Det er i hvert fald tilfældet i sager om tvungen
tilbagebetaling af sociale ydelser som kontanthjælp og boligindskud
på baggrund af lov om Aktiv Socialpolitik. Det fremgår ifølge
Frederiksborg Amts Avis af en opsigtsvækkende praksisundersøgelse
fra Statsforvaltningen Hovedstaden, som er det tidligere
tilsynsråd.Undersøgelsen bygger på en gennemgang af 75 konkrete
sager fra syv kommuner i Hovedstadsregionen.
I Nordsjælland drejer det sig om Helsingør, Egedal, Halsnæs og
Lyngby-Tårbæk Kommuner. 83 procent af de 98 sager er ifølge
Statsforvaltningen » Ikke korrekte« ud for en samlet vurdering. Det
skyldes blandt andet, at kommunen i 69 procent af sagerne ikke har
indhentet tilstrækkeligt med oplysninger til at træffe en korrekt
afgørelse. Derudover, så har kommunen i 39 procent af sagerne set
stor på, at borgeren har krav på at blive hørt i sagen gennem en
partshøring.
I Helsingør Kommune erkender chefen for området overfor
Frederiksborg Amts Avis, at sagsbehandlingen har været kritisabel,
og der bliver rettet op på sagerne.
//Ritzau//
|