Tv-økonomen giver gode råd

Af Michael Thorberg

(1) Den nyetablerede familie

"De nye familier skal først til at lære noget om økonomi. De flytter typiski lejebolig, og typisk for disse nye leje-familier er, at de går i Ilva, tager et lån på 30.000 kroner og får straks nogle nye møbler. Den tid er fordi, hvor man starter med nogle stigereoler og ølkasser og mor og fars gamle havemøbler, og man lægger en dug på havebordet og siger: Det ser da meget pænt ud! Man gældsstifter sig stort set med det samme." Jan Swyrtz peger også på, at social arv spiller ind: "Ikke ret mange af disse unge familier har den store børneopsparing med hjemmefra. Den var allerede brugt, da de var 14 år til at finansiere konfirmationen med. Så på den ene side er de svagt stillede fra start af, og på den anden side vil de jo gerne have det samme, som mor og far har. Forældrene har bare været 40 år om at få dét, de unge vil have det i løbet af tre dage. Og så er det, at man går ud og får sig nogle kontokort i Ilva, Ikea eller andre steder, og så kører toget. Efter nogle uger vil de også have en fladskærm efter samme princip, og så er det allerede begyndt at gå skævt."

Genbrug teenageværelset
Men det går for mange skævt allerede før, de flytter: "Da de blev 18 år, fik de kastet et dankort i nakken, og banken er jo interesseret i at låne dem nogle penge, så når de unge familier straks tyer til kontokortene, så er det fordi, at mulighederne i banken allerede på dette tidlige tidspunkt er lukkede, der har de udtømt deres muligheder." "Det gode råd til de unge familier er, at de skal tænke sig om, før de flytter hjemmefra. Genbrug teenageværelset! Er der nogen i familien, som står overfor at skulle skifte noget ud? Er der en gammel stol nede i kælderen, som man kan friske op med nogle tæpper eller noget? Sæt dig billigt, køb en gammel spand, hvis du overhovedet behøver en bil - brug hellere cykel og bus. Vigtigst er det, at man får sparet op."

Lyt til banken
"Økonomi er ret simpelt: Du har en indtægt, og du har nogle faste udgifter, dem trækker du fra hinanden, og så har du rådighedsbeløbet tilbage. Der beslutter du så, hvor meget vil jeg have at leve for, hvilket jo er en prioriteringssag. Altså vil vi ud at rejse en gang om året, eller vil vi hellere spare op til noget andet, vi drømmer om. Så regner man disse ønsker ind i budgettet, og så trækker man igen fra og står så med det beløb, man har tilbage til at leve for." "Sværere er det ikke, og på den måde sikrer man sig imod, at man ikke finansierer en ny lejlighed med indmad til 22-30 % i renter. Der er reelt ingen grund til nogensinde at komme i gang med disse dyre forbrugslån. I stedet skal man gå til sin bank, og så længe banken siger "ja", så er det fordi, at banken mener, at der faktisk er penge til det i budgettet. Siger de "nej", så mener de det modsatte, og så er det nok en god ide at lytte til det."

(2) Familien, hvor det er begyndt at gå galt

Men hvad så med dem, som allerede er i suppedasen. Dem som har taget lån - og også taget for mange lån? "De skal have ryddet op i økonomien. De skal regne på, hvad der er af faste udgifter før lån, hvad har man efter lån, og hvad er der så tilbage? Når man stiller det sådan op, så viser det sig ofte, at lånene fylder så meget, at man ikke har råd til udlandsrejser, med mindre man bevæger sig ud i et nyt lån. Det viser sig måske også, at man ikke har råd til at få benzin på bilen, der er kun lige penge til at trille frem og tilbage til arbejde. Har man børn, er der måske ikke en gang råd til at tage i Djurs Sommerland."

Drop børneopsparingen
"Hvordan rydde op i det? Det er stadig meget simpelt, for nu har vi fundet ud af, hvad der er faste udgifter, og vi har fundet ud af, hvor mange penge vi skylder væk, og så kan man regne ud, hvor lang tid det vil tage at komme ud af gælden. Så kan man jo så i stedet for at prioritere rejserne vælge at proppe nogle flere penge i at afvikle gælden." "Og det kan være en dårlig ide med en børneopsparing! Hvorfor indbetale 200 kroner om måneden til 2 % i rente, når man i stedet kunne have afdraget en gæld, som koster 23 % i rente. Det er en noget bedre forretning." "Det gode råd er: Prioriter at få gælden væk og lev på en sten, indtil det er sket. Og med "væk" mener jeg ikke en gæld på 0 kroner, men det betyder, at gælden er bragt ned på et niveau, hvor man selv har mulighed for at gøre de ting, som ens prioriteringer lægger op til."

(3) Dem, der for alvor sidder i suppedasen

Så er der dem, der er røget ned i det økonomiske hul. Har de en chance? "De har typisk en lav indtægt, de kommer ikke i banken mere, og de er lånekunder hos dem, der giver de meget dyre lån, for det ser de som den eneste mulige løsning. Det er derfor, at det går rigtig galt, for når renterne er så store, er det reelt meget lidt, som ryger af på gælden." "Er man nået dertil, er der lang vej hjem. Sådan en gæld får man ikke banket ned i løbet af et år, og mange træffer også dårlige beslutninger i den situation. For eksempel vælger de at betale deres telefonregning, i stedet for at betale deres gæld. Det kan være et problem at betale telefonregningen, for det er da i virkeligheden bedre, at den lukker, så man kan få betalt sin gæld ned i stedet. Der er også dem, der lader være med at betale huslejen for i stedet at betale fire nye dæk til bilen. Så ringer de til boligforeningen og spørger, om de ikke kan få udsættelse med huslejen. Det kan de sjældent, og så ryger sagen til advokat og dermed pludselig 1.200 kroner på i omkostninger. Det svarer lige til halvdelen af de fire nye dæk."

Gå den tunge vej i banken
Jan Swyrtz ser kun én udvej for disse mennesker: "De må gå den tunge vej til banken - uanset hvor dårligt et forhold man har til den - og fremlægge, hvor galt det står til. Desværre er det sådan, at ikke alle kan det, simpelthen fordi de ikke engang har en bank længere. De er smidt ud. Dankortet er inddraget, og de har kun et hævekort, så de kan gå ned at hæve de penge, de nu en gang har at gøre med." "Her kommer man ikke langt med gode råd. Her er ikke så meget at stille op. Du ejer ingenting, så du har intet at sælge ud af. Det man bør gøre er, at man lægger et budget og skriver ud til sine kreditorer og forelægger dem situationen og siger: Sådan er det altså! Man kan bede om at få nedsat renten eller få en aftale om at få nedskrevet gælden, imod at man indgår en betalingsaftale. Problemet er så bare, at folk i sådan en svær situation sjældent har overblik og ressourcer til at gøre sådan. Og de har også sjældent den troværdighed, som er nødvendig i forhold til kreditorerne, fordi man sikkert har løjet over for dem undervejs." Disse mennesker har efter Jan Swyrtzs mening brug for at blive sat under administration, så andre har styringen over økonomien. Den slags opgaver løser han selv med sit eget firma, men dybest set mener han, at det er en opgave for samfundet: "Der bør være en offentlig bank for fattigrøve, hvor de allermest gældsramte gratis kan få hjælp til at få styr på økonomien."