Prisværdig cykelnørd
Niels Sølvason, 64 år, og beboer i Kanalens Kvarter hos
Albertslund Boligselskab, blev betegnet som en rigtig cykel-nørd,
da han blev indstillet til Integrationsprisen.
Af Jørn Nyvang
Det var ligefrem en nyhed i Albertslund, at Niels Sølvason ikke var
en af modtagerne, da Integrationsprisen i år blev uddelt. Straks
efter at Integrationsministeriet havde fundet andre, der var
værdige til prisen, blev han bragt i spil til en anden slags hæder.
Nemlig som "Årets ildsjæl", som Albertslund Boligsociale Center
frem til 15. december indsamler kandidater til.
Niels Sølvason, 64 år, og beboer i
Kanalens Kvarter hos Albertslund Boligselskab, blev betegnet som en
rigtig cykel-nørd, da han blev indstillet til Integrationsprisen.
Han har deltaget i verdensmesterskaberne på den tohjulede og cykler
stadig på konkurrenceplan. Det har gjort indtryk i Albertslund, at
han tillige har engageret sig i sit boligområde og afsat tid til at
organisere cykelture for børn og unge. Hver onsdag kører han for
eksempel en snes kilometer med en gruppe 9-14-årige.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
5. november 2009 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |