Blondinen og indvandrerdrengen fylder Vollsmose med sang

Af Martin Ljung Krabbe

Han er 17 år gammel og af libanesisk afstamning. Hun er 40 år gammel og pæredansk. Udover at de begge bor i Vollsmose, skulle man ikke tro, at de havde meget tilfælles. Men siden de sammen med 38 andre beboere blev optaget i koret "Stemmer fra Vollsmose", har de fundet ud af, at de også er fælles om en dyb kærlighed til både musikken og den bydel, de beboer. Beboerbladet trodsede advarslerne og vovede sig ind i det, som efter sigende er et af Danmarks mest farlige og belastede boligområder, for at møde de to: Jeanette og Hussein…

Glæde på trods
"Hussein habibi - er den stjålet, den knallert? - hvis den er, så skynd dig at gemme den af vejen, for nu kommer jeg med pressen i hælene…," lyder det fra Jeanette til Hussein, da vi første gang møder de to.

Trods sit blonde ydre færdes Jeanette Henriksen særdeles hjemmevant i Vollsmose. Det er et usædvanligt syn; en køn dansk pige, der slynger om sig med arabiske udtryk og snakker med alle, hun møder på sin vej. De fleste mennesker lyser op i mødet med hende. Jeanette Henriksen har gennem de seneste 10 år opholdt sig mere i udlandet end i Danmark og har arbejdet på indiske børnehjem, undervist thailandske børn og er meget spirituelt interesseret. Specielt årene i Indien har hærdet hende.

"På et børnehjem i Indien stod jeg en morgen med 100 børn og en bevidsthed om, at jeg ikke havde noget mad at give dem til middag." Maden blev fremskaffet, men den situation og mange lignende har været med til at gøre Jeanette Henriksen til den kvinde, hun er i dag.

"Jeg har set nød og elendighed, men også vilje til at være glad på trods. Så jeg bliver ærgerlig, når jeg ser, hvordan mange danskere går rundt og bekymrer sig over småting," forklarer Jeanette Henriksen, som er en af de rutinerede kræfter i koret. Hun var for snart 10 år siden deltager i den omgang af "Popstars", der resulterede i den nu hedengangne pigegruppe EyeQ. Hun nåede at feje 2.000 konkurrenter af banen, inden hun selv blev siet fra. "Når kameraerne ruller, og de andre i koret er nervøse og anspændte, plejer jeg at sige: Kom så - det er nu, det gælder, nyd det  - og husk at smile."

Også bøllerne er go'e
Jeanettes opfordring til at få gemt knallerten af vejen er møntet på Hussein Mowafak Fayoumi, som også er en del af koret. Han står på gaden ud for sin adresse i Vollsmose, da vi ankommer. Han er i færd med at sælge sin knallert til en ung dansk fyr. "Der foregår ikke noget ulovligt her," griner Hussein og fremviser kvitteringen, "Jeg gider bare ikke køre på den mere. Politiet stopper mig hele tiden, og alle tror, jeg er en ballademager, når jeg kommer kørende på den."

At blive stoppet er snarere reglen end undtagelsen, når man er en 17-årig knallertkører i Vollsmose. Bydelen pryder ofte forsiderne af både formiddagsaviser og mere seriøse aviser. Næsten altid handler forsiderne om de mindre gode ting; udbrændte biler, stenkast og utilpassede unge.

"Det er rigtigt, at der er mange problemer herude," mener Hussein, som har boet alle sine 17 leveår i den samme lejlighed i Vollsmose. Han bor stadig hjemme. På væggen i hans lille værelse, over sengen med playboy-sengetøj, hænger et stort, rødt hjerte.

"Men der er også mange dejlige ting og mange dejlige mennesker i Vollsmose - nogle af dem, der render rundt og laver ballade, er gode venner af mig. Og jeg ved, at de er go'e, også selvom de render rundt og laver lort lige nu." Hussein er velformuleret og hurtigtalende. Hans krop er i næsten konstant bevægelse. Han nærmest sitrer af ungdommelig energi. Og han ryger smøger. Den ene efter den anden.

"I 7. og 8. klasse var jeg selv en lille bandit. Vi stjal knallerter og kørte dem flade. Vi hang ud i centret og spillede dumme og lavede ballade. Vi havde en bande, og vi slåssede rigtig meget. Engang fik jeg tilbudt en kniv, men jeg har altid været bange for at stikke nogen. Så jeg sagde nej til det, selvom jeg var rigtig sur. Egentlig var jeg godt klar over, at det var forkert, det vi gik og lavede, men jeg troede, jeg var alene med den følelse. Så det var først, da en af mine venner sagde, at han heller ikke gad at lave ballade mere, at jeg kunne komme ud af det."

Korsang er ikke arabisk
Også forældre og skole spillede en rolle i at få ledt Hussein ind på dydens smalle sti. Og da Hussein for nyligt hørte om "Stemmer fra Vollsmose", var han ikke i tvivl. "Jeg tænkte med det samme, Wow - her er en mulighed for at vise en anden side af Vollsmose, end den folk er vant til at se. Folk vil tænke: Der er alligevel nogle gode mennesker i Vollsmose."

Hussein har sunget i tre år og har sit eget lille hjemmestudie. I starten rappede han mest, men nu foretrækker han at lave kærlighedssange. "Det bliver så kedeligt at synge om patter og pistoler hele tiden. Det er også et af problemerne med de unge herude. At de ikke vil vise kærlighed til hinanden. De vil hele tiden vise, at de er de hårde og de seje." Det at synge i kor med andre er til gengæld en helt ny oplevelse for Hussein. "I begyndelsen syntes jeg, det var mærkeligt med et kor. Det var slet ikke min stil og heller ikke rigtig en del af arabisk kultur. Mine venner sagde: Kor - hvad fanden laver du? Men jeg gav det en chance - hvis man får en chance, så skal man tage den."

Koret er sammensat af mange forskellige nationaliteter - Libanon, Irak, Danmark, der er unge og gamle, muslimer og kristne, tykke og tynde. Men der er ingen konflikter, mener Hussein, "Det er virkelig nogle gode mennesker, der er i koret. Selvom de er 40 og 50 år, så har vi det bare så hyggeligt - hver mandag, når vi øver, så tænker jeg: Der er noget, der kan gøres godt i Vollsmose."

Da rødderne kom i BR
For Jeanette Henriksen var der mange interessante ting ved at blive en del af koret. "Jeg syntes, det var spændende, at det var en blandet etnisk gruppe, der skulle lære at synge sammen. Desuden skulle vi synge klassisk musik. Det har jeg aldrig prøvet før, og jeg har ellers prøvet at synge det meste."

Programmerne var også en mulighed for at fremvise den side af Vollsmose, som hun holder af. "Jeg holder meget af, at naturen er tæt på herude. Der er mange grønne områder, og åen løber lige nede bagved. For det andet er folk fantastisk åbne her i Vollsmose. Danskerne kan godt være lidt lukkede og tilknappede. I Vollsmose er åbenhed en del af kulturen, man vil simpelthen gerne møde fremmede," forklarer Jeanette med en dialekt så syngende, at den ikke kan undgå at afsløre en fynsk barndom. Hun er opvokset i Bellinge, en lille landsby uden for Odense, men flyttede hjemmefra allerede som nyforelsket 14-årig. "Jeg har altid haft en enorm stor frihedstrang og udlængsel, men når jeg bor i Vollsmose, er det som om, længslen er mindre slem."

Hun har flere gange vendt ryggen til velbetalte og sikre jobs for at rejse ud i verden og hjælpe, hvor hun mente, der var brug for det. "For mig er det uendeligt vigtigt at gøre noget for andre. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel og gøre andre mennesker glade." Jeanette har boet i Vollsmose i flere omgange. Ud over en uddannelse som pædagog er hun nemlig også uddannet som butiksassistent i en Fætter BR-butik i det lokale center. "Faktisk kan jeg genkende mange af dem, der i dag er nogle værre rødder, fra dengang de var helt små og kom med deres forældre i BR," griner hun. "De fleste af dem benægter det selvfølgelig, men jeg ved, at det er dem."

