Flere penge til Else og Trunte
Det kan betale sig at nærlæse sin varmeregning. Det gjorde
Thisted Bolig for nogle af sine beboere, og nu kan de forvente at
spare 7-800 kr. hvert år i varmeudgifter.
Af Jørn Nyvang
15. december fik Thisted Boligs beboere i landsbyen Frøstrup et
julebrev, der lunede. Lidt forsigtigt skrev boligselskabet, at "den
faste afgift, som indgår i jeres varmeregnskaber, fremover skulle
blive lavere." Den kunne have skrevet, at hver bolig har
udsigt til at spare 7-800 kr. i varmeudgifter hvert år fremover.
Det er forventningerne, efter at Thisted Bolig har opdaget et
usædvanligt takstsystem hos det lokale varmeværk og vundet en
klagesag over det. Det usædvanlige var den faste afgift, som
Frøstrup Fjernvarmeværk opkrævede ud over betaling for forbrug. Den
faste afgift er betaling for værkets udgifter for driften af dets
ledningsnet. Det er udgifter, værket skal have dækket, uanset om
forbrugerne køber varme eller ej.
For nemheds skyld
Thisted Bolig opdagede problematikken, efter at det for to
år siden overtog bebyggelsen og dens 20 lejemål ved en fusion med
et andet boligselskab. Den specielle form for fast afgift så ud til
at være dyr for de almene beboere. Boligselskabet skrev til
varmeværket, at dets beregningsmetode så anderledes ud end
sædvanligt på egnen. Og bad om en forklaring. "Varmeværket har
valgt denne model, da den er nem at administrere," hed det i
svaret. Thisted Bolig klagede til Energitilsynet og fik medhold i
efteråret: En fast afgift må ikke følge med forbruget. Frøstrup
Fjernvarmeværk skal i stedet fordele den faste afgift i forhold
til, hvor mange kvadratmeter forbrugerne råder over. Det er den
normale måde at gøre det på.
Nabobyens tal
Sådan fordeles den faste afgift netop hos varmeværket i en naboby,
hvor boligselskabet også har en bebyggelse. Forretningsfører Ove
Jensen, Thisted Bolig, har overført tallene herfra til Frøstrup og
nået frem til denne optimistiske melding: "Afgørelsen bør resultere
i en besparelse for den enkelte beboer på mellem på 700 og 800 kr.
Og hvis jeg skal være optimist, vil jeg sige 1.000 kr." Gevinsten
kan først regnes nøjagtigt ud til sommer, fordi varmeværket først
skal have fundet ud af, hvor mange kvadratmeter som dets
forskellige kunder råder over, før det kan beregne den nye faste
afgift. Den daglige leder af varmeværket, Philip Kusk, gør
opmærksom på, at det ikke finder Energitilsynets afgørelse forkert.
Det finder bare den gamle fordeling mere praktisk. Philip Kusk er
selv tidligere ejendomsfunktionær i bebyggelsen og mener ikke, at
man kan bruge taksterne i nabobyen, når man regner på, hvad der kan
spares i Frøstrup. Han advarer Thisted Bolig mod at være for
optimistisk på sine beboeres vegne: "Jeg tror helt sikkert, at
de kommer til at betale det samme som hidtil, eller at det kun
bliver lidt billigere." Ugennemskueligt Ude i bebyggelsen på
Æblevej i Frøstrup tager beboer Else Dissing udsigten til
besparelser med afdæmpet forventning: "Det lyder ikke rimeligt,
sådan som det har været. Vi har bare betalt og ikke kunnet
gennemskue, om det har været retfærdigt." Det er ikke sikkert, de
almene beboere kommer til at spare ret meget, mener varmeværkets
leder, Philip Kusk, som her er i selskab med dets vigtigste
brændsel: Affaldstræ. Beboerbladet spurgte i sidste nummer om,
hvordan læserne havde tænkt sig at holde juleaften. Afstemningen på
www.beboerbladet.dkviser,
at lidt flere end hver femte læser holdt juleaften alene. Svarene
på spørgsmålet "Hvordan planlægger du at fejre juleaften?" fordelte
sig således: Else Dissing, 74 år, betaler 850 kr. aconto om måneden
for varme. Besparelsen på den faste afgift kan dermed komme til at
svare til en måneds varmebetaling. "Som folkepensionist kan man
sagtens bruge de penge. Og så kan hunden altid få et kødben
ekstra," tilføjer hun og klør sin firbenede medbeboer, Trunte, på
panden.
Lidt for kreative beboere
En gruppe af lidt for smarte beboere var årsagen til, at Thisted
Bolig opdagede, at den var gal med varmeregningerne i Frøstrup. Det
begyndte med, at en beboer klagede over, at der kun kom varmt vand
ud af hendes koldtvandshane. Årsagen viste sig at være, at
bebyggelsen havde fået varmemålere på radiatorerne, men at der ikke
var kommet målere i de rum, hvor der var gulvvarme. En tredjedel af
beboerne udnyttede denne situation til at skrue helt op for
gulvvarmen og helt ned for radiatorerne. Udgiften på gulvvarme blev
betalt af alle beboere i fællesskab. Rørene til damens
koldtvandshane løb under et af de varme gulve. Efter at Thisted
Bolig har overtaget bebyggelsen, er der også kommet målere på
gulvvarmen. Og siden er beboernes samlede varmeforbrug blevet meget
lavere end før.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. februar 2009 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |