Mesters eget museum
En ringeklokke, en gruekedel, et bor og en sav. Gamle ting kan
blive til rene klenodier og vidne om en svunden tid, og det har
vicevært i Boligforeningen '32 i Esbjerg, Jan Ankjær Sørensen, blik
for.
Af Jørn Nyvang
I årevis har han samlet alskens ting og sager sammen, og
efterhånden er der opstået et helt lille museum på ejendomskontoret
i afdeling 1. "Det begyndte helt tilfældigt med, at jeg ikke kunne
nænne at smide små bygningsdele og værktøj ud, når der var
fraflytninger og dødsboer, der skulle ryddes. De sjove ting blev
samlet sammen i en kasse," siger viceværten, der startede i
afdelingen i 1994. Tingene er alle originalgenstande fra fødslen af
den første afdeling i boligforeningen. Selv om Jan Ankjær Sørensens
museum er lille, kan det altid trække opmærksomheden fra de
besøgende på ejendomskontoret. "Folk skal jo lige hen at kigge.
Nogle gange må man spørge: "hvad kom du egentlig efter?", griner
Jan Ankjær Sørensen med en slet skjult stolthed i stemmen.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. februar 2009 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |