De fattigste fravælger
a-kassen

Af Regnar M. Nielsen

Meget tæt på halvdelen af alle, som er i arbejde og har husstandsindtægter på under 300.000 kroner, er ikke medlem af en a-kasse. Det viser en undersøgelse, A&B Analyse har lavet for Beboer bladet. Bliver de fyret, har de ikke ret til understøttelse og måske ikke engang til kontanthjælp. Grunden til det massive fravalg af medlemskab af a-kasserne blandt de lavestlønnede er en for stram økonomi. At man ikke har råd, er ifølge Beboerbladets undersøgelse den væsentligste årsag, der angives af dem, der fravælger a-kassen. At et medlemskab af en a-kasse i øvrigt er et attraktivt produkt fremgår af, at tæt på 90 procent af alle med husstandsindtægter på over 300.000 kroner er medlemmer.




Risikabelt
I en tid, hvor arbejdsløsheden stiger og stiger, er det en risikabel chance at løbe. I Danmark er der i øjeblikket 124.000 ledige. Det er en tre dobling i forhold til for to år siden. Og prognoserne peger ikke i retning af, at udviklingen vender. Tværtimod! Ifølge en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra november vil arbejdsløsheden ved udgangen af 2011 være fordoblet i forhold til det nuværende niveau. Og bliver man arbejdsløs, gør det en betydelig forskel, om man er forsikret eller ej. Understøttelsen er for alle, der tjener over 18.000 kroner pr. måned, i øjeblikket 16.293 kroner. Er man ikke medlem af en a-kasse, er man muligvis berettiget til kontanthjælp. Har man et eller flere børn, modtager man i så fald 11.317 kroner. Har man ikke børn, modtager man kun 8.577 kroner. Altså det halve af understøttelsen. Om man overhovedet kan få kontanthjælp afhænger i øvrigt af, om man ejer værdier for over 20.000 kroner. Gør man det, kan man stå helt uden indtægt.

Samme pris for alle
Sikkerheden for en for tsat indtægt ligger i hænderne på den enkelte selv. Man skal være medlem af en a-kasse. Det lyder enkelt og ikke urimeligt. Men den post på budgettet vejer med forskellig tyngde. Afhængig af hvilken a-kasse man ønsker medlemskab af, koster det månedligt mellem 401 kroner i eksempelvis journalistforbundet og 450 kroner i eksempelvis 3F. Men uanset om man tjener meget eller lidt, er beløbet det samme inden for den enkelte a-kasse. Tjener man 18.000 kroner og har et rådighedsbeløb efter skat og faste udgifter på 4-5.000 kroner, så koster et medlemskab i 3F's a-kasse selv efter skattefradraget på 33 procent godt 350 kroner og en anseelig procentandel af det samlede månedlige rådighedsbeløb. Det er indlysende nemmere at bære udgiften på de 350 kroner, hvis man har en løn på 25.000 og et rådighedsbeløb på 10.000 kroner.

Drop om nødvendigt fagforeningen
"Der er mange årsager til, at folk fravælge a-kassen, og de behøver ikke at være udsprunget af nød alle sammen. Nogen gør det, fordi de tjener så meget og har så store udgifter, at de alligevel ikke kan dække sig ind gennem de 16.000 kroner, man får udbetalt. Andre gør det, fordi de er nødt til at spare pengene af nød," siger Beboerbladets socialrådgiver, Susanne Lyngsø. "Det er klart, at man er nødt til at overveje konsekvenserne ved ikke at være medlem af en a-kasse. Og man bør da overveje andre løsninger først. Der er mange, der tror, at man skal være medlem af en fagforening for at kunne være med i en a-kasse. Men sådan fungerer det ikke. Jeg siger ikke, at nogen skal melde sig ud af deres fagforening. Men når man forlader a-kassen, forlader man jo også ofte fagforeningen. Fagforeningskontingentet udgør ofte en tredjedel af det samlede beløb. Så kan det være bedre at bevare medlemskabet af a-kassen end at forlade begge dele," fortsætter hun. Realiteten er, at udgifterne kan halveres, hvis a-kassen fravælges. I 3F koster et medlemskab af fagforeningen 413 kroner i København. I Journalistforbundet 490 kroner. Medlemskontingenterne er som a-kassekontingenterne også fradragsberettigede, hvorfor det reelle beløb er en tredjedel lavere. I LO er man ikke enig i, at man om nødvendigt må droppe fagforeningen. "De lønforhold, man har, er jo i vid udstrækning afhængige af, at éns fagforening er stærk. Dertil kommer også mange andre forhold i en afskedigelsessag end den mulige understøttelse. Gennem sin fagforening er man blandt andet sikret juridisk assistance, hvis man får problemer på sin arbejdsplads og de overenskomstfastsatte fratrædelsesvilkår, hvis man mister arbejdet, siger LO's næstformand, Lizette Risgaard.

Risikerer udsættelse og tvangsauktion
Står man uden indtægt, kan konsekvenserne være uoverskuelige. I de seneste år er antallet af familier, der udsættes fra deres lejlighed, steget betydeligt. Sidste år rykkede fogeden ud til sådanne forretninger over 4.000 gange. "Der er mennesker i Danmark, som er meget sårbare på økonomien. Og der synes desværre at blive flere og flere af dem. Det er en tragedie, hver gang nogen må siges op. Desværre er det nødvendigt, da det ellers er den pågældendes naboer, der må betale huslejen. Og der er også mange af dem, der har en dårlig økonomi," siger formanden for Boligselskabernes Landsforening, Palle Adamsen. "Der bør i et velfærdssamfund være en nedre grænse for, hvor langt et menneske må komme ud. Og den bør som minimum gå ved, at man er sikret mad og kan fastholde en bolig. Muligvis en mindre bolig, men dog en bolig," tilføjer han.