Gymnastik nede under lejligheden

Af Birgit Rostrup

Klokken er to om eftermiddagen, og det er onsdag. 15 ældre medborgere i Aalborg er i gang med gymnastikken, både den siddende og den stående. Det er ikke noget, de går til. Muligheden er der bare lige under deres lejlighed, for de bor i afdeling 46, Comfort House, som ligger ned til havnen tæt ved Limfjordsbroen. Det er heller ikke Himmerland Andelsboligforening,  der sørger for gymnastikken til beboerne. Det gør Hanne Stenbakken, beboer og frivillig leder af gymnastiktimen hver onsdag.  Det med frivilligheden og tilbuddene bredte sig om ringe i vandet, da afdelingens formand, Kirsten Kølby, flyttede ind i det nye boligkompleks for seks år siden.

Dengang var der lidt banko og ellers ikke andet, men hun kunne ikke holde sin mund, og så var hun pludselig i bestyrelsen og stod med en masse arrangementer, fordi hun ikke kunne lade være. Comfort House er et ganske almindeligt boligkompleks, dog med elevator til de mange ældre eller andre, der har besvær med førligheden. Ingen særlige aktivitetstilbud følger med lejemålet. Det syntes Kirsten Kølby, der skulle være, og hun fik hurtigt en håndfuld

ligesindede med sig. Banko, fællesspisning, gymnastik med efterfølgende kaffebord, grillaftener, pølsevognsaftener, udflugter, filmaftener, sankthansaften, nytårsaften og julekomsammen er de tilbud, som beboerne i de 106 lejemål har mulighed for at deltage i. "Jeg var nok ikke gået til gymnastik, hvis jeg skulle ud af huset og tage et andet sted hen. Boligkomplekset her er simpelthen det skønneste sted, man kan bo, når man bliver ældre. Min datter er lykkelig for, at jeg kom til at bo her. Jeg følte mig så godt tilpas lige fra den første dag," siger Edel Villadsen. Hun er tidligere hjemmehjælper, fik en blodprop for nogle år siden og var egentlig indstillet til at komme på plejehjem. "Men her ser vi jo efter hinanden og har fælles ting at tage os til. Mit helbred er ligefrem gået fremad af at bo her," siger Edel Villadsen. Sammen med en anden beboer, Sanne Neve, er hun nu med til at lave mad til den fælles maddag sidste onsdag i måneden.

"Jeg har sclerose og tænker tit på, hvordan det var gået med mig, hvis jeg ikke havde boet et sted med så mange aktiviteter. Jeg ved i hvert fald, at jeg skulle have været på plejehjem, og det ville jeg have været alt for ung til," siger Sanne Neve, 44 år. Så lidt der skal til Før stod Kirsten Kølby for maddagen. "Men jeg og en anden frivillig, Helle Thagaard, havde også banko og indkøb og måtte sørge for at bringe flasker væk bagefter, så vi var segnefærdige. Nu er det mere fordelt," siger hun. Man fandt også ud af, at hver enkelt deltager bare selv skulle komme med drikkevarer og sørge for at tage flaskerne med sig igen. "Det er så lidt, der skal til for at få tingene til at glide," siger afdelingsformanden. Hun har netop været med til at skaffe mere plads til beboernes elcrossere ved at inddrage noget græsareal i den fælles gårdhave. "Det meste kan jo lade sig gøre, bare man tænker lidt praktisk," siger hun.