I denne omgang har Jeanette boet i Vollsmose i et halvt år. "Jeg elsker at være her.Det er så anderledes end resten af Danmark. Jeg er godt klar over, at for nogen er det en dårlig anderledeshed, men jeg synes, Vollsmose er et af de mest interessante steder, man kan bo i Danmark. Det er også derfor, jeg er gået med i koret. Det er det, jeg gerne vil vise hr. og fru Danmark. At Vollsmose kan noget helt specielt."

Rygning på værelset forebygger ballade
Spørger man de unge i Vollsmose, hvorfor de laver ballade, er et typisk svar, at de keder sig og mangler noget at lave, klubber, fodboldbaner osv. Hussein fortæller den samme historie, "De unge herude keder sig. De har brug for opmærksomhed, de har brug for noget at lave…" Pludselig afbryder Hussein sig selv, "…De keder sig ikke… de keder sig ikke. Jeg har sagt det så mange gange, at jeg er træt af at høre på det. De siger til kommunen, at de laver ballade, fordi de keder sig. Men hvis du går uden for Vollsmose, så tænker du: Hold kæft, hvor er det kedeligt. Så går du ind i Vollsmose, og så tænker du: Der er alt at lave her  - vi har fået fodboldbaner, klubber, idrætslegepladser, der bliver lavet masser af aktiviteter for os. De keder sig ikke. Jeg tror bare, de er blevet vant til det. Det er blevet deres måde at være."

For Hussein var løsningen på hans problemer lige så simpel, som den var svær at gennemføre. Han holdt simpelthen op med at gå med dem, der lavede ballade. I stedet begyndte han at lave musik i sit hjemmestudie, som ikke består af meget andet end en god computer og en mikrofon. "Mine venner vil også gerne lave musik, men de er meget generte overfor, om min mor nu hører det. Så jeg sørger for, at min mor ikke er hjemme, når vi skal indspille. Efterhånden har de lært at leve med, at min mor er i lejligheden. Så nu - når jeg spørger, om vi ikke skal gå ud - så siger de: Nej, skal vi ikke bare ta' hjem til dig og lave musik? Nu vil de ikke længere bare være udenfor og gå rundt og ryge smøger og kede sig med hænderne i lommen. Jeg må godt ryge på værelset, så vi sidder og laver musik og ryger smøger."

Det er nærmest en skæbne, man skal forholde sig til, når man som 17-årig har boet hele sit liv i Vollsmose og begynder at overveje, hvor fremtiden skal tilbringes. "De fleste, jeg taler med, vil gerne ud herfra. Jeg ved ikke, om jeg vil ud herfra. Jeg synes ikke, det gør en forskel, om jeg flytter herfra eller ikke flytter herfra. Et billede er et billede. Det vil ikke ændre sig. Hvis jeg flytter herfra, vil jeg stadig være den samme indvandrer, som jeg var her. Hvis der er noget, der skal ændre sig i mig, er det Vollsmose, der skal ændre sig."

Vollsmose giver kant
For Jeanette er der ikke noget underligt i, at de forskellige etniske grupper holder sig for sig selv. "Jeg er vokset op i en lille velhaverlandsby med masser af rige mennesker. Jeg er vant til at gå med højhælede sko og pels, og folk regner ikke med, at jeg bor i Vollsmose. Så jeg kommer nogle gange uforvarende til at høre, hvordan folk taler om de mennesker, jeg bor sammen med. Og så kommer jeg til at skamme mig. Ikke over dem, jeg bor sammen med, men over dem jeg deler hudfarve med - jeg tager hatten af for Vollsmose og al den forskellighed, der kan være på så lidt plads. Vollsmose giver Danmark en kant."

Jeanette Henriksen er fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden for Vollsmose. "Der er meget opmærksomhed på problemerne herude. Jeg håber, vi kan komme af med den lille gruppe, der går og ødelægger det for så mange. Jeg tror og håber, at Vollsmose er fremtiden for Danmark. Det er et fantastisk sted."



Redaktionen har desværre bemærket en usaglig og beklagelig kommentar på denne artikel. Det er derfor ikke længere muligt at kommentere artiklen.

Til gengæld vil vi på redaktionen ønske koret "Stemmer fra Vollsmose" tillykke med en flot koncert.

Med venlig hilsen
Beboerbladets redaktion