Beboere byder skæve eksistenser velkommen

Af Sofie Pedersen

Venlige blå øjne kigger ud gennem det lange pandehår, og Klaus Hansen byder med et smil indenfor i sin halvanden-værelses-lejlighed. Den er lys og har udsigt til grønne arealer. I hjørnet er et lille pengeskab fastgjort til væggen. Der opbevares den medicin, hjemmesygeplejersken hver eftermiddag låser ud og sørger for, at han tager. Pengeskabet er én af to ting, som gør lejligheden speciel. Den anden er, at Klaus ikke selv råder over samtlige nøgler til sin lejlighed i Lundtoftegade 27. Det pædagogiske  opsyn i blokken har også en kopi af nøglen til hoveddøren. Ellers ligner lejligheden så mange andre hjem med plakater på væggene, blomster i vasen og en magelig sofa placeret foran fjernsynet. "Det tog lidt tid at falde til her, for i mange år boede jeg på gaden og på forskellige institutioner, hvor jeg var på junk-nedtrapning. Men nu nyder jeg at sidde her og læse en bog, se tv eller gå en tur i området. Hvis der opstår problemer, kan jeg få hjælp fra personalet. Det er nogle dejlige mennesker, som bekymrer sig om mig," siger Klaus.  Han har boet fem år i lejligheden og kan lide at få nogle øl og lidt røg, men de hårde stoffer har han lagt på hylden. "Jeg har fået det meget bedre og tænker også mere på min sundhed nu. Jeg vil gerne i gang med at spille fodbold for at holde mig i form," siger han.

Tog kontakt til kommunen
I alt 20 lejemål er øremærket til bofællesskaber for socialt udsatte i KAB-afdelingen Lundtoftegade. Bestyrelsen for boligafdelingen kontaktede i 1996 selv kommunen og foreslog, at nogle af de 80  etværelses-lejligheder i blok F kunne bruges til formålet. "Afdelingen har altid haft et stort socialt hjerte, og vi mente, at vi nok kunne rumme nogle beboere med særlige behov. Et sted skal folk jo være," siger Henny Jensen, der både dengang og i dag er medlem af afdelingsbestyrelsen. Men det krævede mange møder med kommunen at udvikle ideen, og først i 2001 var konceptet nogenlunde på plads. Forslaget om at lave bofællesskaber for "stabiliserede narkomaner" blev vedtaget uden protester på et beboermøde, og kort efter rykkede  de første beboere ind. "Vi var meget glade for bestyrelsens invitation. Ofte hyler og skriger boligafdelingerne, når det handler om at gøre plads til misbrugere og give dem en chance for at komme videre i livet. Det er kun med til at stigmatisere dem endnu mere," siger Svend Aage Germannsen, der er leder af bofællesskabet og sammen med to pædagoger udgør det daglige personale.

Tjekker op på beboere
Når en beboer flytter ind i en af særboligerne i blok F, forpligter han sig til at følge sin misbrugsbehandling, holde kontakt med personalet og indgå i omgivelserne på en hensynsfuld måde. Personalet hjælper beboerne med mange forskellige ting i dagligdagen. Én skal måske have en hånd med at åbne rudekuverter og administrere sin økonomi. En anden ønsker hjælp til at genoptage kontakten med sin familie. Og en tredje vil gerne med på en af afdelingens udflugter. Det lykkes i mange tilfælde at hjælpe beboerne til at få styr på tilværelsen i egen bolig, og flere flytter videre til en almindelig lejlighed efter nogle år. Men det sker også,  at folk falder igennem og må flytte ud. "Vi har oplevet, at folk, der absolut ikke var clean, kom ind. Det er et problem, hvis beboerne bliver for dårlige, for det er ikke den aftale, vi har indgået," siger Marie-Louise Sand fra afdelingsbestyrelsen. Hvis pædagogerne er bekymrede for, at en beboer ikke overholder sin aftale, gør de brug af ekstranøglen til lejligheden og tjekker op på vedkommende. "Nogle gange kan der være forskel på, hvad folk siger, og hvad de gør. Hvis en beboer optrapper sit misbrug i stedet for at følge sin behandling, skal vedkommende have et andet tilbud end det, vi kan tilbyde," siger Svend Aage Germannsen. 

Samarbejde med udfordringer
Alt i alt fungerer ordningen med særboligerne i Lundtoftegade godt og roligt. Der er ingen klager, og det er planen at udvide med 19 ekstra boliger. Men afdelingsbestyrelsen ønsker, at kommunikationen med kommunen skal blive bedre. "I starten var der weekendvagt i bofællesskabet, men det er der ikke mere. Kommunen lovede pædagogisk opsyn også i fridagene, men vi har det ikke på papir. Så før vi udvider, vil vi sørge for at få nogle klare skriftlige aftaler," siger afdelingsformand Liselotte Christiansen. Mange af bestyrelsesmedlemmerne kunne også godt tænke sig flere tilbagemeldinger om, hvorvidt det lykkes for beboerne at få skabt sig en bedre tilværelse. "Solstrålehistorierne giver os mod på at fortsætte udviklingen. Så selvom bofællesskabet fungerer, ville det være godt med lidt flere opdateringer," siger Henny Jensen fra bestyrelsen.

 

 Kilde: Boligen nr. 11 - 2010