Forældre skal tage større ansvar

Af Samina Usman

Han har kæmpet sig op i en verden, hvor det ikke er personen men snarere resultaterne på banen, der tæller. I dag står han som målmand for fodboldklubben AaB, der har oplevet en enorm international succes det seneste år - blandt andet takket været store præstationer fra målmand Zaza. Egentlig kunne historien have taget en anden drejning for knægten, der voksede op i Tranehaven i Brøndby, hvis det ikke havde været for hans forældre, der aktivt tog ansvar i sønnens fodboldkarriere og derved gjorde det lettere for hans drøm at gå i opfyldelse. Karim Zaza er nemligmuslim og er søn af en tysk mor og en marokkansk far. Men takketvære forældrenes pragmatiske holdning, kom religionen aldrig til at blive en hindring i hans karriere. Det kom blandt andet til udtryk, når lille Karim skulle på træningslejr. Forældrene var ikke nervøse for at sende ham af sted velvidende, at der kunne opstå hindringer af religiøs karakter undervejs på turen. For eksempel måtte Karim Zaza som muslim ikke spise svinekød, men det problem var ikke større, end at det kunne løses, mente hans forældre, som tog ansvar og ganske enkelt gjorde træneren opmærksom på den kulturelle og religiøse forskel. Længere var den sådan set ikke, og dermed afværgede de, at religionen kom til at stå i vejen for sønnens sportslige ambitioner og drømme.

Venner valgte vejen
Forældrenes blandede baggrund prægede også Karim Zazas valg af venner. I boligområdet i Brøndby faldt det ham naturligt at mikse med både minoritetsbørn og etniske danskere. Overvægten af hans venner bestod dog af etniske danskere, og da de begyndte at spille i klub, valgte han at følge i deres fodspor for at kunne tilbringe mere tid sammen med kammeraterne. I kvarteret var der også jævnaldrende med minoritetsbaggrund, men de valgte "en anden vej", som Karim Zaza siger uden at ville komme nærmere ind på, hvilken vej det var. "Jeg kunne forestille mig, at min omgangskreds havde været en anden, hvis begge mine forældre havde været marokkanere. Havde min omgangskreds været en anden, var det heller ikke sikkert, at jeg havde spillet fodbold. De marokkanere, som jeg kendte, spillede i hvert fald ikke fodbold. Så det miljø, jeg befandt mig i, gjorde udslaget for mig." Og måske er det derfor, at han vægter betydningen af at indgå i sociale relationer - og det at være en del af fællesskabet - højt. Han er af den klare overbevisning, at det kun kan gå for langsomt med at sluse børn med minoritetsbaggrund ind i samfundet. Derfor appellerer han til forældrene om at sende børnene i vuggestue og børnehave, så de allerede fra barnsben bliver en del af samfundet. Samtidig understreger han, at ansvaret for at få børnene til at lykkes i fællesskabet hviler på forældrenes skuldre. For når børnene kommer ud på et sidespor, er det forældrene, der er de største syndere og hovedansvarlige. "De har den daglige kontakt og kender børnene bedst. Skal man ind at ændre nogle ting, er det forældrene, man skal starte med. Typisk aner de ikke, hvad deres børn laver, før det er for sent."

Alkohol og sex skaber distance
Ifølge Karim Zaza er muslimer en af de grupper, der kan være sværest at integrere i det danske samfund og i den danske kultur. Han peger på områder som alkohol, sex og svinekød, som har en rolle i dansk kultur, som står i fuldstændig kontrast til mange muslimers måde at leve på. Det er forskelle, som skaber distance, hvis man ikke får talt om tingene og får åbnet op for hinandens forskelligheder. For har man ikke nok viden om hinanden, er der en tendens til kun at fokusere på forskellene og på det negative. I fodboldens verden spiller religion derimod ingen rolle, og sport kan være med til at bygge bro mellem etniske danskere og minoritetsgrupper. "Jo tidligere man får fat i de yngre drenge, jo hurtigere bliver kulturerne blandet. Når man kender hinanden, skaber det accept og respekt begge veje. Fodbold gør, at man ikke ser på mennesket, men på færdigheder og kvalitet. Det er en verden, hvor man samles og lærer hinanden at kende og åbner sig op og bliver en del af helheden - og det er vigtigt for integrationen," påpeger han og siger, at det blot er et spørgsmål om tid, før vi ser flere spillere med minoritetsbaggrund i top fodbold. Karim Zaza vedkender sig, at han er muslim, men han følger ikke helt  og holdent religionens regler. Havde begge hans forældre været muslimer, ville sandsynligheden for, at han også selv ville være hundrede procent troende muslim, være meget større, mener han. På den anden side har han fundet sig fint til rette i livet ved at plukke lidt fra sin mors og sin fars forskellige baggrunde: "Jeg spiser ikke svinekød og drikker ikke alkohol. På den anden side har jeg haft danske kærester, siden jeg var 18 år."

Er ikke bedre end andre
Selv om Karim Zaza ikke er meget for at indrømme det, bliver han af
både unge med minoritetsbaggrund og etniske danskere opfattet som
værende en rollemodel. Tilmed virker han umiddelbart sympatisk og har i sin karriere fået et renommé for at være en spiller, der optræder fair på banen. Alligevel har han et nøgternt syn på sig selv, og han mener ikke, at der er nogen grund til at sætte ham på en piedestal, bare fordi han er en kendt fodboldspiller - ifølge ham selv yder han jo ikke noget til samfundet!? "Ham der ordner toilettet, når det ikke virker, udfører et arbejde, som er nødvendigt for os andre. Mit job gavner ikke andre. Jeg er i underholdningsbranchen, hvor folk køber en billet for at blive underholdt." Karim Zazas fremtidsdrømme rækker ud over fodbolden. Selv om ønsket er at spille professionel fodbold, til han er 60 år, regner han ikke med, at den del af drømmen går i opfyldelse. Fritiden går derfor med at læse til skolelærer. Inderst inde brænder han for at præge børns opvækst og føre dem ind på det rigtige spor i livet. Kan han gøre en forskel og hjælpe til i samfundet, yder han gerne en indsats.