“Hvorfor skulle jeg dog flytte“

Af Michael Thorberg Foto: Stefan Kai Nielsen


Da Karin Søjberg Holst for cirka otte år siden kunne hænge borgmesterkæden om halsen, fik varmemesteren i Torveparken besøg af nogle mennesker, som gerne ville skrives op til det enderækkehus, som Gladsaxes ny borgmester boede i. “De var åbenbart overbeviste om, at jeg da ikke kunne blive boende dér, nu når jeg var blevet borgmester,” fortæller Karin Holst og tilføjer: “Men hvorfor skulle jeg dog flytte?” 
Den overvejelse havde hun overhovedet ikke haft, men det havde en del i hendes omgivelser åbenbart, hvilket en anden episode fra samme tid illustrerede: Den ny borgmester skulle have nyt køleskab. Hun købte et i en forretning i Bagsværd og bad om at få det kørt hjem. “Men indehaveren blev ringet op af manden, som skulle levere køleskabet, som sagde: ’Du må have givet os en forkert adresse, vi står herude på en lille vej, og det ser forkert ud.’ Vognmanden havde forstillet sig, at en borgmester skulle bo i en fin stor villa. Men det gjorde jeg altså ikke.”

Kun to ud af 179
Gladsaxes socialdemokratiske borgmester er den eneste blandt Danmarks 98 kommunale førstemænd og førstekvinder, som bor alment. Det viser en optælling, som Beboerbladet har foretaget. Hun smiler, mens hun fortæller  historien om køleskabet. Men måske det trods alt ikke er så underligt, hvis vognmanden undrede sig, da han kom til Karin Holsts bolig. Det er nemlig ikke kun i landspolitik, at der er stor forskel på, hvordan politikerne bor i forhold til, hvordan deres vælgere bor. For to år siden kunne Beboerbladet berette, at kun to ud af 179 folketingsmedlemmer boede i en almen bolig samtidig med, at en femtedel af den danske befolkning bor alment. Artiklen er siden blevet flittigt citeret og benyttet som et eksempel på, hvor stor forskel der er mellem befolkningen og de politikere, som er valgt til at repræsentere den. Og på det lokalpolitiske plan er det altså nøjagtigt lige så skævt med kun en ud af 98.

Vi bliver boende
Borgmesterboligen i Gladsaxe er ikke Karin Holsts første almene bolig. Hun er vokset op i en af Gladsaxe almennyttige Boligselskabs lejligheder og startede som ung nygift i en 2½ værelses lejlighed hos samme boligselskab på Gladsaxe Møllevej. Da forældrene flyttede, søgte det unge par at overtage deres lejlighed, men det havde parret ikke nok anciennitet til. Karin Holst var imidlertid også skrevet op hos Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, og der fik parret så en anden 2½’er til en billigere husleje. “Vi sparede 300 om måneden, og det var mange penge i 1976.” Karin og Åge Holst rykkede otte år senere videre til enderækkehuset i samme boligforening, og der har de tænkt sig at blive. Parret har da også benyttet råderetten flittigt, blandt andet fordi Åge Holst for nogle år siden fik konstateret sclerose. Derfor er boligen nu indrettet, så han kan komme rundt – også selv om han på et tidspunkt måske bliver nødt til at benytte en kørestol. Desuden er den store terrasse blevet til en lys havestue, der kan benyttes året rundt.

Folk brokker sig ikke
Karin Holst har aldrig spekuleret over, hvordan hendes borgmesterkolleger fra andre kommuner bor, men hun er overrasket over, at hun er den eneste, som bor alment. “Der er sådan set ingen saglig grund til, at man skal bo stort, bare fordi man er borgmester. Man har jo ikke repræsentative pligter hjemme i privaten. Den slags holder man typisk på rådhuset. Desuden blev jeg borgmester i en forholdsvis sen alder, og så skal der måske mere til, at man synes, at man har behov for at flytte.” At det kan være en fordel at kende den almene sektor fra beboersiden, når man er kommunalpolitiker, er Karin Holst ikke i tvivl om, og så giver det naturligvis også en god kontakt med borgerne: “Når jeg vasker tøj søndag formiddag og skal hen i vaskehuset, så får jeg mig lige en snak med alle forhaverne. Men folk er søde, og bliver der spurgt meget specifikt til et eller andet, så beder jeg dem skrive. Så skal de nok få svar.” “Folk brokker sig ikke ret meget, de fleste snakker faktisk mest om, hvor glade de er for at bo her.”





BL's formand: Vi må presse på. “Jeg er ikke overrasket over, at der ikke bor mange borgmestre alment, men at det kun er én kommer bag på mig.” Det siger formand i Boligselskabernes Landsforening Palle Adamsen og uddyber: “Det understreger vigtigheden af, at vi i Danmarks almene boliger selv må sætte den lokale dagsorden om de almene boligområders vilkår i kommunerne. Vi kan ikke forvente, at vores udfordringer automatisk kommer på borgmesterens nethinde. Vi må i de lokale boligorganisationers bestyrelser og ledelser presse på for et øget samarbejde med kommunerne om de opgaver, som vi ikke kan løfte alene.”

Kommunernes Landsforening: Ikke noget problem. “Med en indtægt på over en halv million er det jo ikke overraskende, at der ikke er mange borgmestre, der vælger at bo i en almen bolig,” siger Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), som også er formand for udvalget for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening. Og Martin Damm finder det heller ikke problematisk, at kun en af landets borgmestre bor alment: “Hvis det var et problem for vælgerne, ville de formentlig stemme ud fra det. Og som kommunalpolitikere er vi jo også vant til at beskæftige os med områder, som vi ikke selv er personligt involverede i. Det gælder også de almene boligområder.”