Danskerne vil af med efterløn
Danskerne vil ofre efterlønnen for at slippe for offentlige besparelser, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Krisebevidstheden har bredt sig, og danskerne har ændret holdning til efterlønnen.
Danskerne har ændret holdning til efterlønnen, som skal nedtrappes for at undgå store offentlige besparelser. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
- Det er lykkedes at vinde en dagsorden om, at efterlønnen er et meget generøst tilbud, som får friske folk til at trække sig tilbage meget tidligt i stedet for en ordning for nedslidte, siger han.
Knap to af tre danskere vil af med efterlønnen, viser Megafons meningsmåling for TV2 og Politiken.
Det er et dramatisk stemningsskift, for i januar ville kun godt en tredjedel - 38 procent - af med efterlønnen. Nu svarer 57 procent, at de enten helt vil fjerne efterlønnen eller hæve efterlønsalderen fra næste år.
Godt halvdelen - 47 procent - vil hellere begrænse efterlønnen end arbejde 12 minutter mere om dagen. Dette slogan fra Socialdemokraterne og SF skal få danskerne til at arbejde én time mere om ugen.
- Skiftet kommer, fordi statsfinanserne er presset. Krisebevidstheden breder sig i Europa, hvor Tyskland f.eks. skal spare 600 milliarder kroner indtil 2014, siger Flemming Ibsen.
Hvis efterlønnen forsvinder, må nedslidte 60-årige formentlig på førtidspension. Folk med private pensioner må vente, til de fylder 62 år, fordi efterlønnen modregnes krone for krone. Desuden stiger efterlønsalderen gradvis fra 2019 som følge af velfærdsforliget fra 2006, påpeger han.
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, vil ikke garantere efterlønnen. Hun husker, at Socialdemokraterne styrtdykkede til under 20 procent støtte i efteråret 1998, så tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) måtte undskylde, at regeringens efterlønsindgreb kom som en tyv om natten og stred mod hans efterlønsgaranti før folketingsvalget.
Hun advarer om, at efterlønnen er truet, hvis fagbevægelsen ikke går med til reformer, som skaffer 15 milliarder kroner til statskassen. Helle Thorning-Schmidt siger, at hun "aldrig har givet en garanti".
SF's gruppeformand Ole Sohn, vil heller ikke garantere efterlønnen.
- Man kan få den garanti, at Fair Løsning bygger på, at man ikke skal forringe velfærden, siger Sohn om S og SF's fælles plan.
Enhedslisten, som bliver parlamentarisk grundlag for en rød regering, vil aldrig ændre efterlønnen, siger gruppeformand Per Clausen.
Politisk kommentator Peter Goll mener, at danskerne hellere vil ofre efterlønnen end folkeskolen eller daginstitutionerne, når staten skal spare.
- Når danskerne hører om S-SF's plan om, at vi skal arbejde mere eller regeringens plan om at spare på dagpenge eller børnecheck, så ved de, at der nok er noget om snakken. Tyskerne og englænderne skal spare, mens Grækenland er i krise, så vil danskerne godt yde ofre, siger Peter Goll.
//Ritzau//
Andre brugere har skrevet
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
10. juni 2010 |
| Senest opdateret: |
10. juni 2010 |