Danskerne kræver fattigdomsgrænse
Hvornår er man fattig? Det spørgsmål vil knap 60 procent af
danskerne have en klar målestok for. Og mere end halvdelen af os er
klar til at hæve sociale indsatser som kontanthjælp og starthjælp,
hvis disse overførselsindkomster er skyld i fattigdom. Det viser en
ny meningsmåling, som analyseinstituttet Interresearch har lavet
for tænketanken Cevea.
På Christiansborg tager såvel oppositionen som regeringen godt
imod undersøgelsen - selv om parterne langt fra er enige om,
hvordan målingen skal læses.
Oppositionen har længe talt for at afskaffe både loft over
kontanthjælp og starthjælpen, og socialdemokraternes
socialordfører, Mette Frederiksen, glæder sig over undersøgelsens
resultat, skriver Information.»Det flugter helt med vores ærinde,
hvad angår fattigdom. Selvfølgelig skal vi have en officiel
fattigdomsgrænse for at blive bedre til at bekæmpe fattigdom, og
noget af det, der skal til, er at afskaffe de meget lave ydelser,
som kontanthjælp og starthjælp,« siger hun til Information.
Ifølge Mette Frederiksen dokumenterer målingen, at danskerne er
solidariske med den stadig større andel af borgere, der rammes af
økonomisk fattigdom. Ifølge beregninger fra AE-rådet er antallet af
danskere, der hænger fast i fattigdom i mere end tre år, fordoblet
siden 2001. Danmark har nu over 80.000 langtidsfattige.
Den konservative socialminister Benedikte Kiær mener, at
undersøgelsen viser, at der er opbakning til regeringens
indsats.»Målingen viser, at befolkningen bakker op om regeringens
ønske om at bekæmpe fattigdom. Vi er også optaget af at måle
fattigdom, men jeg mener ikke, at et enkelt tal er brugbart,« siger
Benedikte Kiær.
»Derimod vil jeg udvikle nogle fattigdomsindikatorer, så vi bedre
og mere præcist kan finde af, hvad den enkeltes grundlæggende
problem er, sætte ind over for det og dermed bekæmpe fattigdom,«
lyder det fra ministeren i en skriftlig kommentar.
Undersøgelsen, der er gennemført kort før regeringen meldte ud, at
den ville måle på fattigdom, viser som nævnt også, at et flertal
ønsker højere satser for sociale overførsler.
I modsætning til socialdemokraterne ønsker regeringen dog ikke at
afskaffe starthjælp eller loft over kontanthjælpen. Og Mette
Frederiksen er heller ikke tilfreds med viljen til at udvikle
forskellige indikatorer for fattigdom. Hun efterlyser fokus på både
absolut og relativ fattigdom.
»Man må ikke se bort fra, at økonomien er en vigtig faktor. En del
er også ramt af sociale problemer, men hvis man samtidig skal kæmpe
med økonomien, er det ulig sværere at være en god forælder, at få
betalt sine regninger eller at komme over et eventuel misbrug,«
siger Mette Frederiksen.
Socialdemokraterne efterlyser en økonomisk grænse - som er renset
for eksempelvis studerende og selvstændige - der kan berette om
antallet af mennesker, der lever med en meget lav indkomst. Dernæst
bør man ifølge Mette Frederiksen se på den relative fattigdom ved
eksempelvis at belyse efterspørgslen af julehjælp og antallet af
familier, der sættes på gaden.
At danskerne gerne ser en øget bekæmpelse af fattigdommen betegner
Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen som forståeligt
og positivt. Men han efterlyser en kvalificeret debat om, hvordan
man fastsætter en definition af fattigdom.
»Vi taler meget om grænsen, men de, der vil have den, skylder at
svare på, hvordan den skal defineres. Helle Thorning-Schmidt talte
om en fattigdomsgrænse allerede i 2004, men i næste måned
fremsætter socialdemokraterne et forslag om at nedsætte en
ekspertgruppe, der skal komme med løsninger på, hvordan men laver
en grænse. Det er at gøre grin med folk,« siger han til
Information.
Undersøgelsen dokumenterer dog også, at 28,4 pct. afviser at hæve
satserne for kontanthjælp og starthjælp. Og ifølge Martin Henriksen
er det vigtigt at fastholde en økonomisk forskel på at arbejde og
at være på overførselsindkomst.»Vi risikerer at komme i en
situation, hvor de meget lavtlønnede ikke får mere ud af det end
de, der er på forsørgelse. Det vil jeg have svært ved at sige ja
til,« siger DF-ordføreren.
Selv om regeringen altså er i gang med at definere forskellige
indikatorer til at måle fattigdommen i Danmark, er det ifølge
direktøren for Cevea langt fra godt nok. »Regeringen gør reelt ikke
noget. Flere EU-lande har en fast grænse, og når regeringen afviser
en sådan løsning, viser det, at man ikke tager problemet
alvorligt,« siger Jens Jonathan Steen. Han medgiver, at begrebet
fattigdom kan være svært at definere, og at både kulturelle,
sociale og uddannelsesmæssige faktorer kan spille ind, men:»Lad os
nu starte med en økonomisk definition, og den kan vi så udbygge,«
lyder opfordringen fra Jens Jonathan Steen.
//Ritzau//
Andre brugere har skrevet
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
30. marts 2010 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |