Længe leve forskelligheden

Foto: Nils Juel Berg

I Urbanplanen sidder altanerne ikke på rad og række. Her kan den enkelte beboer selv bestemme, om han/hun vil have sat en altan op ud for sin lejlighed.

Af Ib Hagner

Op mod juletid i 1974 uddelte 60 provokerende julemænd fra teatergruppen Solvognen gaver i Magasin du Nord. De stjal forretningens bøger og gav dem som julegaver til forbipasserende kunder. Der var ingen julegaver fra den daværende Hartling-regering til overborgmester Urban Hansen, der samme år havde store planer om at opføre 25.000 boliger på Vestamager, men regeringen skar antallet ned til 400. Trods nederlaget smiler Urban Hansen, der var overborgmester i København fra 1962-76, sikkert i sin himmel, for Ørestaden kan betragtes som en videreførelse af Urbanplanen, hvor de første boliger blev opført 1965-66. Der blev aldrig bygget så meget, som Urban Hansen havde lagt op til. I dag består området af omkring 2.500 boliger, der tilhører Boligforeningen 3B. Hovedparten er opført som industrielt montagebyggeri med præfabrikerede betonelementer. 3B satte i 2006 gang i en omfattende renovering til en halv milliard kr.

Væk fra det ensrettede
Det var samtidig et goddag til mangfoldigheden og et stort og synligt skridt væk fra det ensrettede. Når renoveringen afsluttes i 2010, er ingen af blokkene helt ens, og Urbanplanen er forvandlet til en varieret og nutidig boligbebyggelse. 3B lagde vægt på at inddrage beboerne: Hvilke ønsker havde beboerne til renoveringen - udover at der skulle efterisoleres og isættes nye vinduer? Var der nogle ting, som beboerne gik og drømte om? Disse og mange andre spørgsmål blev besvaret engang i 2004, da beboerne var inviteret til en workshop over fire dage under mottoet "beboerdemokrati
uden grænser".

Forny din bolig
"Et af de store ønsker var, at man kunne gøre noget ved sin bolig. Det kan man selvfølgelig gennem råderetten, men vi tog bolden op. Man kan bygge et nyt køkken eller badeværelse, men hvis du gør det via råderetten, skal du selv lægge pengene ud, og ikke alle kan bare gå ned i banken og låne 50.000 kr. Der var et ønske om at kunne modernisere køkken/badeværelse gennem betaling over huslejen. Derfor fostrede vi ideen "Forny din bolig", og vi var nok de første i den almene sektor, der tog dén udfordring op. Siden har omkring 200 fået nye køkkener - badeværelserne er vi ikke startet på endnu." Det er projektkoordinator Steen Ejsing, 3B, der fortæller. Han har været  med hele vejen, og under workshoppen oplevede han, at mange ønskede altaner og inddækning af de eksisterende altaner.

Kvalitetsløft
"Byggeteknisk var det en stor udfordring at få hængt altaner op på bygninger, der egentlig ikke var forberedt til det. Det har været en kæmpe udfordring, og det har selvfølgelig kostet en del i udviklingsomkostninger," forklarer Steen Ejsing. "Vi regnede os frem til, at hvis 100-120 valgte altaner, så troede vi på projektet. Her i sommer blev vi færdige med 800 boliger - heraf har 400 valgt altaner. Det er et imponerende stort tal, så nu er det kun en succeshistorie." I Hørgården 1, som nu bliver renoveret, får alle midt-for lejlighederne altan. Det valgte afdelingsmødet, fordi lejlighederne er så dårlige i forhold til resten af bebyggelsen, at en altan ville være et stort kvalitetsløft. De små 1-1½ værelses lejligheder har dårligt indeklima - specielt om sommeren, når solen banker ind. Og det er ikke muligt at lufte ordentligt ud, fordi der ikke kan laves gennemtræk.

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 6. november 2009
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Urbanplanen

Prisen for Urbanplanens forbedringer. Den individuelle boligforbedringi Urbanplanen er en andenmåde at få fornyet boligen på. I forhold til råderetten er forskellen, at man ikke selv lægger ud til forbedringer, men betaler over en forøget husleje. Priserne pr. måned er:

• Inddækning af altan:
Cirka 185 kr.

• Fransk altan i gavlen:
Cirka 145 kr.

• Altan ved køkkenet:
Cirka 500 kr.

• Altan til midt-for lejlighed:
Cirka 130 kr.

Hjemmeside om alt, hvad der sker i Urbanplanens forvandling:
www.partnerskabet.dk