Egen have midt i al det fælles

Af Jørn Nyvang

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et sted så smukt. Vejen hedder Kattegatsvej, og stedet er kolonihaveforeningen Vangen i Holbæk. Her hører ukrudt til undtagelserne, og her trives planter og mennesker. Vangen er et eksempel på, at det er muligt at få en privat  have, hvor man bor samtidig med, at man kan være en del af det fællesskab, der hører med alment etagebyggeri. Der hvor haveforeningen er, skulle Kattegatsvej have fortsat ligeud som en del af en ringvej. Kommunen opgav ringvejen i begyndelsen af 1980’erne, og det fik beboere i Lejerbo Holbæks to afdelinger ved siden af til at se nogle muligheder. Nogle af dem begyndte ganske enkelt at grave i den ledige jord.

Gratis jord
Andre tog initiativ til at oprette en haveforening, og den fik en flyvende start. Kommunen udlånte den noget af det opgivne vejareal gratis, og den nærmeste boligafdeling stillede nogle af sine udeområder til rådighed. “Hvorfor skulle ungerne have al den jord? Vi kunne også bruge lidt,” siger foreningens formand, Peter Brun Nielsen, der selv har været med i 20 år. Kommunens eneste betingelse for at udlåne området er, at haveforeningen passer dens tilstødende grønne arealer. Det klarer formanden med en slåmaskine hver 14. dag. Oprindelig bestod foreningen af 20 haver men består i dag af 40. Og den kunne fint vokse, hvis der var plads til det, for der er venteliste. Kontingentet er på bare 300 kr. om året. I et par år kommer det midlertidigt op på 500 kr., fordi foreningen skal bruge penge på at installere vand til haverne.

Indvandrene tidligt ud
Selv om der er forskelle, er alle haver pænt holdt. Det meste af pladsen bruges til nyttefrem for prydplanter. Alligevel nægter alle, vi taler med, at de holder have for at kunne spare penge hos grønthandleren. “Nej ikke med al den tid, vi bruger  på det. Det er ren hygge. H r har vi et lille fristed,”  for klarer Peter Brun Nielsen. Han fastslår, at indvandrerne blandt beboerne er bedst til at få noget ud af deres haver: “De kommer herud, lige så snart frosten er af jorden, og allerede i maj høster de den første spinat.” En af de fineste haver tilhører Mehmet Cakar. “Det er rart at komme herud om morgenen og sætte sig med en kop kaffe eller te. Jeg kan slet ikke undvære det,” fortæller han foran sin have, der er fyldt med blandt andet bønner, løg, salat, squash og jordbær i snorlige rækker. “Vi kommer her bare for at nyde det og snakke sammen,” siger Haci Peker i den lige så fine nabohave, hvor der blandt andets ses gulerødder, porrer, selleri og persillerod.

Handyman til jordbær
Alle haver er indrammet af velholdte ligusterhække. Der er heller ingen grund til, at de skulle være andet, for haveforeningen råder over et mobilt el-anlæg med tilhørende hækkeklippere. En stor del af medlemmerne har fået føjet små havehuse til. Tit suppleret med en lille terrasse. Her hygger man sig ved eftermiddagskaffen eller over grillen. Men ingen overnatter her. En af husejerne er Hanne Andersen, som inviterer indenfor til jordbær med fløde. “Jeg har fået huset som et samlesæt til 7.999 kr. og 1000 kr. for at få det bragt ud. Og så er jeg så heldig at kende en handyman,” fortæller hun og peger over mod Peter Brun Nielsen, der er inviteret indenfor og smager på herlighederne. Hanne Andersen er langt fra den eneste, som formanden har hjulpet med at få et havehus bygget. Hun er her så tit, hun kan komme til det, og synes, at det er dejligt at se planterne og få lov til at plukke frugterne. Hendes havesæson varer ved, lige ind til det bliver regn og rusk i efteråret.

Endelig eget hus
Rundturen slutter i formandens egen have. Her håber han omsider at få tid til at få færdigbygget sit eget lille hus i forbindelse med sommerferien. Det skal blive til en ekstra nydelse for ham i dette fredelige miljø. Her kan man have en greb stående urørt hele vinteren. Hærværk er ukendt her. “Det er som om, haverne er fredet i klasse A på dette område,” siger Peter Brun Nielsen. Han kan kun anbefale andre at satse på beboerhaver: “Det er godt, hvis man har plads til det. Måske ikke lige klos op ad blokkene, men et stykke derfra som her. Det er en rigtig god idé for sammenhold og kammeratskab.”