Flere penge til Else og Trunte

Det kan betale sig at nærlæse sin varmeregning. Det gjorde Thisted Bolig for nogle af sine beboere, og nu kan de forvente at spare 7-800 kr. hvert år i varmeudgifter.

Af Jørn Nyvang

15. december fik Thisted Boligs beboere i landsbyen Frøstrup et julebrev, der lunede. Lidt forsigtigt skrev boligselskabet, at "den faste afgift, som indgår i jeres varmeregnskaber, fremover skulle blive  lavere." Den kunne have skrevet, at hver bolig har udsigt til at spare 7-800 kr. i varmeudgifter hvert år fremover. Det er forventningerne, efter at Thisted Bolig har opdaget et usædvanligt takstsystem hos det lokale varmeværk og vundet en klagesag over det. Det usædvanlige var den faste afgift, som Frøstrup Fjernvarmeværk opkrævede ud over betaling for forbrug. Den faste afgift er betaling for værkets udgifter for driften af dets ledningsnet. Det er udgifter, værket skal have dækket, uanset om forbrugerne køber varme eller ej.

For nemheds skyld
Thisted Bolig opdagede problematikken, efter at det for to år siden overtog bebyggelsen og dens 20 lejemål ved en fusion med et andet boligselskab. Den specielle form for fast afgift så ud til at være dyr for de almene beboere. Boligselskabet skrev til varmeværket, at dets beregningsmetode så anderledes ud end sædvanligt på egnen. Og bad om en forklaring. "Varmeværket har valgt denne model, da den er nem at administrere," hed det i svaret. Thisted Bolig klagede til Energitilsynet og fik medhold i efteråret: En fast afgift må ikke følge med forbruget. Frøstrup Fjernvarmeværk skal i stedet fordele den faste afgift i forhold til, hvor mange kvadratmeter forbrugerne råder over. Det er den normale måde at gøre det på.

Nabobyens tal
Sådan fordeles den faste afgift netop hos varmeværket i en naboby, hvor boligselskabet også har en bebyggelse. Forretningsfører Ove Jensen, Thisted Bolig, har overført tallene herfra til Frøstrup og nået frem til denne optimistiske melding: "Afgørelsen bør resultere i en besparelse for den enkelte beboer på mellem på 700 og 800 kr. Og hvis jeg skal være optimist, vil jeg sige 1.000 kr." Gevinsten kan først regnes nøjagtigt ud til sommer, fordi varmeværket først skal have fundet ud af, hvor mange kvadratmeter som dets forskellige kunder råder over, før det kan beregne den nye faste afgift. Den daglige leder af varmeværket, Philip Kusk, gør opmærksom på, at det ikke finder Energitilsynets afgørelse forkert. Det finder bare den gamle fordeling mere praktisk. Philip Kusk er selv tidligere ejendomsfunktionær i bebyggelsen og mener ikke, at man kan bruge taksterne i nabobyen, når man regner på, hvad der kan spares i Frøstrup. Han advarer Thisted Bolig mod at være for optimistisk på sine beboeres vegne: "Jeg tror helt sikkert, at de kommer til at betale det samme som hidtil, eller at det kun bliver lidt billigere." Ugennemskueligt Ude i bebyggelsen på Æblevej i Frøstrup tager beboer Else Dissing udsigten til besparelser med afdæmpet forventning: "Det lyder ikke rimeligt, sådan som det har været. Vi har bare betalt og ikke kunnet gennemskue, om det har været retfærdigt." Det er ikke sikkert, de almene beboere kommer til at spare ret meget, mener varmeværkets leder, Philip Kusk, som her er i selskab med dets vigtigste brændsel: Affaldstræ. Beboerbladet spurgte i sidste nummer om, hvordan læserne havde tænkt sig at holde juleaften. Afstemningen på www.beboerbladet.dkviser, at lidt flere end hver femte læser holdt juleaften alene. Svarene på spørgsmålet "Hvordan planlægger du at fejre juleaften?" fordelte sig således: Else Dissing, 74 år, betaler 850 kr. aconto om måneden for varme. Besparelsen på den faste afgift kan dermed komme til at svare til en måneds varmebetaling. "Som folkepensionist kan man sagtens bruge de penge. Og så kan hunden altid få et kødben ekstra," tilføjer hun og klør sin firbenede medbeboer, Trunte, på panden.

 

Lidt for kreative beboere

En gruppe af lidt for smarte beboere var årsagen til, at Thisted Bolig opdagede, at den var gal med varmeregningerne i Frøstrup. Det begyndte med, at en beboer klagede over, at der kun kom varmt vand ud af hendes koldtvandshane. Årsagen viste sig at være, at bebyggelsen havde fået varmemålere på radiatorerne, men at der ikke var kommet målere i de rum, hvor der var gulvvarme. En tredjedel af beboerne udnyttede denne situation til at skrue helt op for gulvvarmen og helt ned for radiatorerne. Udgiften på gulvvarme blev betalt af alle beboere i fællesskab. Rørene til damens koldtvandshane løb under et af de varme gulve. Efter at Thisted Bolig har overtaget bebyggelsen, er der også kommet målere på gulvvarmen. Og siden er beboernes samlede varmeforbrug blevet meget lavere end før.

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. februar 2009
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op