Hjem til os i Århus

Af Jørn Nyvang

Marie Thinggaard Thomsen, Simone Kirk Røn, Malo Rud Bohnsen og Marie José Nico har sat en rekord. De har fået en nybygget almen bolig på hele 176 kvadratmeter. Normalt må nye almene boliger ikke være større end 110 kvadratmeter. Tre af pigerne har fulgtes ad siden 2. klasse i Thyborøn. Nu har alle fire valgt at bo under samme tag under deres uddannelsesår i Århus. De bor i en ny form for fælles ungdomsbolig med usædvanlige rettigheder og pligter. Rettighederne: Hvis én af dem flytter, bestemmer de andre, hvem der skal have lov at rykke ind i stedet. Pligterne: De hænger på hele huslejen, hvis de ikke kan finde en ny beboer, med mindre de også selv vælger at flytte. Deres lejlighed er en såkaldt 4-friends og er en del af Skovkollegiet, som boligforeningen AAB i Århus lige har opført. Her findes der også 2-friends og derudover andre ungdomsboliger med mere traditionelle regler for at flytte ind.

Fire, tre og fire igen
De tre Thyborøn-piger er studenter fra Lemvig Gymnasium, og da de skulle begynde på deres studier i Århus efter sommerferien i 2008, fandt de det oplagt med en fællesbolig. "Vi havde i lang tid snakket om, at det kunne være hyggeligt at finde  noget sammen, og så var vi heldige," fortæller Simone Kirk Røn. Til en begyndelse boede kun de tre Thyborønpiger i lejligheden. De delte den sammen med en sønderjysk pige, som de ellers kom godt ud af det med, men som valgte at flytte ind hos en god veninde inde i bymidten. Så skulle trioen selv finde en fjerde beboer. De efterlyste vedkommende på den samme boligportal på internettet, hvor de oprindelig var kommet i kontakt med den sønderjyske pige. Det viste sig ikke nødvendigt at søge så langt. Midt i januar flyttede Marie Thinggaard Thomsens kusine fra Lemvig, Marie José Nico, ind som fjerdepige.

Gevinst i plads
Selv om 176 kvadratmeter lyder af meget, ville det være forholdsvis lidt, hvis de fire piger skulle have hver sin bolig på en fjerdedel af dette areal. Ungdomsboliger må være på op til 50 kvadratmeter. Til gengæld kan man spare plads på nogle faciliteter, når fire boliger er blevet til én. Man kan nøjes med ét køkken, og det er blevet rigtigt stort i fællesboligen. Det indgår i et stort alrum. Man kan også nøjes med to badeværelser. Ét pr. etage i lejligheden. Hver beboer har et værelse på 15 kvadratmeter for sig selv. Med andre ord udgør den private del af Thyborøn-pigernes fællesbolig mindre end en tredjedel af dens areal. Det er lige lovlig lidt, synes beboerne, selv om de er til fællesskab. Der er masser af luft i boligen, som de har indrettet enkelt og stilrent. Fællesrummene består af en kombination af deres egne ting og enkelte møbler, boligforeningen har foræret til fælleslejlighedernes beboere. Selv om de studerer forskellige steder, oplever pigerne, at de kan støtte hinanden fagligt ved at bo sammen. Fristelsen til at lave noget andet end at passe sine studier bliver mindre.

Resten af studietiden
Typisk bliver beboere kun boende i en ungdomsbolig fra et halvt til et helt år. Sådan bliver det ikke med pigerne fra Thyborøn. De kan ikke forestille sig, at de kommer til at bo i andet end deres 4-friends i løbet af deres studietid. Det eneste afbræk, der kan blive tale om, vil være et studieophold i udlandet. "Der er mennesker omkring. Jeg kan slet ikke tænke mig at bo alene," siger Malo Rud Bohnsen. Pigerne ved godt, at det ikke er en given ting, at et bofællesskab er fryd og gammen. Men har så at sige prøvet hinanden af, før de flyttede sammen. For eksempel har to af dem boet sammen i forbindelse med et job i Norge. Og to har været meget tæt på hinanden under en længere udenlandsrejse. Ovenpå alt dét har gruppen heller ikke noget imod at flytte fra en lille vestjysk fiskerby til en 100 gange større universitetsby. Det skyldes ikke kun, at de er kommet i nærkontakt med en masse spisesteder og kulturtilbud. Som Marie Thinggaard Thomsen siger: "Det er dejligt, at man kan gå en tur, uden at alle ved, hvor man er."