Kun få var ikke klar til et nyt tv-signal

Foto: Colourbox

Kun ca. 2000 husstande havde ikke fået købt det nødvendige udstyr til at blive klar til at modtage det nye, digitale tv-signal, da det analoge tv-signal slukkede efter midnat den 31. oktober.

Kun ca. 2000 husstande havde ikke fået købt det nødvendige udstyr til at blive klar til at modtage det nye, digitale tv-signal, da det analoge tv-signal slukkede efter midnat den 31. oktober. Eller sagt på en anden måde: 99,7 procent af de berørte husstande var klar til at modtage det nye, digitale tv-signal.

Det oplyser Sekretariatet for Det Nye Tv-signal på baggrund af en Gallup-måling.

Borgeroplysningen har også kun fået meget få henvendelser fra borgere, som fik "sort skærm", fordi de ikke havde gjort sig klar. Til gengæld var der mange, som ringede, fordi de havde problemer med at få deres udstyr til at virke.

- De henvendelser, vi har fået til borgeroplysningen og via vores hjemmeside, har næsten udelukkende drejet sig om problemer med de digitale modtagere og antenner. Problemerne har som regel været til at løse, men det har medført besvær for mange borgere, siger Henrik Vejlgaard, sekretariatschef for Sekretariatet for Det Nye Tv-signal, der har stået for den offentlige kampagne.

//Ritzau//

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 18. december 2009
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op