Dokumentation er vigtig, hvis du vil have pengene igen

Af Jørn Nyvang

Sidste sommer fik Johnni Flindt en regning på 7.786 kr. fra Holbæk Kommune. Det var penge, som den mente, at hun havde fået for meget i boligydelse. Beløbet var blevet så stort, fordi hun ikke kunne bevise, at hun løbende havde informeret kommunen om ændringer i sine økonomiske forhold. Det var et chok for ordensmennesket Johnni Flindt, der ellers har en revisor til at hjælpe sig med sine pengesager. Hendes sag er et eksempel på, at det er om at have dokumentationen i orden, hvis man ikke vil miste boligstøtte. Det samme viser en sag fra Århus Kommune. Her er det lykkedes Erik Olesen at få efterbetalt 6.400 kr. i boligydelse. Men det holdt hårdt. Også her slog kommunen på, at borgeren ikke kunne bevise sine henvendelser til den. Og kun nogle særlige omstændigheder sikrede Erik Olesen den ekstra boligstøtte.

Svingende indkomster
Johnni Flindt bor hos Boligselskabet Sjælland i Holbæk. Hun er folkepensionist og har svingende indkomster, fordi hun indimellem tager job som rejseleder. I løbet af 2008 steg hendes forventede årlige indkomst. Johnni Flindt vidste, at det var vigtigt løbende at orientere kommunen om ændringer i indkomsten. Og det siger hun, at hun gjorde. Det skete typisk ved, at hun kom i kommunens borgerbutik og afleverede kopier af lønsedler. Det kunne ses på Johnni Flindts løbende pensionsmeddelelser, at hun havde informeret kommunen om ændringerne i sine indtægter. Men informationerne var ikke gået videre til boligstøttekontoret. Det kom Johnni Flindt til skade.. Det endte med et girokort på de 7.786 kr., som Johnni Flindt i første omgang fik halvanden måned til at betale. Hvis kommunens boligstøttekontor havde registreret hendes løbende henvendelser, ville hun være sluppet billigere. Hun klagede til det sociale nævn i Region Sjælland, men det gav hende ikke medhold. Det sociale nævn fandt det ikke godtgjort, at hun havde informeret kommunens boligstøttekontor. Hun fik heller ikke noget ud af at klage til Ankestyrelsen. Den fandt ikke sagen principiel og ville derfor ikke behandle den.

Læren
Johnni Flindt betragter nu pengene som tabt, men vil gerne stå frem med sin sag. “Det må være rigtig mange andre mennesker, der bliver udsat for det samme. Og hvis jeg kan være med til at undgå, at bare én eller to kommer i samme situation og betaler alt for meget tilbage, har jeg vundet meget ved det,” siger hun. Johnni Flindts råd til andre lyder nu: “Man skal få kommunen til at kvittere for alt, man afleverer. Man skal aldrig bare ringe op eller sende noget. Man skal have et stempel med en dato og navnet på den person, der modtager informationen.”

Mere og mere forkert
Erik Olesen bor hos Boligselskabet Præstehaven i Tilst uden for Århus. Han og hustruen fik ny lejlighed i 1996. Gennem årene fremskrev kommunen automatisk parrets indkomst, når den beregnede dets boligstøtte. I 2003 kunne Erik Olesen se, at den indkomst, kommunen regnede med, var nået op på 4.500 kr. over den virkelige indkomst. Han henvendte sig til kommunen og fik at vide, at det ingen betydning havde. Forskellen skulle  være mindst 10.000 kr., før boligstøtten ville blive omberegnet. I årene, der fulgte, blev Erik Olesen ved med at kontakte kommunen, når den kom med de nye indkomstberegninger. Forskellen mellem den beregnede indkomst og den faktiske indkomst voksede og voksede. Og i 2008 kom forskellen over de magiske 10.000 kr.

Afgørende notater
Erik Olesen opdagede, at årsagen til stigningen var, at kommunen ikke bare havde fremskrevet pensionen automatisk, men også havde gjort det ved en livrente, selv om den var konstant. På den baggrund forlangte han efterbetaling helt tilbage til 2003, da han havde kontaktet kommunen første gang. “Kommunen svarede, at den ikke havde notere mine henvendelser i alle årene, men jeg havde selv nedskrevet alle henvendelser med beløb og datoer,” fortæller Erik Olesen. Da kommunen afviste hans krav om efterbetaling, klagede han til det sociale nævn i Region Midtjylland, men blev afvist. Det blev han til gengæld ikke i Ankestyrelsen. Den fandt det “sandsynliggjort”, at Erik Olesen faktisk havde henvendt sig til kommunen gennem årene, når han havde sine nøjagtige notater om sagen. Derfor har Erik Olesen nu modtaget 6.400 kr. i efterbetaling. Og Århus Kommune har fået skarp kritik for ikke at have opfyldt sin pligt til at notere en borgers henvendelser.

Kommunen overså varmen
Johnni Flindt og en række af hendes naboer har boligstøtte til gode hos Holbæk Kommune, fordi den overså vigtige oplysninger.

Selv om Johnni Flindt har fået en afdragsordning hos Holbæk Kommune, er det måske i virkeligheden den, der skylder hende penge. Og det kan også komme en række af hendes naboer til gode. Holbæk Kommune har erkendt at have begået en fejl, som Beboerbladet har opdaget. Kommunen  har i en række tilfælde overset oplysninger om varmeudgifterne i Boligselskabet Sjællands afdeling Borgmestergårdsvej i Holbæk, hvor Johnni Flindt bor. Her får alle beboere en særskilt varmeregning uden for huslejen, men i en række tilfælde har kommunen opereret med, at varmen var en del af huslejen. Denne fejl har betydet store tab i boligstøtte. Efter at fejlen er rettet, har Johnni Flindt fået hævet sin boligydelse med 1.377 kr. for 2010. Dertil kommer, at hun måske har krav på efterbetaling af boligstøtten for de foregående 10 år, hun har boet på Borgmestergårdsvej.  ”Vi må erkende, at vi har en problematik her, som vi ikke har været opmærksom på,” siger afdelingsleder Kirsten Johansen, borgerservice i Holbæk Kommune. Hun oplyser, at kommunen har overset, at Johnni Flindt og andre har anført varmeudgifterne i deres oprindelige ansøgninger om boligstøtte. Det er oplysninger, som man typisk får sin boligorganisation til at udfylde på ansøgningsskemaet i forbindelse med, at man skriver lejekontrakt.

Flere års efterbetaling
Efter samtalen retter kommunen Johnni Flindts boligstøtte for i år. Men den giver hende ikke efterbetaling for fejlen i de forudgående år. Og kommunen retter slet ikke noget ved boligstøtten for de andre beboere i afdelingen. Ny opringning til Kirsten  Johansen. Hun forklarer, at kommunen har sendt en forespørgsel til Pensionsstyrelsen for at få afklaret, hvor lang tid tilbage i tiden den skal gå med sin efterbetaling. Der kan være tale om tre, fem eller 10 år. Når Holbæk Kommune har afklaret det, vil den udregne efterbetalingen til Johnni Flindt. Og samtidig vil den rette fejlen i forhold til de naboer, som også får for lidt i boligstøtte på grund af fejlen.

Giv altid besked og få kvittering
“Når man meddeler noget til kommunen, bør man gøre det skriftligt og eventuelt få en kvittering for det,” lyder det gode råd fra chefkonsulent Tove B. Andersen fra Ankestyrelsen, som har behandlet mange klagesager om boligstøtte. Desuden er det altid kun boligstøttekontoret, man skal henvende sig til i kommunen. Hvis man vil undgå at blive afkrævet en stor tilbagebetaling af boligstøtte, er det afgørende straks at give boligstøttekontoret besked om eventuelle ændringer i éns økonomiske forhold. “Hvis man for eksempel i en periode har haft en ekstra indtægt og ikke har fortalt det undervejs, efterreguleres boligstøtte, som om indkomststigningen har været gældende i hele året. Hvis man derimod har fortalt det undervejs, gælder det kun for en del af året,” siger Tove B. Andersen.




Beboerbladet nr. 2 - 2010