E-mails til lægen koster millioner

Der er nemt og hurtigt at maile med lægen om småskavanker. Men det markant stigende antal e-konsultationer er samtidig en bombe under sundhedsudgifterne, advarer forskere.

Vi er nemlig ikke holdt op med at ringe til lægen eller dukke op i konsultationen, bare fordi vi er begyndt at maile.
Både antallet af telefonkonsultationer og besøg hos lægerne er steget siden 2003, hvor de alment praktiserende læger begyndte at tilbyde e-konsultationer til deres patienter. Det viser tal fra den offentlige Sygesikringsstatistik.

- Der er et umætteligt behov for e-konsultationer. Det betyder, at vi går mere til lægen, og det koster penge for sundhedsvæsenet, siger Kim Normann Andersen, der er professor på CBS, Handelshøjskolen i KøbVi mailer med lægen som aldrig før. Men det betyder ikke, at vi er holdt op med at ringe til lægen eller dukke op i konsultationen. Resultatet er eksploderende udgifter.

Der er nemt og hurtigt at maile med lægen om småskavanker. Men det markant stigende antal e-konsultationer er samtidig en bombe under sundhedsudgifterne, advarer forskere.

Vi er nemlig ikke holdt op med at ringe til lægen eller dukke op i konsultationen, bare fordi vi er begyndt at maile.
Både antallet af telefonkonsultationer og besøg hos lægerne er steget siden 2003, hvor de alment praktiserende læger begyndte at tilbyde e-konsultationer til deres patienter. Det viser tal fra den offentlige Sygesikringsstatistik.

- Der er et umætteligt behov for e-konsultationer. Det betyder, at vi går mere til lægen, og det koster penge for sundhedsvæsenet, siger Kim Normann Andersen, der er professor på CBS, Handelshøjskolen i København, til DR Nyheder. Han er medforfatter til en rapport, som ser på udviklingen for blandt andet e-konsultationer.

Ifølge Kim Normann Andersen og hans forskerkolleger vil de forskellige typer konsultationer hos alment praktiserende læger allerede i 2012 koste samfundet 3,8 milliarder kroner mod 2,9 milliarder kroner i 2009, hvis de senere års udvikling fortsætter som ventet.

- Der kommer en regning til skatteyderne. Der er behov for at prioritere, hvad sundhedsudgifterne skal gå til, siger Kim Normann Andersen til DR Nyheder.

Derfor bør adgangen til de praktiserende læger begrænses, mener han. Enten ved helt at lukke for telefon-adgangen, eller ved at indføre et klippekort-system, hvor kun et vist antal mails, opkald eller besøg hos lægen er gratis.

- Nu har vi fået patienterne til at bruge nettet. Nu skal vi have fundet den rette balance for, hvor meget af det, der skal være gratis. Det er det ubehagelige valg, vi står over for, siger Kim Normann Andersen.
Men lægerne afviser, at det skulle være nødvendigt at begrænse den frie adgang til de praktiserende læger.

- Brugerbetaling i almen praksis er hverken vores eller patienternes cocktail. Hvis man for alvor skal styre udgifterne til sundhedsvæsenet, så skal man slå ned på medicintilskuddet og behandlingerne på sygehuset. Det er jo der, vi for alvor bruger penge i sundhedsvæsenet, siger Henrik Dibbern, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation, til DR Nyheder.

Heller ikke Danske Regioner, der står for aftalerne med de praktiserende læger, vil indføre brugerbetaling.

Ifølge Kim Normann Andersen og hans forskerkolleger vil de forskellige typer konsultationer hos alment praktiserende læger allerede i 2012 koste samfundet 3,8 milliarder kroner mod 2,9 milliarder kroner i 2009, hvis de senere års udvikling fortsætter som ventet.

- Der kommer en regning til skatteyderne. Der er behov for at prioritere, hvad sundhedsudgifterne skal gå til, siger Kim Normann Andersen til DR Nyheder.

Derfor bør adgangen til de praktiserende læger begrænses, mener han. Enten ved helt at lukke for telefon-adgangen, eller ved at indføre et klippekort-system, hvor kun et vist antal mails, opkald eller besøg hos lægen er gratis.

- Nu har vi fået patienterne til at bruge nettet. Nu skal vi have fundet den
rette balance for, hvor meget af det, der skal være gratis. Det er det ubehagelige valg, vi står over for, siger Kim Normann Andersen.
Men lægerne afviser, at det skulle være nødvendigt at begrænse den frie adgang til de praktiserende læger.

- Brugerbetaling i almen praksis er hverken vores eller patienternes cocktail. Hvis man for alvor skal styre udgifterne til sundhedsvæsenet, så skal man slå ned på medicintilskuddet og behandlingerne på sygehuset. Det er jo der, vi for alvor bruger penge i sundhedsvæsenet, siger Henrik Dibbern, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation, til DR Nyheder.

Heller ikke Danske Regioner, der står for aftalerne med de praktiserende læger, vil indføre brugerbetaling.


//Ritzau//