Bibliotek i Lønstrupgård

Over 300 folkebiblioteker er nedlagt de seneste 10 år, men i Vanløse har beboer Skipper Widstrup taget sagen i egen hånd og oprettet et beboerbibliotek i kælderen i 3B's afdeling Lønstrupgård.


"Jeg synes, at alle de bøger, jeg selv havde, skulle komme beboerne her i Lønstrupgård til gavn, og så fik jeg idéen til at lave et beboerbibliotek," siger Skipper Widstrup, der glæder sig over, at biblioteket i dag råder over 5000 bøger, som både kommer fra Skipper selv, men som også kommer fra beboerne i Lønstrupgård.

Et anderledes bibliotek
Biblioteket i kælderen er ikke et helt almindeligt traditionelt bibliotek, det kan noget helt specielt.

"Det er ikke et tradionelt bibliotek med lånerkort. Man kommer her, og så låner man nogle bøger, og så afleverer man bøgerne igen, når man har læst dem. Vi har en nærhed. Her kan man komme ned at snakke med mig om litteraturen, forfatterne og i det hele taget blive inspireret," lyder det fra Skipper Widstrup, der altid har kaffe på kanden og byder på en lille småkage i biblioteket.

I Beboerbladet, som udkommer i november, bringer vi en reportage fra beboerblioteket, og her kan du møde Skipper Widstrup og nogle af beboerne, som ofte besøger biblioteket.

Andre brugere har skrevet

Karin 15-09-2010 16:06
Sikke en ildsjæl, dem skulle vi have nogle flere af.

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 15. september 2010
Senest opdateret: 15. september 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op