671 dage og intet er sket
I foråret 2008 stak en anden beboer en
pistol mod Erling Nielsens hals og sagde, at han skulle dø. Den
anden beboer bor stadig i området, selv om boligselskabet straks
valgte at ophæve hans lejemål. Og politiet er stadig ikke færdig
med efterforskningen.
Af Jørn Nyvang
16. april 2008 fik Erling Nielsen noget at frygte. En anden beboer
stak en pistol mod hans hals og sagde, at han skulle dø. 12.
februar 2010, hvor denne udgave af Beboerbladet udkommer, har
Erling Nielsen stadig noget at frygte. 671 dage er gået, uden at
sagen har flyttet sig afgørende. Årsagen er langsommelighed hos
politi og retsvæsen.
I stå hos politiet
Episoden skete i et beboer hus i Brøndby Strand, hvor
Erling Nielsen og hans mod part bor. Københavns Vestegns Politi fik
fire vidners navne og adresser: Erling Nielsen selv og tre andre.
Politiet sendte en såkaldt anmeldelseskvittering til Erling Nielsen
og lovede at holde ham underrettet. Erling Nielsen siger, at han
ikke er blevet underrettet. De tre andre vidner siger, at de ikke
har hørt fra politiet siden.
Ad rettens vej
En uge efter episoden valgte Brøndby Boligselskab at
ophæve lejemålet for manden med pistolen. "Boligselskabet kan ikke
have personer boende, som truer andre lejere på livet," skrev
advokat Steen Henriksson på selskabets vegne til manden. Manden
protesterede mod ophævelsen af lejemålet, og så måtte
boligselskabet føre sag mod ham ved boligretten i Glostrup for at
slippe af med ham. Det gjorde boligselskabet straks.
Kispus med overvågning
Nu startede en gemmeleg. Manden skulle have forkyndt
sagsanlægget personligt. Det var ikke nok med anbefalede breve.
Såkaldte forkyndelsesmænd har siden været mange gange ved
hans bolig, uden at han lukkede op. Manden har sat et
overvågningskamera op på et lille privat haveareal foran indgangen.
Denne trafik blev formanden for Brøndby Boligselskab, Aksel
Borresen, træt af, da den havde stået på i halvandet år. "Det kan
ikke være rigtigt, at man bare kan lade være med at åbne sin dør,
og så kan sagen ikke komme videre," sagde han i november 2009 til
lokalavisen Folkebladet. Og der var faktisk en anden mulighed.
Forkyndelsen kunne afleveres dér, hvor mandens kone arbejder. Men
sådan noget skulle man være varsom med, sagde politiassessor Helle
Giersing, Københavns Vestegns Politi, til avisen.
Mange måneder endnu
Noget tyder dog på, at der er lidt bevægelse i
boligretssagen. Tre dage før deadline på Beboerbladet blev der
holdt et forberedende retsmøde i boligretssagen. Men der kan stadig
gå mange måneder, før Glostrup Ret får plads til en egentlig
behandling af sagen i sin kalender, oplyser Steen Henriksson. Den
anden sag kan også trække ud lang tid endnu. Københavns Vestegns
Politi udtaler sig ikke om verserende straffesager men vil
godt oplyse, at der ikke er rejst tiltale mod manden. Han er stadig
kun sigtet.
INTET SKET PÅ TO ÅR
|
|
2008
14. APRIL
Erling Nielsen får
pistolen mod halsen
22. APRIL
Politiet kvitterer for
hans anmeldelse
23. APRIL
Boligselskabet vælger
at ophæve modpartens
lejemål
9. MAJ
Erling Nielsen skriver
til boligselskabet om
sin utryghed ved modparten
15. MAJ
Modparten gør indsigelse
mod ophævelsen
20. MAJ
Boligselskabet anlægger
sag ved boligretten for
at kunne ophæve lejemålet
7. OKTOBER
Boligselskabet rykker
boligretten for at
få gennemført sagen
8. DECEMBER
Boligselskabet
rykker boligretten |
|
2009
17. MARTS
Boligselskabet
rykker boligretten
31. MARTS
Erling Nielsen
rykker politiet for nyt
om sin anmeldelse
17. JULI
Boligselskabet
rykker boligretten
14. SEPTEMBER
Boligselskabet
rykker boligretten
20. OKTOBER
Boligselskabet
rykker boligretten
5. NOVEMBER
Boligselskabet kontakter
indenrigs- og
socialministeren samt justitsministeren
29. JANUAR
Der holdes forberedende
retsmøde i boligretten
|
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
10. februar 2010 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |