegen med en stor flise på maven, sidder alle med hjertet oppe i halsen. Specielt da Mr. Big begynder at vakle rundt med den store hammer, der skal knække flisen. Det virker som om, han ikke har helt styr på den. “Det er så nu, at jeg har brug for jeres hjælp til at tælle ned.” Publikum tæller ned: “3 – 2 – 1 – Nuuu!” “Klok,” siger det, da hammeren falder og brækker stenen midt over. Liva Lykke springer op og modtager de overstadige klapsalver med et smil.



Spændingen stiger
Til sidst udfører Mr. Big – efter eget udsagn – et af verdens allerfarligste cirkustrick. Betingelsen for, at mr. Big vil udføre tricket, er, at publikum holder hinanden i hånden imens. Ud af tryllekassen trækker klovnen en gummihandske af den type, man anvender til rengøring. “Den er sindssygt farlig,” siger mr. Big, “har I ikke set, når mor finder den frem hjemme i køkkenet, og far løøøber sin vej …!?” “Det er en rengøringshandske, og jeg har tænkt mig at trække den ned over mit hovede, så jeg ikke længere kan få luft – det er sindssygt farligt, er det ikke rigtigt?” “JOOOOOH!” “Tør I godt se det?” “JAAAAAH! “Tror I godt på, at jeg kan?” “NJAAAEJ,” lyder det fra et delt publikum. Mr. Big tager handsken op og trækker den ned over hovedet. Kun munden er fri. Han danser rundt med handsken ned over ansigtet, han klemmer sammen forneden og begynder at blæse ballonen op med næsen. Synet bliver mere og mere grotesk, efterhånden som den lyserøde handske vokser og vokser. Spændingen bliver udløst, og håndtrykkene slappes, da handsken endelig giver efter og springer med et stort brag. Efter en god halv time er forestillingen slut. Syv-årige Nikki er meget begejstret for forestillingen. Specielt det nummer, hun selv deltog i, og som kastede en blå ballonhund af sig. Thomas på “syvethalvt” kunne også godt li’ forestillingen, men er noget utilfreds med, at han ikke fik et ballondyr. Det bliver han ved med at snakke om, mens far trækker ham med hjem til aftensmaden.

 

EN MAND, ET TELT, EN MISSION

Hvad kan cirkus?
“Cirkus kan samle gene rationerne. Det kan det, fordi det arbejder på flere planer. Slangekvinden kan fx ses på flere måder. Hun er flot, hvilket måske tiltaler det mandlige publikum. Med barnets øjne er hun måske en prinsesse. Den unge synes måske, hun er sej, fordi hun kan nogle fantastiske ting med sin krop.”

Hvad vil du opnå ved at lave cirkus?
“Jeg er træt af at se folk gruppere sig ved forskellige borde og bænke. Jeg vil gerne være ham, der lokker folk ned på græsset til fælles grillbuffet og laver underholdning for børn og voksne. Når jeg har optrådt, kan folk sidde og grille og snakke om det, de oplevede. Hvis jeg kan ta’ fra en afdeling med oplevelsen af, at folk har fået en fælles oplevelse, som de kan snakke om, så er min mission lykkedes.”

Hvad vil du gerne give folk?
En rigtig cirkusoplevelse. Cirkus er en kæmpe verden som jeg har skrumpet ned til et absolut minimum. Cirkus Bigs styrke er nærheden. Det mangler man ofte i de store cirkusproduktioner. Det her er så tæt, at de kan mærke, om jeg lugter af sved eller har dårlig ånde. Det kan ikke blive mere tæt.”

Hvad koster det så?
“Så lidt som muligt. Som udgangspunkt skal det ikke koste afdelingen noget. Hvis der er en boligafdeling derude, der kunne tænke sig at få besøg af et miniature-cirkus, så kunne de hjælpe mig med at sætte sedler op i opgangene og opfordre folk til at komme. Hvis de absolut vil bruge penge, så kan de købe fire poser grillkul, en kasse sodavand og lave et par kander kaffe.”



Beboerbladet nr. 2 - 2010