Danskerne kræver fattigdomsgrænse

Foto: Colourbox

Hvornår er man fattig? Det spørgsmål vil knap 60 procent af danskerne have en klar målestok for. Og mere end halvdelen af os er klar til at hæve sociale indsatser som kontanthjælp og starthjælp, hvis disse overførselsindkomster er skyld i fattigdom. Det viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Interresearch har lavet for tænketanken Cevea.

På Christiansborg tager såvel oppositionen som regeringen godt imod undersøgelsen - selv om parterne langt fra er enige om, hvordan målingen skal læses.

Oppositionen har længe talt for at afskaffe både loft over kontanthjælp og starthjælpen, og socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, glæder sig over undersøgelsens resultat, skriver Information.»Det flugter helt med vores ærinde, hvad angår fattigdom. Selvfølgelig skal vi have en officiel fattigdomsgrænse for at blive bedre til at bekæmpe fattigdom, og noget af det, der skal til, er at afskaffe de meget lave ydelser, som kontanthjælp og starthjælp,« siger hun til Information.

Ifølge Mette Frederiksen dokumenterer målingen, at danskerne er solidariske med den stadig større andel af borgere, der rammes af økonomisk fattigdom. Ifølge beregninger fra AE-rådet er antallet af danskere, der hænger fast i fattigdom i mere end tre år, fordoblet siden 2001. Danmark har nu over 80.000 langtidsfattige.

Den konservative socialminister Benedikte Kiær mener, at undersøgelsen viser, at der er opbakning til regeringens indsats.»Målingen viser, at befolkningen bakker op om regeringens ønske om at bekæmpe fattigdom. Vi er også optaget af at måle fattigdom, men jeg mener ikke, at et enkelt tal er brugbart,« siger Benedikte Kiær.

»Derimod vil jeg udvikle nogle fattigdomsindikatorer, så vi bedre og mere præcist kan finde af, hvad den enkeltes grundlæggende problem er, sætte ind over for det og dermed bekæmpe fattigdom,« lyder det fra ministeren i en skriftlig kommentar.

Undersøgelsen, der er gennemført kort før regeringen meldte ud, at den ville måle på fattigdom, viser som nævnt også, at et flertal ønsker højere satser for sociale overførsler.

I modsætning til socialdemokraterne ønsker regeringen dog ikke at afskaffe starthjælp eller loft over kontanthjælpen. Og Mette Frederiksen er heller ikke tilfreds med viljen til at udvikle forskellige indikatorer for fattigdom. Hun efterlyser fokus på både absolut og relativ fattigdom.

»Man må ikke se bort fra, at økonomien er en vigtig faktor. En del er også ramt af sociale problemer, men hvis man samtidig skal kæmpe med økonomien, er det ulig sværere at være en god forælder, at få betalt sine regninger eller at komme over et eventuel misbrug,« siger Mette Frederiksen.

Socialdemokraterne efterlyser en økonomisk grænse - som er renset for eksempelvis studerende og selvstændige - der kan berette om antallet af mennesker, der lever med en meget lav indkomst. Dernæst bør man ifølge Mette Frederiksen se på den relative fattigdom ved eksempelvis at belyse efterspørgslen af julehjælp og antallet af familier, der sættes på gaden.
At danskerne gerne ser en øget bekæmpelse af fattigdommen betegner Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen som forståeligt og positivt. Men han efterlyser en kvalificeret debat om, hvordan man fastsætter en definition af fattigdom.

»Vi taler meget om grænsen, men de, der vil have den, skylder at svare på, hvordan den skal defineres. Helle Thorning-Schmidt talte om en fattigdomsgrænse allerede i 2004, men i næste måned fremsætter socialdemokraterne et forslag om at nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med løsninger på, hvordan men laver en grænse. Det er at gøre grin med folk,« siger han til Information.

Undersøgelsen dokumenterer dog også, at 28,4 pct. afviser at hæve satserne for kontanthjælp og starthjælp. Og ifølge Martin Henriksen er det vigtigt at fastholde en økonomisk forskel på at arbejde og at være på overførselsindkomst.»Vi risikerer at komme i en situation, hvor de meget lavtlønnede ikke får mere ud af det end de, der er på forsørgelse. Det vil jeg have svært ved at sige ja til,« siger DF-ordføreren.

Selv om regeringen altså er i gang med at definere forskellige indikatorer til at måle fattigdommen i Danmark, er det ifølge direktøren for Cevea langt fra godt nok. »Regeringen gør reelt ikke noget. Flere EU-lande har en fast grænse, og når regeringen afviser en sådan løsning, viser det, at man ikke tager problemet alvorligt,« siger Jens Jonathan Steen. Han medgiver, at begrebet fattigdom kan være svært at definere, og at både kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige faktorer kan spille ind, men:»Lad os nu starte med en økonomisk definition, og den kan vi så udbygge,« lyder opfordringen fra Jens Jonathan Steen.


//Ritzau//

Andre brugere har skrevet

Maria Kvolbak 30-03-2010 17:30
Hvordan måles fattigdom-kan den MÅLES?Kulturelle -sociale status og begrebet deraf samt den uddannelsnmæssige faktor kan spille ind og hvordan er familien havnet eller kommet dertil, hvor de "kan betegnes som fattige"?

Uhyggeligt at der sættes så mange familier på gaden, fordi de ikke har råd eller penge til deres husleje.noget må være gået gruelig galt. Hvordan var kommunikationen boligforening og det sociale netværk,(kommunen)hvis der er en...eller burde være, inden familien kom så langt ud?
Uanset grunden, burde der være et netværk. Dialog det sociale byggeri og det kommunale system imellem, da det berører familier med børn og giver især børn utryghed i hverdagen hjemme og i skolen og er familie ramt af sygdom, gør det hverdagen endnu sværere at håndtere.
At der er blevet flere hjemløse og fattige i DK, burde politikerne se som et kæmpeproblem "i det velfungerende og rige land der hedder DANMARK".

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 30. marts 2010
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op