Den vilde parkeringsjagt

Af Martin Ljung Krabbe

Er der mon en parkeringsplads, når jeg kommer hjem? Mens nogle bilister ikke behøver gøre sig den slags bekymringer, er det for andre et spørgsmål, som er forbundet med daglige frustrationer og tænders gnidsel.  For det er ikke altid en selvfølge, at der er en parkeringsplads lige uden for døren. Det er tre boligafdelinger i det centrale Århus eksempler på. De ligger bare 300-800 meter fra hinanden og tilhører samme boligforening (AAB), men deres beboere har helt forskellige parkeringsvilkår. Carl Erik Jørgensen har i otte år boet i afdelingen på Ringkøbingvej. Men nu har han skrevet sig op til en afdeling udenfor bymidten. Det har han gjort, fordi han er holdt op med at bruge sin bil. “Min bil har stået stille i en hel uge, fordi jeg ved, at det bliver komplet umuligt at finde en plads, hvis jeg kører herfra,” siger Carl Erik Jørgensen og tilføjer opgivende: “Jeg er begyndt at tage bussen, hvis jeg skal nogen steder – det kan jo ikke være rigtigt.” Parkeringsmulighederne i afdelingen er i sommermånederne præget af en beliggenhed lige overfor turistmagneten Den Gamle By. Her er der på dage med godt vejr besøg af op mod 5.000 gæster. Der er ingen begrænsning på, hvor længe man må parkere på vejen, og som beboer har man ikke bedre muligheder for det end alle andre. Her gælder først-til-mølle.
Men det er ikke kun, når der er ferie og godt vejr, at det er svært for beboerne at finde en p-plads. Også på almindelige arbejdsdage er pladserne på Ringkøbingvej eftertragtede. “Jeg ser folk komme om morgenen og stille deres bil – og så går de hen og tager bussen ind på arbejde inde i byen,” fortæller Carl Erik Jørgensen.

Firmabiler over det hele
Også i den anden afdeling, Teglgården, er det en daglig kamp for beboerne at finde en parkeringsplads i nogenlunde nærhed af bopælen, selv om vilkårene her tilsyneladende er bedre. Gaderne omkring Teglgården har 2-timers tidsbegrænsning, men der er mange måder at komme uden om reglerne på: “Jeg ser tit folk, som ikke bor her, komme løbende og stille 
p-skiven to timer frem – på den måde kan de jo fint holde her hele dagen,” fortæller Benedicte Kvium, forkvinde for afdelingsbestyrelsen i Teglgården. Beboerne i afdelingen kan ellers købe en såkaldt beboerlicens, som fritager fra tidsbegræningen, men det er ikke nogen garanti for en plads. “Parkeringspladserne bliver brugt af alle mulige andre end dem, der bor her, og der bliver flere og flere firmabiler og håndværkervogne i gadebilledet,” forklarer Benedicte Kvium, som vurderer, at der dagligt går 10 til 20 minutter med at finde en parkeringsplads. Selv har hun efterhånden opbygget en vis fornemmelse for, hvornår det er muligt at få en god plads. “Mellem 16 og 18 er der vagtskifte. Nogle kører hjem, og andre kommer hjem. Så i det tidsrum kan man nogle gange ha’ held med bare at holde ind til siden og vente på, at der er nogen, der flytter sig.”

En løsning
I den tredje afdeling, Viborggaarden, har beboerne stort set aldrig problemer med at finde en parkeringsplads, selv om den er omkranset af Botanisk Have, Den Gamle By, Handelshøjskolen og Amtssygehuset, Der er nemlig én væsentlig forskel: Viborggaarden ejer selv sine 120 parkeringspladser. Derfor kunne afdelingen for fire år siden hyre et parkeringsfirma til at holde øje med p-pladserne og uddele parkeringsbøder. Før den tid var det ligeså svært som i Teglgården og på Ringkøbingvej at finde en parkeringsplads. “Hvis man kørte ud for at handle en lørdag formiddag, så kunne man ligeså godt vente med at komme hjem til om eftermiddagen,” fortæller Bettina Bundgaard, som har boet i afdelingen i fem år. “Nogle gange, når man blev tilpas hidsig, så parkerede man helt tæt bagved to biler, som man vidste ikke hørte til. Hvis de så blev sure, så plejede jeg at sige ’Jeg parkerer jo heller ikke i din indkørsel, vel…’ – det var ikke altid, de tog det lige pænt.” I dag er det anderledes let for beboerne at finde en plads, og åbenbart er administrationen af Viborggaardens parkeringspladser  så god en forretning, at parkeringsfirmaet hvert år betaler afdelingen 30.000 kroner. “En lørdag for ikke så længe siden udstedte vagten 58 bøder på fire timer, så ja, jeg tror godt, det kan betale sig for dem,” fortæller Bettina Bundgaard.

Klag til kommunen
Hvis man som almen beboer bor ved en offentlig vej uden tidsbegrænsning og har kronisk svært ved at finde en p-plads, kan det være en god idé at gøre sin kommune opmærksom på problemet. “Det er klart, at når der er et stigende antal beboere i et afgrænset område, som siger, at der er store problemer, så må vi jo se, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem,” siger Niels Richard Madsen, leder af parkeringskontrollen i Århus. “Hvis folk klager, så lytter vi, og mange steder har vi indført tidsbegrænset parkering efter opfordring fra beboerne.” Det må beboerne på Ringkøbingvej så håbe holder stik. De har netop henvendt sig til kommunen med deres problem.