Beboerne i Gellerup er imod kvarterløft til milliarder

Gellerup i Århus skal genrejses som attraktiv bydel. Boligblokke skal rives ned og nye beboere skal lokkes til. Alt i alt et danmarkshistorisk kvarterløft til flere milliarder kroner, men beboerne i 1.155 ud af 1.776 lejemål har skrevet under på, at de er imod planerne.

»Mange af beboerne er flygtninge, der i forvejen er fordrevet fra deres hjem. De orker ikke at blive fordrevet én gang til«, siger talskvinde Rima ZamZam for beboerne til Politiken. Hun afviser ikke, at Gellerup er socialt belastet og nedslidt, men det burde politikerne have gjort noget ved for mange år siden, siger hun til Politiken.

Tanken om nedrivning kan forekomme brutal, erkender fortalerne for ideen, men faktisk anbefaler flere eksperter fremgangsmåden, fordi de radikale, fysiske forandringer kan udløse den tiltrængte sociale forandring. Det siger byrådgiver og ph.d. i urban kompleksitet Niels Bjørn, der har deltaget i debatten om Gellerup. Han forstår godt, at beboerne protesterer imod nedrivning:
»Det er en voldelig handling at rive folks boliger ned, men de fysiske rammer kan være så rigide og begrænsende, at man kan være nødt til at rive ned. Skalaerne i et område som Gellerup er så store, at mennesker nærmest forsvinder i dem. Med omfattende fysiske forandringer har vi set i udlandet, at man kan kickstarte en proces, der skaber de nødvendige sociale forandringer«, siger Niels Bjørn til Politiken.




//Ritzau//

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 7. juni 2010
Senest opdateret: 7. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op